Jeg begyner stille og rolig at føle mig hjemme her I Nepal. De daglige ture frem og tilbage, ofte på taget af en tuk tuk til hosptialet, den vilde trafik med dit dyttende lastbiler, og de mange mennesker der konstant stirre på en, fordi man er lys.

Onsdag lavede vi momo med familien. Det er små stykker dej formet med kød og grønsager inden i. Vores vӕrtsmor er en haj til at lave dem, og det var virkelig sjovt at stå alle sammen I køkkenet og forme dem. Det var helt som at vӕre hjemme pa kollegiet med fӕlles mad.

Vores vӕrelse er blevet til hjem, og vores hyggelige aftener på vores terrasse med de andre frivillige, er blevet til hverdag. Vejret er stille og rolig blevet varmere. Det er dejligt ikke lӕngere at skulle have skiundertøj på om morgnene, når vi skal tidligt op på hospitalet. Hverdagen har dog for alvor meldt sig I forhold til skole. Vi sidder tit eftermiddagene på vores stamsted hotel globel og får styr på det skriftlige arbejde. Det er vores lille frirum fra omverdenen. Tjenerne siger hver dag, vi ses igen imorgen. Så kommer man for tit.

Selvfølgelig skal der også vӕre tid til sjov. Wekkenden stod endnu engang med udflugt mod Pokhara. V fik slappet af, set en smuk solopgang over anapurna og paraglidet. Jeg sidder pt og skriver på min nye computer. Vores fantastiske supervicer Binod tog Marie og jeg rundt for at finde en god en. Han har den sjoveste humor og man kan altid joke med ham. Han har en lille rund mave som han tit aer og viser frem ved at holde hӕnderne I siden så den strutter. Han er dog begyndt at trӕne hver morgen fordi en fys viste ham nogle øvelser.

Man føler virkelig at han forstår ens vestlige tankegang, og det er virkelig rart hernede, hvor arrangeret ӕgteskab og regler om hvad man bør gøre og ikke bør gøre er ret fremtredne. Jeg tror nu at hans generation er på vej til at bringe Nepal I en mere moderne retning. Vi skal måske flytte over til ham og bo, da Rikke og Sara også bor der. Det vil goøre det en del nemmere at lave vores skoleopgaver.

Vi havde vores sidste dag på børneafdelingen. En engelsk fys skulle vise nogle forskellige øvelser. Det var personalet dog ikke interesseret I, og jeg fik bare nok af deres attitude, som de har haft en del gange før. Jeg blev virkelig arrig og er rigtig glad for, at jeg ikke skal tilbage. Onsdag starter jeg på fødeafdelingen.