Vi vil starte med forst lige at forklare, hvorfor vi endnu en gang er kommet saa pokkers laaaangt bagud med bloggen, og der er faktisk to grunde. For det forste tog vi stoppene efter Queenstown i kiwi tempo, og for det andet nu, hvor vi er kommet til Wellington, har det , tro det eller ej, ligefrem vaeret godt vejr de sidste par dage. Og naar vi endelig faar noget, der bare minder om en dansk sommer, skal vejret jo nydes, inden vi skal tilbage til kulde om en maaneds tid!

Men tilbage til bloggen.

D. 8-13/1-10

Fra Wanaka drog vi saa mod syd til Queenstown, der vist godt kan kaldes backpackernes og ekstrem sportens hovedstad i NZ. Det er en lille hyggelig by, der naermest kun har sin eksistens pga. backpackere, der kommer dertil for at nyde den smukke natur, udfordre sig selv med adrenalinpumpende vaagespring og feste med alle de andre backpackere! Men Queenstown er ogsaa kendt for noget andet: Fergburger! Kaaret som verdens bedste burger, og det har den fortjent! Simpelthen en laekkerbisken, der naemest ikke burde vaere her paa jorden. En burger med saa himmelsk en smag og udseende bor vaere oppe ved Vor Herre og vente paa os! Vi kan drage en parallel til den muslimske verden, hvor det siges, at de ikke maa drikke vin, fordi de venter med at smage det, til de faar den bedste vin, der findes, i himlen! Vi har bare vaeret saa heldige, at vi har smagt noget tilsvarende paa moder jord!

D. 8. drog vi i byen sammen med resten af bussen, da der var et lidt anderledes kiwiarrangement paa "the Wold Bar", hvor der var 100 gratis drinks fra kl. 11, hvis man sagde en dyrelyd. Saa der var bjornebrol, kyllingepippen og selv nogle forsogte at sige som en hval, hvad saadan en nu en gang siger. Men det var en hyggelig aften og afsked, da bussen blev splittet op her. Nogle tog hjemad, andre mod syd, andre mod nord og nogle tog lidt ekstra tid i byen. Selv vores buschauffor, der havde fri dagen efter, deltog i festen. Vi havde varmet lidt op hjemme paa hostlet, hvilket havde fort til en smule slingren isaer hos Guul. Paa vejen til baren snakkede han saa med en af de andre fra bussen. Snakken kom over paa, hvor strenge de er med at lukke folk ind paa barerne i Australien og NZ, der, naar man er vant til de danske forhold, virker meget irriterende. Der kom bl.a. denne kommentar: "det er da taabeligt! Jeg ved godt selv, hvornaar jeg skal stoppe". Det skal have lydt ret saa overbevisende, hvis han ikka havde slingret saa meget. Et godt startskud paa en sjov aften - lidt for sjov... Fordi det var faktisk meningen, at det skulle vaere en stille aften for Guul, da han naeste dag havde en aftale ved middagstid. Der var nemlig bestilt tid til en god omgang bungy jump!! Godt or i hovedet faar Guul dog kaempet sig op naeste morgen, og begivet sig ned til checkindstedet vaebnet med en flaske vand og nogle boller til kampen mod daarligt klima. Ud i bussen, 45 min ud til dalen, hvor springet skulle tages, paa med selerne og ud paa platformen. Guul havde valgt at gore det ved firmaet AJ Hackett, der er det firma, der opfandt bungy jump! Og saa skulle det jo gores helt rigtig: Nevis bungy 134 m - NZ's hojeste og verdens tredje hojeste. Ud paa platformen, paa med elastikken og saa var det bare 5 - 4 - 3 - 2 - 1...YIIIHAAAA! En fantastisk oplevelse, og da han kom op igen, var det tunge hovede lettere end nogensinde og alt stod fuldstaendig klart! Til alle derude: "gor det, hvis I faar muligheden", fordi der findes ikke en folelse magen til i hele verden! Efter bungyen stod den saa paa Nevis Arc, der er verdens storste "gynge". Det er lidt svaert at beskrive, hvordan det virker, saa se det hellere via dette link: http://www.youtube.com/watch?v=uefFowLv8a4&feature=player_embedded

Var vildt, men sammenlignet med Bungy, var det intet, der staar som det storste nogensinde i Guuls erindring!

