D. 25-27/1-10

Efter en times tid i bussen ankom vi allerede til Rotorua, hvilket var helt rart, da vi er ved at vaere godt traette af at kore i bus! Plus vi havde paent omme hoveder fra dagen for, saa det skulle blive godt med en lille lur inden Rotorua skulle opleves i det herlige solskinsvejr, der var kommet ind over NZ! D. 25 blev brugt paa at slappe af, slentre lidt rundt i byen, spise en laekker bof paa en fortovs cafe i bagende sol og sidde paa vores altan med en god bog og fifa10 paa ipoden - det var bare livet! Rotorua er en rigtig fin lille by, der har mange gronne omraader og smaa hyggelige gader, hvor der er mange planter, blomster, og ja et lille rart sted, kan man vel sagtens kalde det. Byen har bare en fejl: til tider STINKER der af raadne aeg! Det skyldes, der ret unikt er mange geysere og boblende mudderpole i omraadet. Rotorua er faktisk den by i NZ, der har flest turister aarligt, og det skyldes tildels disse naturfaenomener, men ogsaa at det er centrum for Maorierne (de indfodte new zealaendere) med mange museer, hvor man kan snuse lidt til deres kultur og historie. Saadan et arrangement havde Stoffer og Guul tilmeldt sig. De blev hentet kl. 18, og saa var det ellers bare ud til en genopbygget maorilandsby. Der blev der vist ritualer, fortalt om deres traditioner, levevis og man kunne se noget af deres haandvaerk, og hvordan de lavede det. Efter det blev de vist ind i en traditionel hal, hvor den familie, der drev museet, fortalte og opforte gamle sagn, og der blev sunget og danset. Og hvor lod det godt!! De var saa glade og havde saadan en lyst til at fortaelle om og vise deres kultur, at det slet ikke virkede saa kommercielt, som saadan noget ellers plejer at vaere. Bl.a. dansede og "sang" de deres "haka", der er deres traditionelle dans, der er i flere typer bl.a. en krigsdans. Hernede i NZ er der "DE store helte" "The All Blacks rugby team", som alle supporter. Det er en tradition, at de danser haka inden en kamp, og det ser f.eks. saadan ud: http://www.youtube.com/watch?v=zmM7QeoCP1Y&feature=fvw , godt man ikke skal ud at spille rygby imod dem - av!!!

Generelt virker new zealanderne ekstremt nationalistiske og overalt ser man deres nationale symbol: en solvfjer, eller ogsaa staar der bare "All Blacks" paa alt lige fra huer, trojer, sokker, oplukkere til husmure og tatoveringer. Men man skal ikke tage fejl af, at de elsker deres land, de er stadig meget aabne og gaestfrie overfor turister! Det kan nok lidt skyldes, at turisme er en enormt stor del af deres okonomi. Turisme indbringer aarligt $12.8 milliarder og giver omkring 200.000 fuldtids job, og der bor altsaa kun 4. millioner her! Det er meget godt, men det har ogsaa en negativ effekt, da det gor, at mange steder er der ALT for kommercielt! Men generelt moder vi bare smil, venlighed og interesse overalt!

Men tilbage til maoribesoget. Efter dansen var der buffet bestaaende af hangi, der er en traditionel maori maade at lave mad paa. Kort sagt er det bare en slags jordovn, hvor maden bliver tilberedt i. Det var super laekkert, og hvor var der meget!

D. 26 blev brugt paa bare at gaa rundt i byen og nyde det fantastiske vejr. Bl.a. laa byen ned til endnu en enorm so, hvor udsigten bare kunne nydes. Der blev tilbragt lidt tid i solen paa altanen, og den brune farve, der var blevet opbygget i Australien og falmet i NZ, begyndte at komme tilbage - laekkert! En stille og rolig dag, hvor der blev tid til at taenke lidt - nu naermer turen hjemad sig jo med alt for hastige skridt, hvilket virkelig er en tanke, som vi skal vaenne os til. Vi havde taenkt os at bruge dagen paa at tage ud og se geyserne, men det kostede fuldstaendig taabeligt meget! Og det er virkelig det daarlige ved, at her er saa turistet! Alt koster penge og som regel mange penge, hvis det er noget, der er interessant. En trist udvikling, men trods det er det stadig et himmelsk land at rejse rundt i - det viser lidt, hvor fantastisk her er.

D. 27 tog vi saa kiwibussen for sidste gange for at komme til det sidste stop i NZ: Auckland.

Kimo, Stoffer og Guul