Der sker så meget hver eneste dag lige for tiden, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde..

Min tidligere engelsklærer fra gymnasiet, Lone, kom til Santa Barbara i onsdags med sin mand og to børn. De havde holdt ferie på Hawaii en uges tid og ville runde deres ferie af med en kyst tur fra LA til San Francisco. Det var super dejligt at se Lone igen og høre lidt sladder fra Oure. Jeg viste hende mit college, og vi drak en kop kaffe sammen på State Street. Det føltes helt trygt og hjemligt, at hun var i byen, og af en eller anden grund syntes jeg, at tanken om at hun overnattede på et hotel i Santa Barbara var rigtig rar. Hun mindede mig om en tid i Danmark, jeg husker som var det i går, og måske mindede hendes familie mig også lidt om min egen. Det var i hvert fald fantastisk dejligt at se hende igen.

I den her uge har jeg meldt mig ind i et andet fitness center (har også obligatorisk træning i fitness centeret på skolen), hvor jeg kan svømme, bruge deres spa, sauna, tage yoga og pilates klasser med Felicia, som også har tilmeldt sig stedet. Så det har vi brugt et par aftener på i denne uge, og det hygger vi os meget med sammen.Vi har også planlagt at tage en yogaklasse her til aften. Det er en dejlig måde at falde til ro på, inden man ligger sig til at sove. Udover at Felicia også bruger stedet, er det gode ved det, at det er meget billigere end det andet yogasted, jeg har beskrevet i et af mine tidligste indlæg. Dog er det ikke ligeså spirituelt og magisk, da det jo er et fitness center.

Torsdag aften tog Hannah, Suzanne, Mike og jeg i teateret på vores college og så en forestilling. Skuespillerne er elever på skolen, men går i en meget bedre dramaklasse end den Mike, Hannah og jeg tager. Forestillingen var en nyfortolket version af Moliere's klassiske drama 'Tartuffe'. Den var enormt morsom og skuespillerne gjorde det rigtig godt, så det var helt bestemt en god oplevelse.

Fredag var der galleri reception på skolen, hvor der blev udstillet de bedste fotografier taget af skolens elever. Faktisk blev et af mine billeder vist - det hvor jeg hopper i luften som en løve. Så det er jeg jo selvfølgelig ret stolt af. Udover gode billeder var der også god mad, som min lærer stod og delte ud af. Det går i det hele taget rigtig godt med skolen lige for tiden. Har også modtaget et scholarship af skolen på $200, så jeg kan deltage en konference der finder sted en forlængetweekend i starten afapril, hvor Californiens mest ambitiøse journaliststuderende mødes og konkurrerer, diskuterer og høre foredrag af USA's mest anerkendte rapportere og fotojournalister. Helt sikkert en god ting at have stående på CV'et for fremtiden.

Fredag aften holdte jeg fest i mit hus, hvor jeg havde inviteret Felicia og Amanda, nogen drenge fra deres hus, Suzanne og Hannah, Kyle fra min fotoklasse og så var pigerne fra huset der også plus nogen af Shannan's venner. Vi endte med at være en hel del, hvilket var super sjovt. Det gode ved at holde fest i sit eget hus er, at man da ikke behøver at tænke på, hvordan man kommer hjem. Det dårlige er dog rengøringen næste morgen.

Lørdag så Santa Barbara atter den store, varme sol - der har været en del regn i februar og endda også en tornado (heldigvis var Ferdinand og jeg i San Diego, da tornadoen var i Santa Barbara). Felicia, Amanda, Suzanne, Hannah og jeg tog hjem til fire af Suzanne og Hannah's venner, Max, 2xErik og Amir, som bor i et KÆMPE hus op af bjerget her i Santa Barbara med den smukkeste udsigt udover hele Santa Barbara og havet. Det er det vildeste, mest fantastiske hus, jeg nogensinde har set. Der var ikke det det ikke har - der er pool, jacuzzi, sauna, tre etager med kæmpe, lyse rum med store vinduer, lækre møbler osv. Fyrene der bor i huset er super flinke, og for en gangs skyld ikke flirtende. Vi lå bare ved poolen hele dagen, solede, svømmede, drak lidt vin (jordens bedste rosé), og diskuterede om Suzanne skulle hoppe i poolen fra taget eller ej. Drengene hoppede i fra taget mange gange, men det så ikke helt ufarligt ud, så Felicia og jeg overtalte Suzanne til ikke at gøre det.

