D. 13-15/1-10

Vi drog nu endnu en gang mod nord op langs ostkysten, hvor vi startede. Forste stop var i Christchurch, da man skal stoppe der med kiwi. Der sov vi kun en nat, og fra Christchurch gik turen videre mod nord til Kaikoura, hvor vi for en halv maaned tids siden svommede med delfiner. Her skulle vi saa ogsaa tilbringe en nat, hvilket vi egentlig ikke havde saa meget imod, da vejret var blevet rigtig godt, og der er nogle ret flotte gaature i det omraade. Samtidig var det faktisk ret rart for en gangs skyld at komme til et sted, der ikke var helt nyt og ukendt. Saa vi var ikke nodt til at bruge energi paa at komme til at kende byen, finde supermarked og alt saadan noget praktisk noget. Det var bare at slappe af og gore det, som man ikke fik gjort ved sidste ophold.

D. 15-21/1-10

Men efter Kaikoura var det saa slut med det velkendte. Bussen korte os helt op til Picton, der er en lille havneby og stedet, hvor man tager faergen mellem nord- og sydoen. Turen over vandet tog en 3.5 times tid med massere af vuggen op og ned, men sostaerk som altid klarede vi den uden problemer (eller Guul skulle dog lige have en lille pille for, han naermede sig status som sostaerk. Hvis ikke faar han saaden et sjovt fjaes, og der er ikke nogen kontakt til ojnene.)

Ombord paa faergen fik vi os en omgang fish and chips. Det lyder vist som om, vi lever usundt hernede, men det er faktisk blevet meget bedre. Maengden af daarlig faastfood er nedsat, og der holdes igen med sodavandstylningen. Det er der flere grude til. For det forste har vi simpelthen naaet et punkt, hvor sodavand slet ikke er saa "laekkert" og "specielt", som det var hjemme i DK. Mange steder er det faktisk dyrere at kobe vand frem for sodavand, hvilket er meget frustrerende, naar man forsoger at holde igen, og saa skal man ogsaa lige overvinde det med, at man faktisk kan spare ved at kobe djaevlens vaerk! For det andet har det jo lige vaeret nytaar, hvilket jo gor det til saeson for nytaarsforsaet. Paa skift saetter vi os forskellige maal, der som regel handler om ingen sodavand, fast food, slik og lignende paa resten af turen (, hvor de andre to altid er saa flinke, at de gor alt for at friste den anden. Ondt vil nogle nok mene, men samtidig ogsaa et meget sjovt internt spil!) Og saa for det tredje forsoger vi hele tiden at lave regler og undtagelser mht. nytaarsforsaetne. F.eks. praesterede Stoffer at sige dagen efter faergeturen: "vi klarer det godt. Det er ved at vaere laenge siden, vi fik fast food!" hvorefter Kimo svarer: "ja i gaar, vi fik jo fritter paa faergen" hurtigt bliver vi dog enige om, at det ikke gaelder, da det jo er et "specielt" transportmiddel, og alle ved jo, at det ikke taeller der! Men livet skal jo nydes lidt, og det bliver det da ogsaa.

Da vi ankom til nordoen, var der meget vind, overskyet og koldt, saa det var lidt trist, da vi havde forladt sydoen, der langt om laenge var under blaa himmel og hoj sol. Men det var der jo ikke saa meget at gore ved, saa vi fik checket ind paa X Base, der laa meget centralt. Det viste sig dog at vaere et elendigt hostel, og vi skulle dele vaerelse med tre mildt sagt skraekkelige danske piger. Efter at have kaempet med at faa lavet mad i det minimale kokken, der kun havde tre fungerende varmeplader og ingen ovn til over 200 mennesker, tog vi et lille smut ned i Basementbar og nod et par ol. Men vi var alle tre godt traette, saa vi rog hurtigt i kojen og blev enige om at lade op til naeste dag.

D. 16 starter med et skraekkeligt syn for Stoffer, der udbrydder "NEEEJ Kirsten".. Man skal vaenne sig til meget, naar man sover paa vaerelser med 5-7 andre hver nat.

Dagen blev brugt til at gaa rundt og kigge paa NZ's hovedstad og slappet af. Endnu en dag med regn og massere af vind, som Wellington aabenbart er kendt for. Ellers blev der ogsaa lokket lidt, da Kimo havde offentliggjordt et maal vedrorende ingen slik eller sodavand til ham paa resten af turen. Derfor blev der lokket her og der bl.a. med sure orme paa hovedepuden, og utroligt nok modstod han...endnu...

