Paa besoeg hos tibetanske munke

Torsdag d. 13, tog vi i samlet flok og tidligt om morgenen, af sted med Boudha. Et af buddhisternes mest religiose samlingspunkter i Kathmandu. Her fik vi mulighed for at gaa rundt om den beroemte Bodhnath Stupa, hvor buddhister og munke samles og beder op mod Buddha, hvis oejne er afbilledet paa stupaen. Efter en tur paa pladsen gik vi gennem ind i en baggaard, hvor et munkekloster laa, og det var her vi skulle undervises af de tibetanske munke. Forventningerne var tornhoeje. Vi saa frem til en helt unik oplevelse.
Vi blev vist indenfor og blev placeret i et rum, i en rundkreds, paa puder. Her sad vi i skraedderstilling i fire stive timer. Ens ben syrede, saa vi maatte hele tiden skifte position, mens munkene sad uden at roere paa sig, og man forstod til tider ikke hvordan det kunne lade sig goere. Og saa begyndte de ellers at snakke i en lang smoere, uden at vi fik lov til at diskutere eller deltage aktivt i undervisningen, hvilket var lidt aergeligt, for ud paa eftermiddagen blev det noget tungt. De snakkede om hvordan man skulle elske sine foraeldre, respektere sine laerere og elske alle mennesker, hvilket er nogle meget interessante og relevante emner, som man tager lidt som en selvfoelge i hverdagen. Deres engelske var meget gebrokkent, og med accent, saa de var lidt svaert at forstaa. Og saa hjalp det heller ikke paa forstaaelsen, at der sad en hel flok unge munke uden for vinduet og blaeste i horn og floejter. Men paa trods af alt dette, var det en kaempe oplevelse i sig selv at opleve livet i et munkekloster paa helt taet hold, og hoere om de to karmaers og lamaers livshistorie. Der er ingen tvivl om at det var en helt unik oplevelse!

Skrevet af Clara

Paa boernehjemmet

Fredag d. 14 startede vi dagen med undervisning om gadeboern og foraeldreloese. Dette var oplaeg til at vi efter frokost skulle ud paa besoeg paa et boernehjem. Vi tog med bussen derud og maatte gaa gennem en hyggelig lille landsby og ud til huset. Her er de delt op i et pige og drenge hus. Boernene er placeret her paa hjemmet, ikke fordi de er foraeldreloese, men fordi deres foraeldre ikke kan forsoerge dem. Da vi ankom hoertes ordet Namaste (goddag), over alt. Vi havde til opgave bare at vaere sammen med boernene, blot vaere der for dem, vise omsorg og snakke med dem. Det var kun drengene der var hjemme da vi kom, og for at bryde isen startede vi med en navneleg, og derfra gik det som smurt. Mange gik i marken og spille fodbold og rundbold, og vi var et par piger, der blev i huset til en rundvisning og en snak med to af drengene. Vi hoerte lidt om deres livshistorie og vi fortalte om livet i Danmark, og derefter endte vi med at spille guitar, sang sange og lavede energizere (smaa lege til at give energi i de sene eftermiddagstimer) - og til stor succes. Alt i alt var det en stor og dejlig oplevelse at faa lov til at faa indblik i deres dagligdag, snakke med dem og hoere deres historier. Bare ved at vaere til stede den dag og vise interesse for dem, kunne man goere en stor forskel for drengene. En oplevelse saa enormt givende, baade for os og for dem.
Skrevet af Clara

Soebogaard hyldefarm

Namastee! ("Jeg hilser guden i dig." Sadaan siger man baade goddag og farvel)

I gaar gik turen for Clara, Christine og jeg til Soebogaards hyldefarm. (Soebogaard, den danske saftevandsproducent, som har startet en organisk og oekologisk gaard, et omraade lidt ude for Kathmandu, nemlig Gamcha) Turen derud var i sig selv lidt af en oplevelse! Vi startede fra KTM med taxa her koerte vi med taxa i ca. 15 min. for at faa en bus til en anden stoerre by Thimi. Taxaturen mindede mest om at spille et af Alexanders (storebror) bilspil og vi har derfor omdoebt taxaturene til KTM Vice. Vi fandt hurtigt bussen mod Thimi selvom der knapt er plads til os. Clara naar naesten ikke ind i bussen og staar paa det nederste trin. Men vi fandt hurtigt ud af at vi kun var dumme, naive danskere hvis vi troede ikke flere skulle med, men mindst seks flere bliver presset ind og vi sidder og staar nu neasten alle paa hinanden! Vi spoerger en lokal kvinde om hvornaar vi skal af, og hun forsikrer os at vi er koert forlangt. Vi skynder os af bussen, men finder hurtigt ud af at der findes to Thimi'er! Saa tilbage igen og finde naeste bus som kan tage os det til det "rigtige" Thimi! Vi ankommer til Thimi som vi hurtigt finder ud af kun er en stoerre by paa kortet. Vi staar nu midt i ingenting og leder desperat efter en taxa saa vi kan komme til Gamcha.. Da vi saa endelig kommer til Gamcha er vi igen lost, denne gang fordi vi ingen adresse har! Vi saetter os ved den lokale koebmand, hvor vi tiltraekker stor opmaerksomhed, drikker en Sprite mens vi lige saa stille gaar i panik. "Vi har ingen numre andre end MS's noednummer som aebentbart ikke eksisterer - mon Gouda-forsikring kan hjaelpe os med dette? " Den soede koebmand spoerger dog ind til hvad vi laver her midt ude paa landet og tilfaeldigvis viser det sig at han ved hvor det er! Lige rundt om hjoernet!!! HURRA! Endelig naaede vi maalet. Og der var fantastisk - vejret var skoent, klart og varmt! Vi bliver budt velkommen med te og en lang rundvisning af stedet. Det byder paa oekologiske groentsager, frugter, krydderier og koer! Selv et nuttet lille hotel! Og udsigten var fuldstaendig fantastisk! Den ene vej mod den romantiske, gamle gaard, den anden vej Himalaya og den trejde vej over rismarker og bakker! Helt vidunderligt. Frokosten bliver kort efter serveret - alt godt fra haven. Salat, hjemmelavet pesto, kartofler og kaal, naan-broed og til dessert Nepali-te (utrolig soed maelke te). Turen hjem gik dog mere udramatisk (vi farede dog foerst lidt vild og derefter tog det os ca. 20 min. at finde en taxa), men da vi endelig gjorde, gik turen ogsaa bare hjem! Dejligt!!

Aftenen i gaar bestod i Nuddle Cups og Monty Phyton i hyggerummet!

Namastee!

Skrevet af Mathilde