D. 30/12-09 - 3/1-10

Vi ankom med bussen til vores hostel hen ad eftermiddagen, og saa var der en kort intro. Hvor regler og saadan blev forklaret. Bl.a. var det endnu en gang ikke tilladt at drikke egen drikkelse, men det skulle kobes i baren. Trist, da vi nu endelig var kommet til et land, hvor det ikke koster kassen for en kasse ol! Men priserne var fine nok i baren, og det blev da ogsaa udnyttet en anelse... Forste aften var der faktisk en gratis olsmagning og i aegte backpackerstil, saa bragte det jo store smil frem. For gratis er backpackeren bedste ven mens den naestbedste er billig (der er godt nok nogle stykker hernede, der lever usselt! Men vi forsoger at finde en god middelvej, hvor vi lever godt, men samtidig ogsaa saadan ikke alle pengene bliver oslet paa smovs). Til aften orkede vi ikke rigtig at kokkerere selv, saa vi tog et backpacker meal i baren, og fik modt nogle af de andre paa bussen. Det endte med, at Guul og Stoffer tog med nogle stykker hen paa et graesomraade i naerheden og spillede lidt touch rugby!! Tro det eller ej, men direkte motion (for forste gang i tre maaneder for Guul, da Stoffer jo var ude paa sin store tur i Kaikoura). Hold fast, hvor var det haardt! Lungerne braendte direkte! Men det var sjovt at spille og noget af en udfordring, da vores rugby erfaring naermest er lige saa lille som Bassim synger godt. Og saa naar vi skulle vi spille mod nogle britter og australiere, saa var det liiiiidt, hvad man kan kalde et overmatch. Men vi kom hurtig efter det, hvilket dog ogsaa var nodvendigt, da det ikke var laenge, at vi holdt :P

D. 31 blev en vild dag. Stoffer og Kimos plan var at slappe af, saa de var klar til aftenens udskegelser, mens Guul blev hentet kl. 12 paa hostlet og kort ud til en flyplads ca. en times tid derfra. For Guul havde planer om at tage det storste op ind i det nye aar nogensinde. 13000 feet's (ca. 4 km) skydive i tandemspring!! En vild oplevelse kan det vist godt kaldes, men saa var det faktisk heller ikke vildere. Det var mere bare at nyde den gode udsigt efter det lidt over 50 sekunders frie fald med 200 km/timen. Fordi efter faldskaermen var foldet ud, saa var der tre minutters svaeven rundt, hvor det bare var ren afslapning og en dejlig vuggende fornemmelse. Dvs. Kimos undren blev besvaret: Guul er staerkere i luften end paa vandet - heldigvis da! Ved hoppet fulgte der ogsaa en kameramand med, der hoppede samtidig, saa der kommer billeder paa bloggen snarest (mht. Billeder, saa ved vi godt, at det gaar lidt langsomt med at faa lagt dem op. Ligefrem langsommere end med at faa skrevet bloggen, men vi skal lige have fundet et sikkert sted at stikke SD-kortet ind i en computer, da vi har hort om flere, der har mistet alle deres billeder pga. vira! Super aergeligt, men vi arbejder paa sagen med at faa det ordnet)

Da Guul kom tilbage, havde de to dovne hunde ikke lavet meget mere end set noget fodbold fra England og ellers slappet af. Men det var saa tid til vores store og laekre nytaasmiddag. Eller saadan plejer det jo at vaere, saa standarden faldt lidt i aar. Vi bestilte en god bof i baren, og ellers sad vi og varmede op til det nye aar med nogle af de andre fra kiwibussen.

Efter noget tid tog vi ud i byen, hvor der paa byens torv ville vaere gratis koncert og nedtaelling til nytaar. Men musikken var ikke lige den mest spaendende, og der var mere aeldre end unge. Saa det var en lidt tam fornojelse at fejre det nye aar sammenlignet med, hvordan vi er vant til det derhjemme. Samtidig var der mildt sagt meget lidt fyrvaerkeri. Det er forbudt at fyre sit eget krudt af, saa det er kun de pro, der maa gore det. Og da det ikke var den storste by, saa havde de ikke lige lagt det storste budget paa den front. Derefter var det saa bare at folge folkemassen ned til barerne ogdiskotekerne. Men igen slet ikke det samme, som at fejre det derhjemme med private fester og massere folk, som man kender. Saa for at vaere aerlige, var det ikke lige den store aften, som det plejer at vaere derhjemme, fordi vi savnede jer og alle traditionerne rigtig meget.

Saa kort sagt havde vi en god aften, men det var nok det roligste nytaar i mange aar - hvilket vi satte meget pris paa d. 1/1, og hvilket leveren jo nok havde meget godt af. (Og til Crew: Staff og Guul ser frem til at fejre det nye aar til marts!!!)

D. 1/1 blev nok den mest aktive i mange aar! Vi gik lidt rundt i byen i nogle timer, Staff og Kimo var oppe ved et lookout, der faktisk er placeret lige i centrum af New Zealand og ellers bare trillede lidt rundt. Der skete faktisk kun en "stor" ting denne dag udover Kimos naesten efterhaanden daglige whopper cheese. Vi var henne ved den danske guldsmed, der har lavet alle ringene til Ringenes Herre! Super maerkeligt, da man skulle forvente en stor guldsmed siden Hollywoodmaskinen har brugt dem, men det var bare et lille og neutralt hus i centrum.

D. 2/1 blev en aktiv dag. Vi havde booket en tur ud til NZ's mest populaere nationalpark Abel Tasman. Forst blev vi kort i bus ud til en strand, hvorfra vi saa fik en tur op langs kysten i en Water Taxi. Der fik vi saa mulighen for at se natioanalparken fra sosiden og sejlede bl.a. ud til en saelkoloni. Vi blev saa sat af et par bugter oppe langs kysten, hvor vi saa havde en lille 5 timers tid til at hike to bugter ned, hvor vi saa igen ville blive hentet og sejlet tilbage til en bus af vandtaxaen. Det var et super smukt og anderledes omraade, der isaer er kendte for deres naermest perfekt udseende sandstrand. De har en meget dyb og unik gul farve, og saa nogle steder har vandet den der helt specielle turkise farve, som man ellers naermest kun ser paa forsiden af Spies's katalog.

Men der skete ogsaa noget andet vildt denne dag! Fordi denne anden dag i det nye aar blev dagen, hvor vi fandt RUGBROD! For forste gang siden, at vi forlod DK for snart tre maaneder siden, var vi i naerheden af RUGBROD! Stoffer blev saa ivrig og begejstret, at han gik helt over til den anden ende af byen, hvor han vidste, at Guul sad og skypede. Og hvor var det dog bare en fantastisk duft!!!! Smagen provede vi dog ikke for dagen efter, for det skulle gemmes til frokosten. Men hvor var det dog himmelsk bare at se det morke brod igen og vide, at i morgen slap man for det lyse toastbord, som ikke maetter overhovedet!

D. 3/1 forlod vi saa Nelson med kiwibussen og begyndte vores faerd paa vestkysten af sydoen. Her var det saa planen, at vi ville folge denne bus i kiwitempo og komme til at kende folkene lidt mere. Saa naeste stop var Westport.