Trekking weekend 22-23 januar

Tidlig loerdag morgen var rygsaekkene pakket til bristepunktet for denne weekend skulle alle os volontoere ud og trekke i Nepals smukke bjerge. Loerdagens destination var Chistupani. Allerede efter de foerste par 100 meter begyndte svedperlerne at pible fra panden og pulsen galoperede derud ad. Vejen bestod af trapper der gik lodret op og ujaevne grus og sten ruter. Og saadan fortsatte det ellers i over 15 kilometers laengde med over 1 km stigning. Og det var stejlt. Spoerg lige om man fik ondt i laarbasserne naar man samtidig havde en rygsaek paa der vejede 20 tons. Desvaerre matte Mathilde tage hjem pga. ondt i foden, hvilket var utrolig synd for hende, da det var Mathildes foedselsdag dagen efter - og vi havde bagt kage og havde gaver og flag med i rygsaekken. Men vi andre fortsatte paa trods af det var haardt, og troede aldrig at vi ville naa vores maal. Men naturen og udsigten var helt fantastisk smuk og noget for sig. Man faar det ikke meget bedre. Efter seks timers haard vandrig naaede vi heldigvis endelig vores maal og blev indlogeret paa et hotel i den lille landsby. Vi naaede frem i tide til at se en smuk solnedgang, men da solen gik ned ramte kulden haardt. Temperaturen kom ned under frysepunktet, fordi vi var saa hoejt oppe, saa da vi skulle i seng dampede ens foedder da man tog skoene af, og ens tandboerste naar man havde boerstet taender. Det var bidende koldt at laegge sig til at sove - og soevn var nok det sidste jeg fik den nat. Jeg tror sammenlagt at jeg sov i 1,5 time den nat, fordi man, paa trods af hue, vanter og tykke troejer under soveposen, laa og spaendte i kulden, saa vi var alle kvaestede naeste morgen. Her fik vi muligheden for at opleve en helt unik solopgang over Himalayas bjergtoppe. Mens de andre fortsatte mod Nagarkot tog jeg sammen med Maria, Amalie, Laura og Janne hjem til platformen, fordi det i soendags var Mathildes foedselsdag, og hun laa alene hjemme og maatte paa hospitalet pga. sin fod. Saa efter en vild jeeptur ned af bjerget paa bumby roads med vandruller, broer lavet af smalle cementroer og stejle stenede skraaninger, naaede vi efter 3 timer frem til platformen og kunne surprise Mathilde med flag og sang. Vi spiste hyggelig frokost i den skoenne have i solskin og tog senere om eftermiddagen tilbage til Nagarkot for at moede resten af flokken. VI ankom ved middagstid og surprisede hende med flag, balloner og sang i restauranten, hvor vi spiste god foedselsdagsmiddag. Derefter gik vi alle ned paa vaerelset hvor vi havde stillet kagen frem med lys i - og den var god, selvom den havde vaeret laenge undervejs i min rygsaek. Alt i alt blev det en rigtig vellykket foedselsdag!
Endnu en gang stod vi op kl 6 om morgenen naeste dag for at see solen staa op over Himalaya - et fantastisk og sjaeldent syn. Turen gik derefter hjem til Platformen, hvor vi efter en noget turbulent weekend endelig kunne faa en god nattesoevn i vores egne senge - dejligt at vaere hjemme.

Skrevet af Clara

Paa slum besoeg 25 januar

Vi var kun lige landet efter weekendens trekkingtur foer taskerne tirsdag morgen endnu en gang blev pakket for at tage paa besoeg i nepals slum. Vi besoegte foerst en organisation der soerger for slumbeboernes grundlaeggende rettigheder, saasom mad, adgang til rent drikkevand og tag over hovedet. Da vi ankom til slumkvarteret fik vi en rundvisning i omraadet og fik hurtigt indblik i familiernes liv i slummen. Dette omraade var et af de bedre slumomraader med adgang til rent drikkevand og delvis elektricitet, men stadig var husene lavet af traebraedder og tagpap. Alle i Nepal lever paa nepali time, saa det er ikke udsaedvaneligt at komme en halv time til en time for sent, hvilket ogsaa var tilfaeldet for vores vaertsfamilier. Men ved familiernes ankomst var de hurtige til lige at vaelge hvem de ville have boende, og vi blev indlogeret to og to, hvilket var rigtig dejligt, saa Maibritt og jeg blev placeret sammen, super hyggeligt. Vi boede hos en buddhistisk familie der bestod af en mor (ama) og far (baba), to soestre, soesterens lille baby, en lillebror og den bortrejste storebrors kone, saa de levede mange under samme tag, men var en skoen familie. De boede i et hus der minder lidt om et lille dansk kolonihavehus, med en lille have foran, og manglede ikke noget. Vi snakkede, udvekslede billeder og laerte hinanden at kende, og foer aftensmad skulle alle volontoerer og familier moedes paa den lokale plads, hvor vi skulle danse og synge faellessang. Derefter gik vi tilbage til huset og fik dahlbaat til aftensmad - den traditionelle ret her i nepal - og det var saa staerkt at oejne og naese loeb i vand og det morede dem vaeldigt, fordi vi ikke var vant til staerk mad.
I Nepal opfatter man gaesten som gud, hvilket vi ogsaa oplevede, da vi ikke maatte loefte en finger, selvom det var det vi bl.a. var der for. Vi fik bare besked paa at saette os ned og selvom vi pressede paa med at hjaelpe blev de naermest sure og vi blev beordret paa plads igen. Efter middagen blev vi indviet i et af de mange ritualer, hvilket var at vaske taer og foedder i iskoldt vand for at rense kroppen for urenheder. Om aftenen efter familiehygge i stearinlys var det tid til at gaa i seng. Vi skulle sove i stue/koekkenet sammen med en af soestrene, men til vores store overraskelse maatte vi ikke bruge vores soveposer eller taepper, for de ville have at vi skulle bruge deres dyne, saa Maibritt og jeg blev placeret paa en beton klods med en dyne til at dele, saa for at kunne vaere under dynen maatte vi ligge i ske hele natten. Det begyndte hurtigt at goere ondt i hofterne af at ligge i den haarde seng, saa vi vendte os automatisk naar smerten var for stor. Foruden hundekamp i gaderne og de mange fremmede lyde, froes vi og laa ukomfortabelt, saa igen fik vi kun faa timers soevn, og hele natten laa jeg og glaede mig til det blev morgen og vi skulle op. Da morgenen kom kunne vi ikke komme hurtigt nok op af sengen. Vi fik serveret the og kiks og saa fjernsyn, ligesom den gang man var lille, mens de gik rundt og taendte roegelse og bedte mod det lille husalter, alt i mens vi saa paa og var ved at blive forgiftet af alt roegen der bredte sig i stuen. Ved en 9 tiden blev vi hentet igen af vores facilitatorer. Det har vaeret et rigtig sjovt, graenseoverskridende og laererigt besoeg som jeg aldrig vil glemme.