MONKEY TEMPEL

Loerdag gik 9 af os til Monkey Tempel. Templet ligger paa en hoej bakke (i Nepal forstaas begrebet bakke lidt anderledes end i Danmark: her ser man kun Himalaya og Mount Everest som bjerge, resten som bakker!). Vejen derhen var hovedsagligt gennem slumkvarter hvilket var utroligt overvaeldende at se. Isaer naar man taenker paa at vi en dag og nat skal bo og leve med slum familie. Vi naar endelig frem og der venter os en meget lang trappe, paa ikke mindre end 360 hoeje hoeje og utroligt smalle trin. Alt imens vi trasker, sveder og kaemper os op overhaler flere smaa lette nepalesere med beorn, sofa'er, sten eller andet godt paa ryggen. Dejligt... Saa snart vi, endelig, naede toppen moedte en fantastisk udsigt os samt saelgere og meget smaa drenge som spurgte os: "need a guide, need a guide" og haabede sikkert paa nogle faa rhubies. Vi vaelger at tage paa den cafe som ligger aller oeverst ved templet. Der var udsigten kun endnu mere fantastisk, da man til den ene side havde perfekt udsyn ud over byen og den anden side ud over "bakkerne". Her bestilte vi MOMO (en nepalesisk rigtig laekker ret: en form for dej med indbagte groensager og krydderier og dertil en chilidip). Det tog kun en times ventetid, men tilgengaeld fik ingen af os diarre!

Derefter gik vi videre til Thamel, via taxa, en mere turistet del af Kathmandu, hvor man baade kunne faa Tuborg, Carlsberg og endda veksle danske kroner.

Skrevet af Mathilde

Ligafbraending

Samme dag som den ene del gik mod Monkey templet, var vi en anden gruppe der tog turen til Pashupatinath, et ligafbraendingstempel, som er et af de stoerste Hindu templer i verden, hvor man beder til gudinden Shiva, og som ligger ved floden Bagmati i det oestlige Kathmandu. Vi gik gennem slum og traffikerede veje og kom til en stor plads, fuld af guruer der ville velsigne, fattige gadeboern der tiggede for penge og chokolade og gamle nedslidte mennesker med manglende lemmer. Da vi kom til floden kunne vi staa paa et plateau og foelge ligafbraendingerne paa tat hold. Paa en rampe var et baal, hvor en der var foden tilbage af et afbraendt lig, og paa den naeste kunne vi foelge med i en rigtig kremering. Det var meget hjerteskaerende at overvaere en saadan offentlig cermoni. En begravelse koster 5000 rupees, og kan naesten ruinere en familie. Selve cermonien er utrolig smuk. Liget bliver pakket ind i hvide lagner, der straaes blomster og roedt pulver over for at velsigne dem og saa kommer folk med offer gaver. Til sidst bliver der haeldt vaeske i munden paa liget og sat ild til den doede. Ved denne kremering var det en ung pige der skulle braendes. Man kunne hoere moderens skrig og graad mens hun blev slaebt rundt om liget for at velsigne. Hun kunne ikke staa paa sine ben, og familie og naboer maatte slaebe hende med rundt. Denne oplevelse var saa graenseoverskridende. Graaden skar lige i mit hjerte som en kniv og taarerne vaeldede frem i oejenkrogen. Jeg havde faaet det foerste kulturchok.

Skrevet af Clara

SLANGESOEEN OG SKOVDANS

I gaar var vi saa paa tur med en af vores facilitatorer det meste af dagen. Vi koerte et stykke ud af byen, hvor der moedte os et syn af meget smaa veje og rismarker. Foerste stop var ved Slangesoeen hvor vi havde en baadtur. Her vaskede kvinder toej i vandkaten mens motorcykler susede omrking dem. (Soeen hedder Slangesoeen fordi der engang var en konge der faldt i dem, som saa blev forvandlet til en slange..) Naeste stop var ved et tempel som ogsaa laa hoejt paa en bakke, her kunne vi nyde vores frokost med en formiddabel udsigt til Himalaya. En guru velsignede, nogle af os her, med frugtbarhed (= roed prik i panden mens han nynnede en tekst og til sidst til helligt vand i ansigtet.

Neast-sidste stop var ved et til tempel med en bagvedliggende skov. Der moedte en hel skole os, som var paa picnic. De dansede til hoej Bollywood musik og der gik ikke laenge foer vi dansede med dem. En 14-aarig pige som var meget fascineret af mig samlede en masse venner og hurtigt efter begyndte spoergerunden: "where are you from, do you like Nepal, whats you're name, are you married osv osv". De gav mig det nepalesiske navn Mansari som betyder lys. Sidste stop var ved endnu et tempel og derefter gik turen hjem hvor vi traette kunne nyde en kold oel pa terrassen!!

Skrevet af Mathilde