D. 5-7/1-10

Fra Lake Mahinapua til Franz Josef var det egentlig kun meningen, at vi skulle have et stop. Det stop var ved et lille museum, der handlede om, hvordan man tidligere paa NZ ikke levede saa meget af turisme, men af bl.a. daadyravl. Der blev saa vist en lille film om, hvordan de fangede de vilde daadyr ude i naturen. Hvordan de havde forsogt sig med forskellige metoder, da de jo ikke maatte draebe dyret, fordi det skulle jo bruges til avl. De fandt frem til, at den bedste metode var ved at flyve ind paa dyret i en helikopter og skyde et net henover det og saa springe ud fra helikopteren og tackle dyret. Niveauet lige for, at de opfandt det specielle net, var bare at springe ud og forsoge at ramme dyret i bevaegelse, men da de ramte ved siden af og bare fyrede lige ned i jorden, var det lidt upraktisk.

Efter dette stop havde vi et par ufrivillige stop, da der var et par piger, der havde nogle kraftige klimaproblemer, og som havde en lille gave til naturen og en Ulrik at kalde paa. Utroligt med den ungdom :P

Men vi kom da til Franz Josef, der er en meget lille by, der kun er der pga. et af de mest fascinerende naturfaenomener, som vi endnu har set paa denne rejse. Fordi midt i regnskoven ligger gletcheren Franz Josef, der et et levn fra tidligere istider. Faktisk vandrede den i gennemsnit 10 cm frem pr. dag indtil 2008 (op til 70 cm dagligt), hvor den begyndte af traekke sig den anden vej. Men det er praktisk talt en 12 km lang kaempe isblok midt mellem to bjerge og i regnskoven. D. 5 var en stille dag, fordi dagen efter kl. 9 havde vi bestilt en guidet heldagstur op paa gletcheren. Og det var simpelthen fantastisk. Vi fik udleveret udstyret, som vi skulle bruge: vandrestovler, uldsokker, handsker, hue, regnjakke, bukser og "pikke" til at spaende paa stovlerne, saa vi stod fast paa isen. Afsted i bus korte vi saa ud til nationalparken, og gik saa igennem regnskoven ud til den aabne slette foran gletcheren, som de fortalt blev til en stor flod, naar det regnede meget. Faktisk kommer der saa meget, at man ikke kan gaa op til gletcheren. Den forste tanke var faktisk "vrovl", da der ikke var noget vand, og det var meget bredt. Men den naeste nat kom der faktisk saa meget vand, at det blev helt overskyllet. Det saa helt vildt ud, og det var fuldstaendig uigenkendeligt (heldigt, vi var en dag for regnvejret, fordi alle ture op paa gletcheren blev aflyst, og det ville da have vaeret skraekkeligt at misse denne oplevelse).

Da vi ankom til gletcheren, var det flot vejr, og det var et fantastisk syn, der modte os, da vi kom ud af regnskoven. Vi drog mod gletcheren og blev opdelt i grupper efter, hvilket tempo og haardhed, som man onskede. Vi tog med hurtiggruppen, da action jo altid er en god ting. Det viste sig at blive den rette beslutning, da det til tider gik lidt langsomt. Hver gruppe havde nemlig deres egen guide, der havde en ishakke med til at hakke en rute rundt paa isen, saa til tider var der lidt ventetid, men det var helt fint, fordi saa kunne man bare nyde det fantastiske syn, det var, da vi begav os op paa gletcheren. Rundt om den laa nemlig to bjergsider der med vandfald, stenskred, lave skyer og regnskov i sig selv var et fantastisk syn. Og saa bare tanken om, at vi nu stod paa denne kaempe isblok, var en fulstaendig urealistisk og sindsyg folelse. Det var en 15 graders varme i luften, saa samtidig med det var meget underligt at gaa rundt deroppe paa isen med hue, stor jakke, vandrestovler, saa var det altsaa muligt at have SHORTS paa uden at fryse det mindste. Vi gik oppe paa gletcheren en seks til syv timer, hvor skulle forcere div. forhindringer. Bl.a. skulle vi flere gange move os igennem lange spraekker i isen, der var flere meter hoje men kun lige brede nok til, at mavsen kunne komme igennem, hvis man sugede den godt ind og trak sig igennem. Der var lave steder, hvor vi skulle kravle igennem, steder, vi skulle hoppe over, og stejle steder, hvor der skulle bruges reb til at komme op eller ned. En helt fantastisk oplevelse, der ligger saa langt fra, hvad vi nogensinde har provet for, at det var som at opleve en helt ny verden. Vi fik taget en masse billeder, som nok skal komme paa bloggen hurtigst muligt.

For saa lige at gore oplevelsen endnu mere fascinerende, havde vi til efter vores tur kobt en indgang til "hot pools", der var tre pools midt inde i regnskoven lige ved vores hostel. De var hver 30, 36 og 40 grader varme, og var simpelthen den storst mulige kontrast til dagens tidligere oplevelser i "island". Samtidig skete der en stor aendring i vejret, da vi begyndte vores nedstigning fra gletcheren, saa det stod ned i kaskader (det er jo en regnskov, saa det regner naermest 300 dage om aaret, saa vi var meget heldige med, at vi startede dagen i godt vejr). Over poolsne var der spaendt nogle stofstykker, som ikke kunne holde alt vandet ude. Derfor kunne man sidde der i 40 graders varme og saa faa den kolde stovregn i hovedet. Det kan mildt sagt kaldes det perfekte sted i verden!

Naeste dag drog vi saa videre mod syd langs vestkysten med bussen denne gang til Wanaka.

Kimo, Stoffer og Guul