Endnu en uge er gået, så nu er det tid til at skrive igen.

Nattevagten mandag var meget lang, og der skete ingenting. Vi ende med at sove 5 timer på gulvet. Om morgnen fik vi dog en meget dehydreret baby ind, og det var vildt at se symptomerne. Sara troede først, at hun var en rigtig grim baby. Men da vi så hende dagen efter, kunne vi tydeligt se forskel. Det var fedt at se hvor meget hun allerede var i bedring.

Vi fik en del kredit for at have taget en nattevagt, så det var helt sikkert det værd. Vi fik snakket med en del læger og lært lidt nepalesisk. Mero naam Julie ho (mit navn er Julie). Den efterfølgende morgenvagt viste tydeligt tegn på det, da sygeplejerskerne spurgte ind til, om det var os, der havde været der natten forinden. En af lægerne tog os med rundt til en patient i akutmodtagelsen og forklarede os alt. Vi kom også med på vaccinationscenteret, hvor et par nyfødte babyer fik tuberkulose vaccination, ligesom jeg selv har fået. Så alt i alt nogle gode dage.

Fredag stod på Heath Camp. Vi skulle ud til en lille landsby og lave sundhedstjek. Dette indebar tandlægetjek, fysioterapi, generelle medicinske undersøgelser, hvor jeg på sidelinjen skulle tage blodtryk og se udslæt og mærkede forskellige knuder. Det var en dag, hvor der var massere at tage fat på og køen var i starten uendelig lang. Tandlægen tøvede ikke med at trække tænder ud, og der blev ikke sparet på at give medicin. Da vi havde været igennem alle patienterne var vi alle godt bumpet.

Da vi kom hjem med bussen havde vores familie inviteret os til et bryllup. Det var allerede godt i gang, da vi kom, og vi blev budt på mad, øl og en masse snacks. Det var virkelig sjovt at være med, og kvinderne var virkelig smukke. Vores værtsfar var meget overrasket over, at jeg ingen kæreste havde og var meget opsat på at skulle finde en mand til mig. Da vi dårligt havde være der en time, ville han have, at vi skulle hjem igen. Han skyndte på os for, at vi drak vores øl ud. Det var så bizart. Hurry hurry out to the car, Hurry. Så løb vi næsten af sted og var hjemme i vores hus kl. 20. Han er en virkelig sjov mand.

Det skal også lige siges, at vi nu er 5 frivillige i vores hus. Det er virkelig fedt med lidt mere selvskab, og jeg synes vi hygger os rigtig godt.

Vi besluttede os for at tage til Chitwan Nationalpark i weekenden, hvor vi nu har boet på et dejligt hotel. Vi har været på elefantsafari, hvor vi red helt tæt på næsehorn. Sejlet i kanoer helt tæt på krokodiller. Været på jeepsafari, hvor det vildeste dog var et vildsvin. Ingen tiger til os denne gang;) Det har virkelig været en oplevelsesrig weekend, men det er lige før, at jeg trænger til endnu en weekend oven på den her.