Endnu en gang endte dagen (,mens natten startede) paa Basementbar til $ 4 bar. Det blev en sjov aften, hvor vi bl.a. modte Amaliens veninde Cathrine, der lige havde startet sin tur rundt paa NZ, og Kimo blev kaldt "skide franskmand" af dorvagten.

D. 17 startede og blev en haard dag. Trods klimaproblemer og isaer nogle voldsomme hos Kimo blev vi nodt til at staa op og checke ud kl. 10, da vi ikke havde betalt for mere end to naetter paa Base. Det var helt bevidst, da vi ikke gad bruge mere tid paa det elendige hostel end hojst nodvendigt. Derfor havde vi booket to naetter paa YHA, der laa 50 m nede ad gaden. YHA er en anden hostel kaede, der altid er lidt dyrere, selvom vi er medlemmer, men det har ogsaa en langt hojere standard. Her skulle vi kun give en dollar ekstra for noget, der viste sig at vaere nok det bedste hostel hidtil. Vi kunne dog forst faa vores rum kl. 14, saa vi drog paa Burger King for at faa lidt morgenmad. Og saa rog Kimos forsaet! Refill soda kunne han ikke staa for, da cola jo har en dejlig helbredende effekt paa et ort hovede dagen derpaa. Efter det tog vi saa tilbage til YHA for at draette om i deres dejlige tv rum med blode sofaer, surround sound, projektor og en masse nye dvd'er - simpelthen himmelsk! Der tilbragte vi det meste af dagen, da vejret udenfor ikke just lokkede med en gaatur rundt i byen.

Men det gjorde nu ikke noget, fordi det var rart bare at have en dag, hvor man ikke skulle til en ny by eller ud og opleve noget nyt, men bare ligge og flade ud og lade op. Samtidig havde vi helt til d. 21 i byen, saa der ville komme massere af muligheder for at komme ud i byen. Og det gjorde vi saa d. 18. Vejret havde skiftet fuldstaendig, og det var igen tid til at finde shortsne frem for alvor (fra nu af er det Guuls maal at tilbringe resten af rejsen i shorts. Maaske en lidt tosset tanke, men det er simpelthen ren og skaer angst, der gor det. Bare tanken om, vi er hjemme i DK om 24 dage til kulde, sne og frost! Nu skal det nydes, at det er muligt at maerke vinden paa huden og faa lidt farve uden, der bliver dannet istapper paa knaeene.)

Derfor gik vi rund i byen og nod det i det gode vejr. Wellington er egentlig et sjovt valg som hovedstad, da der kun bor en 380.000 mennesker i byen, mens der i Auckland er omkring 1.4 mil. Auckland var dog ogsaa hovedstad frem til 1865, hvorefter titlen overgik til Wellington, da det laa mere centralt i landet. Saa hvornaar bliver Odense hovedstad i DK? Det kan da ikke vare laenge?

Men det, at det er en forholdsvis lille by, og samtidig har storbypraeget, da det jo er hovedstaden, gor, at det er en super laekker by. Det er et lille omraade, saaledes man kan gaa rundt til det hele, men samtidig er der ogsaa en smule storbystemning over det hele, hvor den lille storrelse saa igen lige daemper det lidt igen, saa man ikke foler sig rendt over ende eller stresset, som man hurtigt kan komme til det i Sydney, London osv. Det er bare en hyggelig by med massere af gronne omraader, butikker og havneomraade. Og saa er der jo selvfolgelig parlamentet, der ikke lige gjorde det samme ved os, som Australiens parlament. Det var simpelthen den grimmeste parlamentsbygning, man overhovedet kan forestille sig. Vi havde ikke kamera med den dag, men I kan se et billede her: http://www.planetware.com/i/photo/parliament-buildings-beehive-wellington-nz229.jpg

Da vi kom tilbage til hostel lavede vi en god omgang boffer med ovnkartofler. Over 400 grams kod pr. person, og saa korer det altsaa bare. Samtidig havde Staff og Guul fundet ud af, at man i supermarkedet lige ved siden af kunne kobe Movenpick is til $ 9 pr. 900 mL, hvilket vil sige ca. halv pris sammenlignet med DK! Det kombineret med en god omgang UNO holdt os oppe til langt ud paa natten - tro det eller ej, men man bliver godt nok hurtigt fanget af UNO!

