Giv det videre!

Spring break er en uges ferie midt i forårssemestret, som de fleste studerende i Wisconsin benytter til at forlade kulden til fordel for varmere himmelstrøg og fordrive tiden i solen i Florida eller Californien om dagen og drikke øl af røde plastic cups omkring lejrbål på stranden efter solnedgang.
41 studerende fra UW-Madison inklusiv undertegnede havde dog valgt at bruge deres velfortjente ferie på noget andet - noget så frelst som 9 dages frivilligt arbejde i 5 forskellige byer rundt omkring i USA.
Projektet er et årligt tilbagevendende fænomen og går under navnet The Pay It Forward Tour. Turen er arrangeret af den nationale studenterorganisation Students Today Leaders Forever, og konceptet går i alt sin enkelthed ud på at fylde busser med studerende fra universiteter over hele landet og sende dem på en uges roadtrip igennem USA og lade dem lave frivilligt arbejde undervejs. Busserne følger forskellige ruter, men ender alle sammen op i den samme by ved turens afslutning. I år var Dallas blevet valgt som såkaldt "celebration city", og på 6 dage skulle jeg sammen med 40 af mine UW-Madison medstuderende tilbagelægge turen fra Wisconsin til Texas. Til de, der ikke er så velbevandret i de amerikanske stater, skal det siges, at disse to stater ikke just ligger i nærheden af hinanden, så der var lagt op til mange timer på landevejen.
Turens første stop var Belleville i Illinois, hvor vi overnattede på gulvet i en lokal gymnastiksal. Vores projekt i Belleville var at besøge Sycamore Village - et plejehjem for demente og mennesker med alsheimers - og spille bingo, snakke og høre musik med beboerne. Nogle af beboerne var meget dårlige, og det var til tider temmelig svært at føre en samtale eller interagere med dem. Nogle "forsvandt" pludselig mentalt, mens man sad og snakkede med dem, og andre var dårligt hørende, og så gjorde min accent det vist heller ikke nemmere. Besøget i Sycamore Village var på en gang livsbekræftende og samtidig usandsynlig trist. Det var opløftende at se, hvor meget begejstring en times bingo spil kan skabe, men samtidig var det også forfærdeligt at være vidne til, hvordan et menneske langsomt kan syne hen, til det til sidst forsvinder.
Efter Belleville fortsatte bussen mod Memphis i Tennessee, der bl.a. huser Elvis Presleys hus. Vi fik imidlertid ikke lov til at overnatte der, selvom hans hus sikkert snildt kunne have huset 40 studerende. I stedet tilbragte vi endnu en nat på gulvet i en hal i det lokale YMCA center. Vores projekt i Memphis foregik i lokale zoologiske have, hvor vi foldede brochurer, skabte glæde blandt de besøgende børn som maskotter, fodrede giraffer og styrede kamelridningen.
Efter veludført arbejde i Zoo blev der også tid til at være turister i down town Memphis, der bl.a. er kendt for gaden Beale street, der huser en række spille- og spisesteder. Memphis definerer sig selv som "the home of the blues", og man kan stort set høre live musik hele døgnet alle ugens dage på Beale street. Vi tog afsked med Memphis ved at se solen gå nedover Mississippi River og spise den mærkeligste dessert til dato - friturestegte jordbær med flødeskum og chokoladesauce! Og hvor afskyeligt det end lyder, så må jeg en lille smule skamfuld indrømme, at det smagte nærmest himmelsk! Jeg er alvorligt bange for, at man bliver gladere og gladere for friturestegte ting, jo mere tid man tilbringer i dette land.
Tredje stop var Greenville - en lille flække i Mississippi, hvor vi blev indkvarteret på gulvet (surprise) i en gymnastiksal i en gammel, nedlagt skole, der eftersigende var hjemsøgt af den tidligere skoleinspektør. I det ene hjørne af salen stod en enorm karrusel, som man kender dem fra Tivoli med hvide heste, elefanter, en karet og hvad der ellers hører til. Det var virkelig det perfekte set up til en gyserfilm - 40 unge mennesker i en nedlagt, forfalden skole in the middle of nowhere med et genfærd på første sal og en gammel og knirkende karrusel i gymnastiksalen. Men natten på gulvet i gymnastiksalen forløb uden horror scenarier. Dog fremkaldte nogle fritgående kakkelakker en del skrig blandt især pigerne.
Vores projekt i Greenville bestod i at male gange og trapper på den nedlagte skole samt at samle skrald og lave havearbejde i en nærliggende park sammen med en gruppe indsatte. Det er planen, at skolebygningen på sigt skal huse Greenvilles nye kulturcenter, og vi hjalp derfor med at shine den lidt op.
Turens fjerde stop var New Orleans i Louisiana, som vi ankom til med torden, lyn og regn i stride strømme. New Orleans er bl.a. kendt for sine Mardi Gras festivaler hvert år i februar, hvor byens gader fyldes af parader og festglade mennesker iført farvestrålende perlekæder. Disse kæder kaldes for beads, og de er alle vegne i New Orleans. Selvom USA måske ikke anses for at være den nation, der går mest op i miljø, så var miljøet rent faktisk i fokus i vores projekt i New Orleans. Da byen hvert år er storforbruger af beads, har man gjort en indsats for at forsøge at genbruge de mange perlekæder fra tidligere år i stedet for at producere nye. Vores arbejde bestod derfor i at sortere tusinder af brugte beads i et stort pakhus, og jeg tror aldrig, at jeg har set så mange perler og farver i mit liv. Tonsvis af perler i alle regnbuens farver - en farveeksplosion af dimensioner!
I New Orleans blev vi indkvarteret i en kirke og fik til vores store glæde senge med madrasser at sove i. Derudover var der også mulighed for at tage brusebad, hvilket vi ikke havde haft de sidste to dage, så vores lykke var gjort. Det er som bekendt de små glæder i tilværelsen, der virkelig tæller!
Fra New Orleans gik rullede bussen videre sydpå til Winnie, en lille by i Texas, hvor vi lavede havearbejde og sorterede genbrugstøj i den lokale kirke.
Vi ankom til turens sidste by, Dallas i Texas, på sjette dagen og blev indkvarteret på hotel, hvilket føltes som en luksus af en anden verden efter at have sovet på gulvet og have været 25 piger om at dele to toiletter og en enkelt håndvask de sidste fem dage.
I Dallas mødtes vi med 40 andre studerende fra UW-Madison, der havde taget en anden rute fra Wisconsin til Texas og arbejdede alle 80 sammen om turens sidste projekt. Det forgik på North Texas Food Bank, der er et firma, der arbejder for at bekæmpe sult ved at sørge for fødevarepakker til trængende familier i Texas, og vores opgave var at samle og pakke fødevarerne til disse pakker! Et virkelig sjovt arbejde, der støttede et fantastisk projekt!

Og et fantastisk projekt er vist også den rette betegnelse for hele Pay It Forward Tour konceptet! Et projekt, der stiller din rejselyst, udvider din horisont og beriger din verden med 40 nye potentielle venner! Og alt det får du næppe ved at ligge i solen på Floridas og Californiens strande!