D. 3-5/1-10

Paa vejen til Westport havde vi dog lige et stop ved Nelson Lakes Nationalpark, der som navnet angiver er nogle soer taet paa Nelson. Det var et super flot sted, og saa skulle en kiwitradition da folges. Der blev sprunget i vandet, mens der blev taget billeder. Det var HUNDE KOLDT, men hvor var det dog forfriskende. Og i de omgivelser, kan man da ikke lade vaere med at komme i godt humor. Fotos folger snarest selvfolgelig.

Westport er en gammel guldgraverby, og den er mildt sagt forladt. Der skete ikke det helt store i byen, og de ting, der var arrangeret igennem Kiwi, blev aflyst, fordi det regnede fuldstandig sindsyg meget! Derfor var der faktisk ikke meget mere at lave end at slappe af paa hostlet. Paa bussen havde vi modt bl.a. to danskere Tanja og Jakob, en hollaender Tijs, som de havde rejst med siden Auckland, og to hallandske piger. Dem forslog vi at lave mad sammen med for at lave lidt socialt, og planen var, at vi skulle lave frikadeller, saa vi kunne smage lidt hjemme fra, og de kunne smage noget rigtig dansk. Saa Guul, Kimo og Stoffer begav sig ud i regnen for at finde ingredienserne med taenderne lobende i mundvand bare ved tanken om, hvad vi snarest skulle guffe i os. Men pokkers ogsaa var der udsolgt af mince pork, da kombien af svin og kalv slet ikke er muligt at finde hernede!!! Saa blev det til backpackerens ven: spaghetti og kodsauce. Vi maatte altsaa vende slukorede hjem og fortaelle de andre, at de selv maatte ud i regnen og skaffe noget mad. Vi holdt dog fast i aftalen om at spise sammen, saa socialt blev det skam alligevel. Efter maden fortsatte Guul og Stoffer deres kasinokonkurrence fra Australien. Guul vandt overordnet Australien +7, men nu var det saa aeren paa NZ, der stod paa spil. Stoffer var paa dette tidspunkt foran +3, saa der var mange nerver i spil. Kimo trak sig tilbage, fordi han kan ikke lide at vaere der, naar der spilles kasino. "I bliver altid saa sure paa hinanden!" Hvilket skyldes, at der altid lige er en, der vinder lidt mere end den anden, og saa skal der jo hoveres lidt (udvides som regel til meget, da det jo hurtig kan vende, saa man maa jo benytte sig af chancen). Saa afhaengig af, hvem der lige har heldet med sig (hermes paa skulderen), skifter rollerne. Men det er jo ikke saa seriost, at brokkeriet fortsatter efter spillet, det er bare blevet en del af gamet. Tijs joinede os, og sad og saa paa, mens vi forklarede reglerne. Han fik tilbudet om, at forsoge sig mod en af os, men han ville gerne lige lure lidt paa spillet forst. Efter et par omgange var hans forste kommentar "saa skal man jo regne?", men med en fremtidig drom om at blive revisor, skulle det da ikke vaere det storste problem. Saa efter en 10 omgange, var han klar. Der stod nu +4 til Guul, saa det var Stoffer, han skulle nedkaempes af. Forste spil gik til Stoffer, nr. 2 uafgjort og nr. Vandt rookien!! (det skal vist lige siges til Staffs forsvar, at rookien var sindsygt heldig og havde Guul som sensai!) Derefter satte vi Ringenes Herre paa i tvstuen, da vi jo var i NZ. En hyggelig aften i regnvejsland!

Naeste morgen var det saa videre med bussen til Lake Mahinapua, hvor der er et lille hotel midt ude i ingenmandsland, men det kommer lige lidt senere. Fordi paa vejen derned var der lige et par stop. Forste stop var ved "the Pancake Rocks", der er nogle klipper, der har en meget speciel lagopdeling. Samtidig er det ogsaa "hjemmet" for en stor saelkoloni, og det var lige saeson for unger, der paa dette tidspunkt var maks 2 maaneder. Saa de var maget smaa sammenlignet med de store hanner, der kan komme helt op paa 200 kg!

Derefter var det saa videre til byen Graymouth, hvor der skulle kobes ind til om aftenen. Det er nemlig en tradition, at naar man rejser med Kiwibussen, saa overnatter man paa det foromtalte hotel ved Lake Mahinapua. Det bliver drevet af en 84 aar gammel mand, og han har holdt kiwifesterne i 13 aar nu. Kiwi er de eneste, der overnatter der, dvs. vi har det helt for os selv. Hver gang er der saa et tema, og det er altid noget med udklaedning. Denne gang var temaet saa: "oh my God I can't believe you dressed like that to my party". Og saa var det ellers bare ud at finde noget nyt kluns.

Efter det var gjort, havde vi kun et stop tilbage for vores sidste stop. Vi skulle en tur paa bryggeri til olsmagning. Dvs. vi gav $7.50 for smage lidt af deres ol. Men da der var sygdom, var de underbemandede, og efter en kort intro, kom folgende gyldne ord: "vi er lidt underbemandet, saa jeg bliver nodt til at ordnet noget rengoring. Bare selv skaenk ollen til jer" Det skal man altsaa ikke sige til en flok kiwibackpackerfolk, fordi der blev hurtig dannet en cirkulaer ko. Man kom saa hen til fadolsanlaegget, tog sin ol, fortsatte rundt i koen, mens man drak sin ol og begav sig mod anlaegget igen. En god starter til aftenens fest.

Vi ankom til Lake Mahinapua ved en 15 tiden, og fik at vide, at der ville vaere aftensmad kl. 19. Derfor drog vi ned til soen med bolde osv. Nogle badede, mens vi tippede sammen med Tanja, Jakob og Tijs. Super hyggeligt, og godt lige at komme til at rore en bold igen - det er jo ved at vaere laenge siden. Men vi skulle tilbage til aftensmaden. Efter den skulle udklaedningen gores klar. Stoffer havde investeret i en armyfarvet pressenning og noget gaffatape, og saa blev der lavet en fin todelet dragt. Kilt forneden og en troje foroven. Super flot, men ogsaa hamrende varmt, da det ikke just var aendbart!! Kimo havde fundet sig en suit bag, der blev klippet til en heldragt. Det kombineret med en smart pong-pong som hale og de laekreste lyserode futter, var han, hvad man vist uden underdrivelse kan kalde "flotteste tyr til festen". Guul havde fundet en fin vasketojskurv, nogle elastik-et-eller-andet som seler, lidt af Staffs armystof som overdel, pong-pong som hale og futter magen til Kimos. Saa tre laekre fyre pimpet til party! Det var en super god aften, hvor der blev festet og snakket med de andre fra bussen. Isaer blev der nydt cowboy shots, der er et shot med peach snaps og Baileys paa toppen! Kan anbefales paa det kraftigste, og det er da ikke sidste gang, at de bliver smagt.

Naeste morgen korte bussen saa kl. 9 igen, og det var godt nok en haard morgen at staa op. Endnu en omgang klimaproblemer, og det virker vist som om, at de forekommer lidt oftere i NZ end i Australien. Men alle kom op mere eller mindre, og saa drog vi videre mod syd. Naeste maal var Franz Josef!

Kimo, Stoffer og Guul