D. 27-30/12-09

D. 27 stod vi paa Kiwibussen og korte mod nord til byen Kaikoura, der er en lille by, der ligger i det smukkeste landskab og lige ud til det mest fantastiske farvand.

Nogle steder er der helt ned til over 600 m, hvilket gor, at der er mulighed for at alle slags havdyr kan leve der. Der er fra de helt smaa planktonalger, delfiner, hajer og op til spaekhuggere, kaskelothvaler og blaahvaler. Samtidig er det lige stedet, hvor en varm strom og en kold strom modes, hvilket aabenbart giver nogle super gode forhold for alle de forskellige slags havdyr. Det gor, at der er store flokke af delfiner og massere af hvaler, som man kan tage ud og see paa.

Men da vi ankom til byen, slappede vi bare lidt af og saa frem til aftenens maaltid. En ti stykker fra bussen havde tilmeldt sig en fisketur, hvor de uden tvivl ville fange mere, end de nogensinde ville kunne spise selv. Derfor blev der holdt faelles bbq, da de kom tilbage, hvor vi andre kom med tilbehoret. Der var SAA meget af det laekrest og friskeste fisk, som man ellers kun kan dromme om. De havde ogsaa fanget nogle hummerlignende skalddyr kaldet crayfish, der er en meget dyr delikatesse hernede. De koster paa en restaurant minimum $90, og dem havde vi backpackere massere af. Nok til at hele bussen kunne faa mere end en halv hver. Det var sjovt at smage, men det smagte faktisk ikke engang saerlig godt, saa foretraekker vi nu bare en god steak.

Det var en rigtig hyggelig aften, men det var ogsaa den aften, hvor vi for forste gang for alvor maerkede, at vi var kommet til et helt andet klime. Det var hunde koldt! Faktisk koldere end en dansk sommerdag, og naar man er vant til Australiens dejlige varme, foles det bare endnu vaerre.

D. 28 startede MEGET tidligt! Vi stod op kl. 4.30 om morgenen, da vi skulle ud for at svomme med delfiner kl. halv seks. Vi fik vaaddragter, finner, snorkel og dykkerbriller paa, og saa var det bare ud paa havet. Efter lidt tid fandt vi en stor flok delfiner, og saa var det ellers bare ud i det kolde vand. Efter lige at have vaennet sig til kuldechocket, kunne vi flytte fokus over paa det, som vi var staaet saa umenneskelig tidligt op for. Der var massere af delfiner, og de var SAA legesyge. Man kunne gore flere ting for at tiltraekke deres opmaerksomhed saasom at sige lyde, dykke ned og svomme rundt om sig selv. Det gjorde, at delfinerne begyndte at svomme rundt om en. Simpelthen en fantastisk oplevelse, som faktisk blev ved indtil, vi blev saa rundtossede, at vi maatte begive os til overfladen for lige at finde op og ned. At alle delfinerne svommede med uret rundt hver gang, gjorde det ikke ligefem bedre, men hvor var det dog en vild oplevelse. Mens vi saa nod delfinenes opmaeksomhed, kunne vi rette fokus lidt dybere og ane en masse morke silhuetter fra hajerne, der laa paa lidt dybere vand.

Da vi kom op i baaden igen, sejlede vi lidt rundt og horte fortaellinger om delfinerne. Eller det blev fortalt, men det er uvist, hvor meget Guul fik ud af det...for staerk paa vandet, det kan man vist ikke kalde ham. Al forkus blev brugt paa bare at holde morgenmaden i sig og forsoge at "glemme" og ignorere baadens vuggen op og ned.

Vi var tilbage paa vores vaerelse ved en halv ti tiden, og saa var det bare at draette om i sengen for at sove og faa varmen. Ca. fem minutter efter aabnede doren sig, og to nye roomies kom ind og listede ud igen. Senere snakkede vi med dem, og da vi sagde, at vi ville tidligt i seng, da vi var staaet tidligt op, blev der meget stille og de to vekslede nogle lidt sjove og undrende blikke. Efter lidt tid kom sporgsmaalet "tidlig?" "sov I ikke til kl. 14?" Der maatte vi saa lige forklare den med 4.30.

D. 29 var en stor dag. Staff begav sig ud paa turens forste lobetur, hvilket han da efterfolgende ogsaa var meget stolt over. Han snakkede KONSTANT om den. Hvor langt han var lobet, og hvor flot det var. Og tragisk nok, saa var det faktisk ret "flot". Fordi motion er det ikke blevet meget til. Vi gaar en masse, men da vi samtidig lever en del bedre hernede end derhjemme mht. sodavand, slik, chips, fast food osv., saa gaar det vist kun ned ad bakke med den fysiske tilstand. Ellers fik vi gaaet en tur rundt i de flotte omgivelser og slappet af. Umiddelbart havde vi nok booket en dag for meget, men det er altid svaert at vide paa forhaand. Vi fandt sidenhen ud af, at mange af de stop, der er paa vores tur, kun er ment som en nats overnatning. Det er faktisk kun tre steder, hvor de fleste paa bussen bliver mere end en nat. Det synes vi dog er lige lovlig hurtigt, da de slet ikke ser noget af byen. Og da vi har massere af tid, tager vi lidt flere naetter de spaendende steder. Det gor dog, at man ikke faar det helt samme sammenhold, da man skal laere en hel ny bus at kende hver anden dag. Derfor er det planen, at vi tager turen ned langs ostkysten i "kiwitempo", da den egner sig til det, og at vi derved kommer ind paa en hel bus ordentligt. Efter Queenstown bliver bussen alligevel splittet op, og saa tager vi det ellers nok bare i vores eget tembo.

D. 30 var det saa igen videre med bussen, og naeste stop var dennegang Nelson, hvor vi havde planer om at vaere henover nytaar.

Kimo, Stoffer og Guul