Om aftenen kørte Hannah, Amir og jeg downtown og købte ind til den helt store barbecue. Vi havde det faktisk vildt sjovt med at handle ind, for Amir var fuldstændig ligeglad med, hvad vi smed i kurven. Jeg tror det endte med, at vi købte hele butikken. Vi var mange der hjalp til med at lave mad, og jeg følte helt at jeg var med i et professionelt køkkenteam, hvor Amir var køkkenchefen (hans mor er kok, så han ved, hvordan man skal bosse rundt med folk i et køkken). Det blev super lækkert, og i takt med at de mørke timer faldt på kom der flere og flere mennesker som spredte sig rundt i det kæmpe hus. Pigerne og jeg gik allerede død foran pejsen ved 12-tiden, hvorefter vi tog en taxa hjem.

I går tog Suzanne, Hannah og jeg derop igen og hjalp Max med at pakke. Han skal flytte tilbage til London, hvor han oprindeligt er fra, for en periode. Han gav Suzanne og jeg hans iPod-touch, da han ikke lige gad have den mere - penge mangler han ikke, hvilket ikke er så mærkelig da hans far er en af Englands rigeste. Suzanne kender hans far fra medierne, da han har en ung hollandsk kæreste, som får fløjet en speciel hollandsk dessert til deres hus i London hver morgen med helikopter fra Amsterdam, fordi det er hendes livret. Udover det var Max nok den af drengene, jeg mindst kunne lide - han opførte sig lidt ligesom en lille, irriterende, forkælet dreng - så det gør mig nu ikke så meget, at han flytter væk.

Om eftermiddagen drak Hannah, Suzanne, Amir og jeg kaffe downtown, hvorefter Suzanne og jeg ikke rigtig havde lyst til, at weekenden var ved at være slut. Så vi besluttede os for at tage hjem til mig og hygge med Kazumi og god vin. Det var super hyggeligt, men jeg tror vist også, at jeg har fået festet nok for denne uge nu.

I dag tog Suzanne og jeg til State Street og snakkede med en hjemløs mand, kaldet 'the blue eyed devil'. Jeg skal lave et foto essay for skoleavisen og min fotoklasse, så jeg har valgt, at det skal omhandle de mange hjemløse, der er her i Santa Barbara, for der er virkelig mange af dem, og man hører aldrig om dem. Ingen interessere sig rigtig for dem. Det var enormt rørende at høre Blue Eyed Devil's historie, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor stor en kontrast der er på rige og fattige i USA. Hans livshistorie var en kæmpe kontrast til f.eks. Max' livshistorie. Han fortalte følgende: "I ended up on the streets three years ago, because the police took my house. I don't know why, but I know that my mother, who also lived in my house, abused my two sons. I lost my job at Mac Donalds, got divorced and lost the custody of my sons. God would teach me how to survive without money and that everyone can loose everything from one day to another, so you should be thankful for every single moment you live". Jeg gav ham en stor burger fra Mac Donalds, da det er hans ynglings ret. Han havde svært ved at spise den, da han ikke har fået mad i en uge, men han fik alligevel den sidste krumme ned efter et par timer. Han ønsker at arbejde i Mac Donalds igen, men han kan ikke få job, da der er mange fordomme om hjemløse. Han fortalte dog også, at nogen af de hjemløse i virkeligheden ikke er hjemløse, men blot ikke ønsker at arbejde, så de tigger folk om penge til at betale deres husleje. Han havde faktisk god humor og hviskede leende til mig, at en anden hjemløs der kom trillende forbi i kørestol slet ikke var lam i benene, som han ellers bildte folk ind for at få deres sympati og penge. Han var en af dem der i virkeligheden har et hus. Jeg ved ikke hvor meget af det Blue Eyed Devil fortalte var sandt, men det var i hvert fald nogle spændende historier, og jeg fik mine billeder.

Har hørt foråret er ved at komme til Danmark. Nyd det og hver eneste øjeblik af livet, som Blue Eyed Devil sagde.