Da Guul kom tilbage til hostel, var han endnu en gang klar til fest, og saa drog vi ud i Queenstown for endnu en gang af nyde det afslappede backpackerliv uden de mindste bekymringer. Paa baren modte vi bl.a. Tijs endnu en gang, der introducerede os til to piger, som han lige havde modt. Forste blev der snakket sammen frem og tilbage paa engelsk, indtil sporgsmaalet kom: Hvor er du fra? Danmark... det er sket flere gange, og naar man saa svarer tilbage igen paa dansk, kommer der altid det der samme grin. Og det kan vi sige, fordi det er langt fra forste gang, at vi oplever det. Vi mildt sagt er ved at drukne i danskere hernede paa NZ! Er der overhovedet flere derhjemme? Det er naermest kun englaenderne, der slaar os i tal. Der er naermest flere danskere hernede end der er tyskere og franskmaend, og der er alligevel et par tyskere flere, end der er danskere. Hver gang vi kommer ind i en ny kiwibus, er der altid mindst seks andre danskere! Men nok om dem, fordi vi forsoger faktisk lidt at undgaa dem. Vi har jo rigelig med muligheder for at rende ind i danskere derhjemme, saa hvorfor opsoge dem, naar vi er omme paa den anden side af kloden?

D. 10 vaagnede vi op til NZ, som vi kender det: regn! Men vi kom op, og gik ned til en rugbyturnering, der bliver afholdt hvert aar i Queenstown. SkySport, den store sportskanal i NZ, sender live, og der er flere tusinde tilskuere. Trods det svingende vejr, var det en sjov oplevelse. En meget intens sportsgren, der ikke altid lige er den mest spaendende rent sportsligt, men det var ogsaa bare sjovt at opleve noget, der er saa stor en del af newzealaendernes kultur, som rugby er. Og saa bliver vi vist nodt til at naevne Fergburger endnu engang, fordi de gjorde det igen - en kongeburger!! Overvej lige, de har fuldstaendig udkonkurreret baade Burger King og McD!!

D. 11 skulle vi tidligt op, da vi havde bestilt en halvdagstur med river rafting! Alle tre drog vi afsted klar til endnu en stor oplevelse, og det blev det! Vi blev hentet af en bus, der korte os ud til der, hvor turen skulle slutte. Der fik vi vaaddragter, redningsveste, regnslag og hjelme, og saa tog vi op langs floden i bus. Forst en sikkerhedsbriefing og saa ud i baadene (raftene). Vi skulle dele baad med fire australske piger og havde en finsk gut som guide. Det viste sig, at han kun havde vaeret guide i et par maaneder, hvilket vil sige, at han ikke var saa rutineret. Og det var med til at give lidt krydderi til turen ned langs floden, fordi da vi kom til slutningen af turen, havde der vaeret to gange, hvor der var faerre i baaden, end da vi startede. Det forste fald skete, da vi skulle ove en manovre, der skulle bruges senere i en tunnel. Det gjorde, at vi sad lidt forkert i baaden til det sted paa floden, hvor vi var, og den vaeltede rundt, saaledes bunden vendte opad! Straks blev der blaest alarm til de andre baade, der kom over og hev os op i deres baade. Af os tre var Guul den sidste, der kom op i baaden og paent omtumlet, kiggede han forvirret rundt for at se, hvor de to andre var blevet af. Forst var de ikke til at se, og det gav da noget af et sug i maven...Men saa saa man lige ham den store Staff! Liggende lige foran midt i baaden paa ryggen med armene ud til siderne helt afslappet og opgivende, fordi der var ikke saa meget at gore mere, end bare at lade tingene ske. Hvor var Kimo saa henne? Han sad lige ved siden af med det storste smil paa laeben, og klar paa at komme laengere ned ad floden. Guiden fik vendt baaden, og vi kom over i vores raft igen. Lige for turen var slut, var der saa en ca. 600 m lang tunnel, der kun lige var bred nok til, at raften kunne vaere der. Guiden sad bagi og styrede, mens de andre sad nede paa bunden af raften og Staff sad i fronten og styrede paa guidens ordrer. Et sjovt lille tvist paa turen, der endte lidt mere drastiske, end vi havde forvente. Guiden havde godt nok sagt, at der ville vaere en "rabbit" (fald i vandet) for enden af tunnelen, men han havde bare ikke maevnt, at det ville vaere turen vildeste. Saa pga. den overraskende faktor, rog der nogle ud af baaden igen. To af de australske piger, Staff og guiden. Vi fik hevet dem ombord igen, og efterfolgende foltalte Kimo, der sad ved siden af Staff i baaden, at der var kommet en kaempe bolge ind over ham, og saa er der to forklaringer paa, hvad der skete derefter. Iflg. Kimo ofrede han sig selvfolgelig for Staff og tog bolgen for ham, da han ikke syntes, at Staff skulle vaere mere vaad, end han var i forvejen, da man jo kan blive forkolet af det. Eller ogsaa ofrede Kimo Staff, fordi da bolgen ramte ham, rog han ind i Staff med saa meget kraft, at Staff blev skubbet over raelligen, men Kimo blev i baaden. Hvad der er den rigtige, kan vaere svaerd at konkludere, men det har jo selvfolgelig vaeret den forste grund, da Kimo jo bare har heltepersonligheden haha!

