Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 11. oktober 2010
Krums (Esben)
I går søndag rejste vi som sagt til Kyoto og et skridt nærmere Eliteholdet, og i dag skulle det sidste skridt tages, nemlig til en by lidt væk fra Kyoto hvor de skulle lave opvisning.
Vi tog fra Kyoto ved en 10-tiden og med Yasukos rejsebeskrivelse gik der ikke længe før vi landede i den by opvisningen skulle foregå. Sofie og jeg var hele turen i gennem i en lidt speciel stemning og var fulde af "krums". Vi har ikke set danskere i lang tid og pga.af tanken om at det skulle ske i dag kunne vi ikke helt sidde stille på sæderne i togene.
Vi var på nuværende tidspunkt som sagt landet i den by opvisningen skulle foregå. Vi synes den så ret lille ud, men vi håbede inderligt at det var det rigtige sted. Vi vidste ikke rigtig hvor vi var henne i Japan da vi bare havde fulgt vores rejsebeskrivelse. Vi havde et lille kort med hvor der var tegnet ind hvordan vi skulle komme op til gymnastikhallen. Vi fulgte kortet og efter 10min stod vi foran en stor flot hal med tanken om at der var 30 danskere lige inde på den anden side af døren.
Planen havde hele tiden været at vi ikke ville vise os for nogen af dem før de skulle på gulvet og så bare stikke vores ansigter frem blandt publikum mens opvisningen var i gang. Dette kunne vi dog på ingen måde holde da vi først var der, så vi skyndte os ind i hallen hvor holdet var ved at blive præsenteret. En efter en begyndte de at få øje på os og vi fik sagt hej til dem.
Der var nu en times workshop og derefter opvisning. Det var dejligt at se lidt dansk gymnastik igen og opleve at man rent faktisk kan røre lidt ved hinanden selvom man ikke er af samme køn.!
Eliteholdet havde et stramt program så efter et bad tog de af sted ud til et lokalt Sake-bryggeri og senere hjem til deres respektive værtsfamilier. Vi vinkede til dem i bussen med et "På gensyn", da vi aftalte at mødes i Kyoto om tirsdagen. Sofie og jeg stod nu alene og efterladte i en eller anden by i Japan, men med en dejligt følelse af gensynsglæde og vi tog af sted igen mod Kyoto for at finde et hotel for natten.
Vi nåede dog kun til Shin-osaka hvor vi gjorde stop og fandt et fint hotel. Vi gik i seng med en dejlig tanke om at skulle være sammen med de nyankomne danskere hele dagen i morgen og "Krumsen" havde ikke helt lagt sig endnu.
- comments