Jeg er lige kommet hjem fra min første "rigtige" skoledag. Jeg havde heldigvis kun en klasse fra 11.10 til 12.30. Når jeg siger heldigvis, er det fordi, jeg er en smule udkørt efter weekenden, hvor Shannan og jeg var i Las Vegas. Vi kørte fredag eftermiddag og var hjemme igen søndag aften. Køreturen tager ca. 6 timer, men for Shannan og jeg tog det lidt længere, da vi farede vild en del gange.

Las Vegas er virkelig indbegrebet af kapitalismens tivoli! Byen ligger midt ude i ingenting, og køreturen derhen er i sig selv noget af en oplevelse. Der er sand og små tørre buske så langt øjet rækker, og når mørket falder på, er det eneste der oplyser landskabet, de millioner af biler der drøner af sted til og fra Las Vegas. Det ligner en lysende slange, der snor sig igennem ørkenen. Man kører igennem små byer, der højest består af to huse, med mærkelige navne såsom Ghost town eller Zzyzx town. Når man så er ca. to timer fra Vegas, tror man, at man er lige ved at være der, for byen lyser så meget op, at man kan se det fra flere miles afstand.

Selve byen er CRAZY og svær at beskrive. Når man går ned af hovedgaden, føler man, at man er midt i en drøm. Det vrimler med limousiner og skøre mennesker; folk der er klædt ud som kendisser, ludomaner, strippere m.m. Der er store lysreklamer og rutsjebaner overalt. Der er højtalere på gaden med musik, og mange steder behøver du ikke at gå, du kan bare stille sig på et løbebånd, der transporterer dig frem og tilbage, op og ned. Hotellerne er enten belagt med guld eller kopier af kendte bygningsværker fra andre verdensdele - fx er der er en pyramide og Eiffeltårnet. Du kan gå ind i alle hoteller, men fordi Shannan og jeg er under 21 år, kunne vi ikke spille i kasinoerne. Der er vagter overalt, der holder øje med små piger som os. Det er ikke lovligt at standse op, medmindre man spiller, så vi var i konstant bevægelse. Man kan tage en subway fra den ene ende af gaden til den anden ende, hvilket er en rutsjebane i sig selv. Skinnerne er oppe i luften og snor sig op og ned mellem hotellerne. Man har ingen tidsfornemmelse, når man går rundt, for der er så meget lys, at det virker som om, at det er dag. Nogle hoteller har endda lavet det sådan, at det ligner man er udenfor, når man er indenfor, med træer, fuglesang, himmel m.m. Man bliver virkelig forvirret. Det var en helt vild oplevelse, og jeg vil helt sikkert vende tilbage, men det er aldrig et sted jeg ville kunne bo.

Noget af Shannans familie bor i Las Vegas, så vi overnattede i hendes bedstemors hus og besøgte nogle af hendes kusiner og onkler. Når man bevæger sig lidt væk fra centrum ser husene meget normale ud udefra, og det er der Shannans familie bor. Dog var det lidt af en oplevelse at være i bedstemorens hus, da der var spejle på alle vægge fra top til tå, og midt i stuen var der et slags badekar belagt med guld. Der er så meget drama i hendes familie - en er på drug afvænningsanstalt, en er i fængsel, en fik et barn i highschool osv. Men de var alle søde og meget imødekommende, jeg tror bare, at man bliver nødt til at have en lidt speciel personlighed, for at kunne bo i Vegas.

Da vi kørte hjem fra Vegas, gik det op for mig, hvor meget jeg savner den danske hygge. Hygge er ikke noget amerikanerne kender til og slet ikke folk i Vegas. Så kære dejlige danskere, NYD AT KUNNE HYGGE!