Men vi kom tilbage til Queenstown alle tre i god behold og med endnu en stor oplevelse i bagagen. Det kan godt lyde lidt voldsomt med al den der falden ud af baaden, men naar vi taenker tilbage paa det, ville vi uden tvivl ikke vaere den oplevelse foruden. Det var med til at give det krydderi, der gjorde det til saadan en god oplevelse, ellers havde det mere vaeret de flotte naturomgivelser, dette afsnit i bloggen havde handlet om, fordi hvor var det dog smukt! Paa de mere rolige tidspunkter var der massere af tid til at nyde den enorme og urorte natur, men det er jo ikke just derfor, at man tager paa saadan en tur. Det erligesaa meget for at maerke suset i maven og adrenalinen blive pumpet ud i blodet.

D. 12 skulle vi saa endnu en gang tidligt op, da vi havde kobt en ekstratur ved Kiwi, der gik ud til det, der skulle vaere den flotteste naturoplevelse i hele NZ, og det siger jo ikke saa lidt. Kl. 8 korte bussen fra vores hostel, og saa var det bare derudaf. Med en oplagt guide og solskin for forste gang i Queenstown, var vi klar til en heldagstur. Der blev fortalt en masse historier om omraadet og stoppet ved en masse vidunderlige naturfaenomener. Det er meget svaert at beskrive i ord, men vi tog nogle billeder, der hurtigst muligt kommer op. Bl.a. stoppede vi ved noget, der hedder Mirror Lake, der kort sagt er vand, der reflekterer landskabet og bjergene, som var det et spejl! Det er igen svaert at fange med et kamera, men dette er et meget godt eksempel: link

Ellers var vi ogsaa ude paa et cruise i Milford Sound, der faktisk meget fejlagtigt hedder "sound", da det er en fjord. Ikke som en fjord paa dansk, men den engelske udgave. Der skulle vaere en forskel, der vist er saadan her. En engelsk fjord er, naar det stykke, der er mellem to bjerge, er U-formet, og er blevet dannet via en gletcher, mens hvis den er V-formet, er den blevet dannet af vand, der er lobet ned. F.eks. er Limfjorden ikke en fjord paa engelsk, men bare en kanal. Lidt forvirrende, men Milford Sound er altsaa en engelsk fjord, der er blevet skabt pga. en gletcher. Det er et meget fascinerende naturfaenomen, hvilket eftersigende kan vaere endnu mere fascinerende, naar det er regnvejr. Vi var der nemlig en dag med hoj sol og blaa himmel, trods det regner over 200 dage om aaret der. Der kan komme mere end en meters regn paa bare en maaned, og rekorden er over en halv meters regn paa bare et dogn. Den kraftige nedbor gor, at alt regnvandet bare bliver pumput ud over klippeskraenterne ned i skaltvandet, der kommer ude fra det Tasmanske Hav. Det gor, at de har et helt specielt forhold i vandet, da det overste lag af vandet er ferskvand, mens resten er saltvand, hvilket igen gor, at langt mere af sollyset hurtigt bliver reflekteret. Det har saa den effekt, at der paa bare en otte meters er lige saa mork, som langt langt nede i havene. Herved gor det det muligt for dybthavsplanter og fisk at gro og leve paa den relativt lave dybde. Det har man saa udnytte ved at bygge en undervandsudkigspost, hvor man bl.a. kan se sorte koraller, der ellers normalt kun vokser paa 30 - 50 meters dybde.

Og saa skal det da ogsaa lige med, at det der gjorde cruisen til en stor succes var, at der var fri buffet!! Ja vi er uforbederlige!

D. 13 var det saa planen, at vi ville begive os videre tilbage mod nord langs ostkysten, da vi nu snart var kommet hele vejen rundet paa sydoen og ned langs vestkysten. Vi havde regnet med at tage et par overnatninger ved Lake Tekapo , hvor Stoffers soster tilbragte en stor del af hendes ophold i NZ, men det var simpelthen umuligt at finde nogen accomodation. Det var en stor skam, at vi kom til at opleve det, men det var simpelthen ikke muligt. Derfor var vi saa bare var nodt til at tage bussen hele vejen til Christchurch, da det var det naeste sted, hvor kiwibussen kunne garantere os en sengeplads.

Alt godt herfra

Kimo, Stoffer og Guul