D. 19 lejede vi en lille hvid Nissan Sunny for at komme lidt udenfor Wellington og vaek fra bylivet. Vi spurgte lidt rundt og kiggede i "det nye testamente" (Lonely Planet rejseguide), hvor det kunne vaere interessant at tage hen paa en endagstur, og det endte med, vi tog mod nordost igennem et vinomraade. En stor del af turen gik igennem de flotteste skovklaedte bjerge, der dog gav vores lille bil en lille smule modstand. Nogle gange brummede den ret saa meget blot ved 40 km/t, men vi havde jo ikke saa travl, saa vi tog den bare med ro. Vi tog et par stop for at nyde omgivelserne, og tog ind til en lille by Martinborough for at spise frokost. Derefter korte vi videre ud mod kysten til "Castle Point", hvor vi virkelig kom ud paa landet og oplevede virkelig, hvorfor naermest alt lam, der er i koledisken i DK, er fra NZ! Der var simpelthen faar overalt! Der er lidt over 4 millioner new zealaendere, mens der er over 40 millioner faar! Men vi kom til Castle Point, der er et lille afsidigt sommerhusomraade med en laekker strand, et fyrtaarn og den flotteste udsigt. Efter en lille gaatur i omraadet korte vi tilbage til Wellington. En hyggelig dag, og vi er glade for, at vi tog lidt udenfor byen. Man ser altsaa bare mere, naar man selv korer bilen frem for, naar man bare bliver kort rundt i bus. Men samtidig viser det altsaa ogsaa bare, hvilke afstandevi har vaennet os til i Australien! Det svarer ca. til, at vi valgte at kore til Skagen derhjemme uden at vide, hvad det er og for bare lige at vaere der i en halv times tid for saa at kore hjem igen! En sindsyg tanke, men det foltes bare som en lille smuttur!

D. 20 havde Kimo og Stoffer en aftale ved en laege, da de skulle have en vaccine. Ikke fordi, der er noget galt hernede, men fordi vi har aendret lidt paa rejseplanen. Da vi var i Franz Josef vurdere vi, at vi paa den maade, som vi rejser rundt paa med Kiwi, ville have massere af tid til at komme rundt paa NZ. Ikke at det er daarligt, men vi havde den folelse, at vi sagtens ville kunne skaere lidt af vores ophold i NZ uden at miste noget. Derfor skrev vi til vores rejseselskab, og fik aendret vores billet, saaledes vi nu forlader Auckland d. 3/2 for at tage til Hong Kong indtil d. 11/2. Vi skulle oprindeligt bare mellemlande i Hong Kong, men det er da om at tage imod muligheden for at faa en uges tid i Hong Kong, naar man kan gore det for et mindre belob, da vi jo i forvejen havde kobt billetten. Det skal dog ikke forstaes saadan, at der ikke er noget at lave her paa NZ, fordi der eruden tvivl mange ting, man kan lave og opleve, men det kraever faktisk lidt mere tid og frem for alt mere frihed. Med vores tidshorisont har det virket meget godt at komme rundt med Kiwi, da vi derfor ikke bliver haengende for laenge det samme sted, men kommer rundt og ser os omkring lidt over det hele. Samtidig har det ogsaa vaeret muligt for os at tage os god tid de steder, som vi har fundet interessante.

Denne lille delvise konklusion ligger jo saa op til starten paa et nyt kapitel, og det kan man faktisk ogsaa betegne denne dag som. Fordi d. 20/1 blev dagen, hvor Guul fik klippet sit haar (mikrofon, bong, uldtop - kaert barn har mange navne). Det havde groet frit nu paa hele turen og var blevet krollet, vildt og STORT! Og det blev aabenbart mode, fordi da Staff saa det, gik der ikke laenge, saa havde han ogsaa faaet fjernet lidt fra toppen. Tiltraengt for begge to, mens Kimo ikke traenger, da han igen arbejder sig hen mod en god omgang "backstreet boys haar" (til dem, der kan huske hans gamle pasfoto!)

D. 21 korte bussen saa videre mod nord til Taupo.

Kimo, Stoffer og Guul