20 aars foedselsdag i Nepal

Tak for de soede hilsner! Jeg har haft en vidunderlig foedselsdag med fejringer, sang, kage, balloner, flag og ikke mindst gaver! En lille tur paa hospitalet og nydt udsigten fra Nagarkot til Himalaya!!

Planerne var store for weekenden 22. og 23.. Det stod paa trekking, loerdag 10 km op ad bakke og soendag, den store dag, 20 km. Meget symbolsk i forhold til min foedselsdag! Vi skulle ende i byen Nagarkot hvor man kan nyde direkte udsigt til Himalaya. Jeg havde den seneste uge haft ondt i min hoejre fod, saa jeg var lidt nervoes for turen, men taenkte jeg kunne bide smerten i mig. Saa det blev loerdag morgen og kl. ca. 9, hentede en bus os. Vi havde store, taetpakkede rygsaekke med os og stemningen var hoej! Bus turen var koert, kun 45 minutter. Vi ankommer til en lille by og kan i det fjerne skimte trapper! Efter ca. 20. min hvor al gangen har vaeret op af stejle (!!!!!) trapper maa jeg indse at jeg ikke kan klare det pga. af min fod. Jeg vaelger derfor at vende om alene. Jeg finder hurtigt en lille lokal bus som kan koere mig til Thamel, derfra maa jeg gaa resten af vejen. Da jeg kommer hjem bliver jeg af facilitatorerne (dem som underviser os, de er alle sidst i 20'erne) inviteret til en nepalesisk kunst-fernisering som var super. Kunsten var flot og det var saa hyggeligt at vaere sammen med facilitatorene! Da den er ovre sidder jeg alene i det store hus: jeg faar skypet lidt, spist nuddler, set film. Jeg faar snakket med Gouda forsikring om min fod og bestemmer mig fot at tage paa det lokale hospital naeste dag. Jeg beder vores soede husmor Sumi om at tage med, saa jeg ikke vil vaere helt alene. Senere den aften begynder tristheden, over ikke at vaere med de andre og at skulle vaere alene paa det mest af min foedselsdag, at melde sig. Jeg havde besluttet mig for at tage med taxa til Nagarkot for at moede de andre, men de skulle jo selvfoelgelig foerst lige gaa 20 km. Jeg gaar trist i seng og falder hurtigt i soevn. Kl. 00 kan jeg dog hoere stemmer foran min doer og pludselig bliver der banket haardt. Forskraekket skynder jeg mig ud af sengen og aabner doeren: der staar de 8 dejligt facilitatorer med flag, dansk slik og lagkage hvor der staar skrevet "Congratulations Mathilde 20 Years!" og synger dansk foedselsdags sang med guitarspil!! Fantastisk - mit humoer vendte fuldstaendig! Vi gaar ind i stuen og hygger med kage og oel. Der bliver sunger og spillet Bryan Adams - og ender med foerst at gaa i seng ved en 03-tiden med godt humoer.

Naeste morgen vaagner jeg med en SMS fra Clara om hende og 4 andre piger kommer hjem da de er nervoese for mig og ikke vil have at jeg skal sidde to timer alene i taxa til Nagarkot. (Desuden tror jeg heller ikke at de gad trekke mere).

Efter foedselsdags morgenmad med mig selv, gaar turen til hospitalet med Sumi. Jeg faar lov til at springe koeen over og kommer direkte til laegen. Primitive forhold og meget af snakken foregaar paa nepali saa er lykkelig for at have Sumi, min private tolk med. Jeg faar taget x-ray billede af min fod og der er heldigvis ingen fraktur. Jeg faar et ankelbaand paa (selvom det er omkring storetaaen jeg har ondt?!) og en muscle gel. Han mistaenker det for at vaere injury in soft muscle - hvad end det saa er.. Jeg faar skypet med mor og far inden pigerne kommer og overrasker mig med en til foedselsdag. Jeg aabner min gave fra mor og far, endnu mere dansk slik! Mmmmm! Vi spiser pic-nic i haven i dejligt solskinsvejr, selvfoelgelig, og derefter gaar turen til Nagarkot, med en lettere fuld eller skaev taxachauffoer. Det skal lige tilfoejes hertil at det drejer sig om bjergkoersel og at han koerer utrolig taet paa kanten. Vi ankommer til et skoent hotel og kort efter til middag. Her moedes jeg igen med flag, balloner og sang. Selv en lille Buddha figur i gave! Foedselsdagsmiddagen bestaar i ham-burger og en stor Everest oel. Super skoent - efter at man hernede lever paa ris og linsesuppe! Da vi efter en hyggelig middag traekker ned paa vaerelset og jeg ikke tror flere overraskelser gemmer sig moeder et syn af chokoladekage med 20 foedselsdags lys mig! Endnu en gang er jeg mundlam!! Clara har simpelthen trekket med kage, lys, balloner, flag og andet godt i rygsaekken, no wonder hendes rygsaek var saa tung!

Da man endelig kan laegge sig i seng efter en skoen dag gaar der ikke mange sekunder foer vi er i dyb soevn. Vi vaekkes kl. 06. for at se solopgangen over Himalaya, hvilket var utroligt smukt. Herefter tilbage i seng, morgenmad kl. 09. og afhentning af bus kl. 11. Dagen i dag er gaaet med kortspil og hygge paa graesset.


Konklusion: dette vil gaa i historien som den bedste foedselsdag nogensinde! Tak Clara og alle jer andre dejlige mennesker!