Tirsdag d. 18/1

I dag var en helt fantastisk dag. Jeg stod meget tidligt op - kl 05:15, og sammen begav Maria, Christian, Christina, Anne-Sofie, Laura og jeg os afsted mod Dubar Square, Kathmandu. Det var stadig bulder moerkt uden for, men paa trods, var der allerede liv og myldren i de smaa gader. Vi moedtes her med en nepaleser, Juju - tidligere deltager paa Global Change uddannelsen her i Nepal. En Ildsjael, med dyb passion for sit arbejde. Ud over at vaere kunster har hen nemlig startet sin egen organisation, Heartbeat, et fantastisk projekt, hvor han en gang om ugen gaar rundt i gaderne og deler mad ud til Kathmandus gadeboern. Og vi havde, med stor spaending, faaet lov at deltage i arbejdet denne tirsdag morgen. Foerst stoppede vi ved en lille bod, hvor vi hentede donuts, derefter kom der en mand med the, og saa gik vi i samlet flok ud paa ruten for at maette smaa sultne maver. Paa foerste stop, var boernene endnu ikke staaet op. De laa taet sammen under en pressaenning, og froes denne kolde vintermorgen. Men ved lyden af os der naermedes piblede smaa forfrosne og sultne barnekroppe frem fra nattens skjul. De fik hver en donut og et glas the, hvorefter mange af dem begyndte paa dagens program - tikke efter penge, lede efter madrester og sniffe lim. Mange af boernene paa vejen lugtede af lim og var skaeve af de farlige dampe, og det var utrolig frygteligt at opleve, hvordan det er en del af deres hverdag, for psykisk at kunne overleve. Vi gik videre paa ruten og da vi kom paa de forskellige poster flokkedes boernene omkring os, med lys i oejnene, og naar man gav dem the og donuts hoerte man et svagt "thank you miss". Det ramte lige i hjertet, at selvom de ingenting har saa udviser de saa stor en rigdom blot ved at simpelt tak og taknemmelighed. Ved det sidste stop var boernene helt ville for at lege og spille bold, og som afslutning paa ruten fik vi os en snak med Juju om morgenens begivenhed. Vi fik lov til at komme igen om aftenen, hvor baade gadeboernene og aeldre hjemloese kan samles og faa et varmt maaltid mad. Her moedtes vi med ham efter undervisningen, fik en snak med boernene og lige pludselig satte de i fuld galop. Vi troede at polititet kom for at jage dem vaek, men det var blot madvognen der ankom, og man ensede tydeligt de lysende blikke i moerket. De var overlykkelige, for det varme maaltid, og stod fint og ventede i koe, mens vi skaenkede maden (daalbaat -ris, linser, broed, groentsager) op til dem. Det var en fantastisk foelelse at faa lov at vaere med til at maette smaa saavel som store sultne sjaele. Detvar fantastisk at opleve, hvordan Juju interagerede med boernene paa gaden. Han legede med dem, snakkede med dem, opdragede paa dem, grinede med dem - ja han er som en far for dem. En ting maa man sige: Respekt. Respekt for det arbejde han goer og respekt for den person han er. Han formaar virkelig at skabe social forandring, og en ting er sikkert, han er en ildsjael, der har viet sit liv til Kathmandus gadeboern.

Skrevet af Clara

Workshop med nepals ungdom

Efter en noget foelelsesladet dag i gaar paa slumbesoeg og paa besoeg hos portoerer, skulle vi i dag tilbringe dagen i vante omgivelser her paa platformen. Dagen begyndte tidligt, for vi fik besoeg af 20 unge nepalesere. Vi skulle i faellesskab paa kryds og tvaers af kulturer samarbejde om at lave en workshop. Vi placerede os ved bordene, og vi faldt hurtigt i snak med nepaleserne rundt omkring os. Heldigvis var der meget at snakke om og spoerge ind til, saa vi kom hurtigt paa boelgelaengde. Formaalet med i dag var, at laere hvordan man bliver en god facilitator, og hvordan man faar andre til at deltage aktivt og vaere involveret i en hvilken som helts social eller skole situation. Vi snakkede om metoder til deltagelse, og om hvordan en god facilitator skal agere. Paa baggrund af undervisningen og diskussioner blev vi delt op i 6 grupper hvor vi var blandet danskere og nepalesere. Vi skulle i samarbejde skabe en workshop, hvor vi enten fik emnet "Youth across cultures" eller " volunteering for social change". FOrmaalet var at vi sammen skulle planlaegge en undervisningssession, hvor vi var facilitatorer og en anden gruppe var deltagere, og saa gjaldt det om gennem forskellige metoder at faa en diskussion i gang om volunteering for social change. I vores gruppe moedte vi lidt modstand, fordi vi tydeligvis har meget forskellige maader at blive undervist paa. Det var tydeligt at nepaleserne havde en klar idee om hvad de ville, og var meget modvillige over for vores ideer, mens vi er lidt mere fleksible, og proever at gaa paa kompromis, saa alle faar indflydelse. Til sidst maatte vi overgive os og troede ikke at workshoppen ville fungere i praksis, men det viste sig heldigvis at blive en stor succes. Alt andet lige var det en rigtig sjov dag. Det var en sjov oplevelse at arbejde sammen med andre jaevnaldrende, og opleve at paa trods af kulturforskelle er vores tankegang meget ens. Det var ogsaa en laererig dag, som vi kan tage med i bagagen videre til Vietnam, som undervisningsredskab. Med nye venner og ny laering kunne vi gaa fra undervisning med en ny portion energi oven paa gaardagens oplevelser.

Skrevet af Clara