Profile
Blog
Photos
Videos
I skrivende stund befinder jeg mig ikke længere i Madison. Jeg er ingen gang i Wisconsin længere, men så meget desto mere oplagt er det at dedikere denne blogpost til Madison, og nogle af de ting, som jeg vil savne, men også mindes med stor glæde.
At spise Babcock cookie dough ice cream på bådebroen ved rohuset en hverdagseftermiddag og se universitets roteam sætte deres både i vandet, mens eftermiddagssolen glimter i vandet.
At løbe ud til Picnic point (en lille landtange, der raver ud i den ene af Madisons to søer) med vilde kalkuner, vaskebjørne, kaniner og jordegern som følgeskab.
At drikke Moon Man øl fra det lokale New Glarus bryggeri på Memorial Terrace ved solnedgang med mine all time favorite american ladies Morgan, Alexandra og Paula.
At spise pandekager til morgenmad på Mickies Diner, en vaskeægte amerikansk diner, som jeg ellers kun troede fandtes på film.
At cykle langs Oberservatory Drive på vej til time med udsigt over søen og følelsen af at være på toppen af verden.
At kunne gå på biblioteket, præcis når det passer en, da de fleste biblioteker på campus har åbent 24 timer i døgnet.
At være i Mac heaven. Alle computere på campus er Macs, og man kan sågar låne en Mac quit og frit, hvis en egen er ude af drift.
At kunne se virkelig gode og tilmed gratis film som Lars Von Triers Melancholia, oscarvinderen The Artist og Midnight in Paris i The Marquee Theater.
At tilbringe søndag morgen på en bådebro med solskin, iskaffe, en skønlitterær bog, et par måger og en enkelt lystfisker.
At møde fire mennesker - så fantastiske, at de fik mig til at føle mig som verdens heldigste pige over at være havnet i lige netop deres verden. Men disse fantastiske fire fortjener en hel blogpost udelukkende om dem, så to be continued …
- comments


