Så er vi landet i et sandt paradis. Hvilken skøn forandring at ankomme her til Hoi An, hvor alt foregår i et helt andet tempo end Hanoi- det meste af byen er lukket af for trafik, her er ingen stress og jag og en fantastisk atmosfæreJ. Hvilken fryd og forandring - I am all in for Hoi An

Jeg fandt hurtig Lotte i lufthavnen i Hanoi - og hvilken fryd at møde et dansktalende væsen, og blive mødt med andet end et smil og et "yes yes" , hvilket som ofte indikerer at de kære vietnamesere ikke har fattet en brik af hvad man siger. Efter en god times flyvetur landede vi i Da Nang og blev her afhentet af privatchauffør som i silende regn og i lettere "pakistanske oversvømmelses tilstande" kørte os til vores nye "hjem" The An Hoi Hotel, hvor vi blev indlogeret i et helt fint værelse efter standarden herovre (dog med udsigt til en mur), men med alt hvad vi behøver.

Her er ligefrem en minimal pool, hvor man med lidt held kan tage to træk og et spjæt for derefter at rammen væggen i modsatte ende - men tror vi skal være godt tilfredse med bare at kunne få dyppet de svedende fusser og få en kold dukkert i ny og næ.

Når mørket sænker sig over byen er her helt fantastisk. Masser af små lamper giver det fineste lys, og der er en helt speciel summende stemning langs floden, som løber tværs igennem byen - her er fyldt med små farverige fiskerbåde, alskens handlende, små gaderestauranter og markeder, små gamle templer og museer og de finere restauranter med balkoner.

Alle steder kan man indtage super frisk og fantastisk tilberedt seafood, og ikke mindst de velannoncerede "fresh beer" der står foran hver en restaurant.

Det kan kun anbefales at smage alt hvad der kommer fra havet her - jeg har allerede haft fornøjelsen af grillede muslinger, friskfangede krabber og grillet fisk i bananblade …. Hvad kan jeg sige - det kan vist ikke gå hurtig nok med at komme på et af de cookingclass kurser, som man finder rundt om i byen her.

Efter en velfortjent nattesøvn i ro og mag begav vi os ud i den lille by, for at give os til kende og finde ud af hvad der lå gemt i de små stræder og mystiske baggårde ….

Desværre må jeg nok erkende at min rejsekompagnon, Lotte, ikke er mere behændig med et kort end mig - og vores stedsans vil helt sikkert blive udfordret de næste 6 uger. På den allerførste dag præsterede vi så, endnu engang for mit vedkommende, at fare vild (og nu i en meget lille by som Hoi An) - og endte op på meget øde grund blandt lokale i silende regn. Drivvåde stod vi der - helt fortabte og forvirrede. Og det var ikke fordi de engelske gloser ligefrem lå let på tungen hos de kære vietnamesiske gadesælgere!!!

-Hvorfor skal alle gader også hedde det samme - det har da aldrig gjort det nemmere for nogen som helst!

Men tilbage fandt vi og efter et varmt bad og fornyet energi og gå på mod, begav vi os af sted på skrædder-inspektion med forhandlingsevnerne i top, Hoi An er et meget meget farligt sted for en shopaholic, og endnu farligere når to af dem er samlet og gearer hinanden endnu mere op.

Efter dagens strabadser syntes vi desuden vi havde fortjent et kongemåltid og gik efter Lonely Planets anbefalinger, men måtte desværre sande at de var pænt overskruede. Fancy Vietnam dinning men desværre ikke særlig vellykket - så skuffede og med stadig sultne maver gik vi fra det ellers så anbefalelsesværdige sted og måtte ty til andre midler for at finde den ultimative tilfredsstillelse, - home made icecream. Men det er til gengæld også helt i top….

Jeg må nok indse at den kære Lotte kan få lidt kvaler på sigt, da hun ikke kan døje smagen af koriander og lugten af "fishsauce", hvilket nærmest er 2 uundværlige ingredienser i det vietnamesiske køkken L

Så enten kommer den snart til at stå på pizza og burgere eller også kommer vi til at leve hos vores nye bedste ven the icecream maker, der desværre har valgt at placere sig lige rundt om hjørnet, hvilket gør fristelsen umådelig svær at modstå. Men vi har da kunne styre os, og indtil nu kun besøgt den en gang dagligt!!!

For at være nede med de lokale, har vi investeret i et par primitive cykler, som med lidt god vilje (og meget opmærksom og koncentration) kan fragte os rundt - ikke mindst til stranden som blev oplevet i dag J - og HOLD NU OP for en fantastisk overraskelse.

Efter gode 4 km forhindringsløb gennem uasfalterede gader og mellem knallerter, handlende og en del turistbusser åbnede der sig et sandt paradis foran os. ALDRIG, og jeg mener aldrig har jeg oplevet en så fantastisk strand. Gang Vesterhavet med 1000, tilsæt tropiske omgivelser og du er stadig kun halvvejs. Den bredeste sandstrand med det mest tempererede vand, perfekte bølger, super comfy strandstole og bølger og hav man ellers kun drømmer om. Her vil vi bo - hvem sagde praktik og undervisning???

Hoi An har dog også sine mindre charmerende sider. Da vi begav os ned på det lokale Marked, som er et udendørs supermarked, hvor der sælges alt fra toiletbørster og plasticspande til fint porcelæn, frugt og ikke mindst (måske lettere fordærvet) kød og fisk , blev vi mødt med turismens onde djævel og kulturfordomme når de eksisterer bedst. Sælgerne var en del mere aggressive og pågående - og dermed også en del mere irriterende at færdes blandt. "Buy Anything" "dont say no before you have a look please" " please come in to my shop", og dermed fornemmer man også at der er en del mere fattigdom i Hoi An. Tanken om vestens rigdom, kan til dels skyldes de mega store, og helt ude af dimensioner, beach ressorts der tårner op langs kysten, mens lokalbefolkningen bor i slum på den anden side. Væmmelig kontrast som ikke gør en stolt af at være af vestlig afkom.

Men det er desværre nok et af de vilkår vi må vende os til, mens vi er her i Hoi An. Dette var det første indtryk af byen, hvor de næste 6 uger bliver spenderet. Håber I har fået bare et halvt så fantastisk indtryk af denne perle, som os!!!

Ha det godt derhjemme - og pas på hinanden

Louise