Profile
Blog
Photos
Videos
I torsdags have jeg min sidste klasse på skolen, så nu er der kun eksamenerne tilbage.
Fredag aften holdte James fra min journalistklasse dimissionsfest i hans have. Det var super sjovt - alle journalisterne på skoleavisen var der, og jeg havde som sædvanlig Kazumi med mig. Han havde arrangeret hans have som en farm med hø over græsset og hans søde høns indhegnet i udkanten af haven. Som tidligere nævnt elsker jeg at være sammen med dem fra min journalistklasse, så det kunne ikke andet end at blive en god fest. Alle er så åbne og snaksaglige, og det viste sig, at de alle sammen blot blev endnu mere snaksaglige efter at fået "lidt" at drikke. Kazumi havde det også sjovt, hun nød at folk spurgte interesseret ind til den japanske kultur.
Resten af weekenden brugte jeg bare på at dovne med Kazumi og se massere af film. Søndag aften bevægede vi os dog udenfor for at spise sushi på State Street med vores naboer, der har vist sig at være et kærestepar på vores alder, der også går på Santa Barbara City College. De bor lige overfor vores hus på den anden side af gaden, så det er ret mærkeligt, vi ikke har snakket sammen før nu. De ryger ret meget hash og bor temmelig ulækkert - de gider åbenbart ikke gøre rent, selvom de har en hund der fælder 10.000 hår pr. sekund.De minder mig lidt om Daisy og Onslow fra tv-serien "Fint skal det være". Men når det så er sagt, er de faktisk rigtig søde at snakke med.
I dag havde jeg min sidste prøve med min dramalærer og dramapartner, Manus, før vores stykkefremvisning i morgen kl. 8. Jeg havde også min sidste time i skolens fitness center (jeg skal have 18 timer på et semester for at bestå), hvilket er super rart - jeg synes det er mere eller mindre intetsigende at dyrke motion på en maskine. Her til aften kom Suzanne forbi for at hjælpe mig med at tage nogle billeder, jeg skal bruge til et mindre projekt. Det er sjældent at Suzanne og jeg er alene sammen, men det er altid super afslappet og dejligt, når det endelig sker. Vi hyggede os med at lave pandekager og redigere billeder i Photoshop.
I morgen går eksamenerne løs, men jeg gider ikke tage det for mere, end det er. Det må gå, som det går.
- comments
mor Hvor ser du super sød, brun og lækker ud. Tag alle dine indtryk og søde venner med dig for evigt i din livsbagage. Kys kys fra mor