Søndag d. 10. oktober (Sofie)

Klosterlivet er forbi

Efter en pragtfuld aften i går, hvor klokken var blevet mange før vi så dyner, sov jeg ved Kyoko og Esben, da jeg ikke ville kunne nå hjem til mit ´kloster´ til kl. 22.00. Så jeg havde også fået lov til endelig at sove længe her til morgen. SKØNT!

Da jeg tog tilbage til domitory midt på formiddagen blev jeg i den grad overrasket. Inde på opslagstavlen var der et brev med mit navn på, som jeg straks skulle åbne. Herfra var jeg så på skattejagt efter små sedler rundt i hele huset med nogle af pigerne løbende i hælende på mig. Skattejagten endte på mit værelse, hvor de havde gemt en gave til mig. Pigerne var næsten mere spændte end mig, så jeg skyndte mig at åbne gaven. Her var to bøger - fint med mig, jeg er ikke den store bogorm, men det var billedbøger, så det ville jeg lige kunne klare. Der er kun lige et lille MEN ved disse bøger, de er selvfølgelig på japansk. Så nu er jeg altså ejer af to børnebilledbøger med engelsk oversættelse til hver side. Super sødt af dem og jeg var virkelig glad. Selvom jeg kun har boet sammen med dem en måned, har det været super hyggeligt og jeg vil helt sikkert komme til at savne at bo der. Herefter havde vi en lille afskedsceremoni, med den sædvanlige fotografering og jeg gav dem alle et kram, hvilket de var lidt skeptiske overfor. Så jeg kunne pakke alt mit happengut sammen med et smil på læben og de to japanske billedbøger stirrende på mig. Da klokken slog 13.00 ankom min nye værtsfamilie til domitory og hentede alle mine ting og kørte til deres hjem. Selv tog jeg hen til Esben og vi tog ned på stationen, for nu stod resten af dagen på TUR TO Kyoto. Grunden til denne tur er, at vi nu har fri den næste uges tid og Ollerups Elitehold er her i Japan, så vi vil lige rejse ned og være lidt sammen med dem!

Fint som vi sidder og venter på det første tog væk fra Hibarigaoka finder Elle ud af, at hans pas ikke ligger i tasken, men hjemme på hylden. Så der blev sat en spurt ind og han måtte hente passet inden vi kunne komme videre. Da Elle med passet i hånden kom tilbage gik turen ind mod Tokyo station, hvor vi skulle tage Shinkansen til Kyoto. Efter ca. tre timers kørsel med Shinkansen ramte vi Kyoto - fantastisk by. Vi havde lidt problemer med at finde et hotel, men derefter fik vi Okonomiaki, som er japanske pandekager og aftenen blev alligevel god.

Så nu er vi på tur igen og mit liv i ´Klosteret` er definitivt ovre og jeg kan hermed konkludere at jeg ikke er den store tilhænger af det.