Er lige kommet hjem fra JACC weekend - en journalist konference i Sacramento. Er helt udmattet og fantastisk glad på samme tid. Det har været en virkelig sjov og lærerig weekend. Det var virkelig fedt at være så mange mennesker samlet med samme passion for journalistik. Jeg kan slet ikke vente med at starte på journalistlinjen på RUC, hvor det forhåbentlig er lidt på samme måde.

Alvaro, en fyr fra Venezuela fra min journalistklasse, kom og hentede mig kl. 4.30 natten til torsdag. Vi var 20 journalister fra Santa Barbara City Colleges skoleavis, The Channels, der tog bussen til konferencen sammen med vores to vejledere, skræppe Patricia og unge Palmer. Det bedste ved turen, udover den gode, passionerede stemning af ambitiøse unge journalister fra hele Californien, var at vi havde det virkelig sjovt sammen indbyrdes. Udover de seriøse workshops, taler og konkurrencer var der også plads til jokes og ballade så tårerne trillede ned af vore alles kinder. Journalisterne fra The Channels er de mest underholdende, søde mennesker, jeg kender her i Santa Barbara. Det fede er, at de alle sammen er lynende intelligente, og alligevel har de ekstremt meget humor.

Vi havde alle et fuldt booket, individuelt program. Jeg skulle deltage i en nyhedsfotokonkurrence. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tage billeder af, det eneste jeg vidste var, at jeg skulle møde op foran vores hotel fredag kl. kvart i 1. Derfra blev jeg og 100 andre fotografer hentede med en bus, som kørte os til Sacramento lufthavn. Det viste sig, at Sacramento lufthavn holdte et pressemøde omkring en kommende terminal, der er ved at blive konstrueret.Pressemødet tog ca. 20 min., og derefter havde vi ca. 20 min til at tage billeder af den nye terminal. For første gang følte jeg mig som en rigtig pressefotojournalist. Jeg og hundrede fotografer og rapportere løb hektisk rundt og kæmpede om at få det bedste billede og den bedste historie. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen, og det eneste der var i mit hoved var bare at få det billede i skabet uden at bliver overrumplet af de andre.

Bussen der kom og hentede os var komisk nok en party bus med diskolys og musik - konferencen var muligvis løbet tør for mere normale busser. To rapportere fra The Channels, David og Johan, var også med bussen, så vi havde vores egen lille fest (selvfølgelig uden alkohol) og havde det super sjovt. Desuden forstærkede vores lettelse over at have overstået konkurrencen og være tilbage i sikkerhed i en bus helt sikkert den gode stemning.

Fredag hørte jeg den mest fantastiske tale af tre forskellige journalister fra tre forskellige tv-kanaler, som alle har mit drømmejob som tv-vært. De fortalte om deres karriere og gav gode råd til, hvordan man kan få praktikplads på deres tv-station.Det var enormt amerikansk med mottoer ala "You get out what you put in", men det var også enormt interessant, og jeg fik enormt meget gåpåmod af at høre om deres liv. Selvom de advarede mod, at man som journalist arbejder alle døgnets 24 timer alle ugens 7 dage (også juleaften) lød det bare så fedt og tiltrækkende! De sagde at det vigtigste var at have en god attitude (attituden tæller 80 procent i alle sociale sammenhæng). Derudover er det vigtigt at få gode forbindelser, være disciplineret, tålmodig, fleksibel, organiseret, god til engelsk uanset hvor i verden man kommer fra og at være aggressiv - i forstand af turde at stille mange spørgsmål. De nævnte også ting, jeg ikke har tænkt over før - de fortalte, at når de vælger, hvilke praktikanter de tager ind, kigger de på praktikantens facebook, lytter til praktikantens voice-mail, kigger på navnet på praktikantens email adresse osv. Jeg tror vidst lige, at jeg skal have ændret min email adresse og have slettet et par billeder på facebook, før jeg søger en praktikplads.

Lørdag tog jeg og de andre fra The Channels et par timer ud af vores tætpakkede skema og var turister i Sacramento for en stund. Vi så hovedbygningen hvor Californiens guvernør sidder, og vi så Old Town, der består af to gader med gamle western huse, en masse turister og udelukkende slikbutikker. Det var sjovt at se de gamle bygninger, men det blev hurtigt lidt ensformiget, så hvad laver man så i Old Town, når man skal have et par timer til at gå? Man køber slik i lange baner. En af pigerne, Padma, fra The Channels havde fødselsdag, så vi købte hende en KÆMPE cookie med hendes navn på skrevet med glasur. Den var på størrelse med en amerikansk familie-pizza, og sådan en er altså gigantisk.

Lørdag aften var der middag og awardshow på hotellet, hvor konkurrencernes vindere blev udråbt. Jeg vidste allerede, at jeg ikke havde vundet, den konkurrence jeg deltog i, da jeg havde set dommerne bedømme min kategori tidligere på dagen. Til gengæld vandt vores photo editor, design editor og news editor en del kategorier, og vores avis vandt også en præmie for overordnet bedste avis, som vi ikke har vundet siden engang i 90'erne. Så vores vejleder Patricia var meget stolt og glad, og der skal ellers en hel del til. Award showet var meget dramatisk - nogle af journalisterne græd af skuffelse, fordi de ikke vandt, mens andre græd af glæde, fordi de vandt. Mange var iklædt gallakjoler og smoking, men vi fra The Channels havde aftalt, at vi bare skulle have vores Channels t-shirts på, hvilket jeg følte var lidt pinligt iblandt alle disse overpyntede mennesker.

Det har virkelig være en fantastisk tur, og jeg har bare fået endnu mere lyst til at blive journalist. Jeg vil helt sikkert altid huske denne konference som noget ganske særligt.