Mine amerikanske forældre

Jeg har været så heldig at få intet mindre end to sæt amerikanske forældre - Tom & Patty og Paul & Julie.
Jeg kom i kontakt med dem gennem en ven, der læste i Madison sidste år, og mere hjertevarme og gæstfrie mennesker skal man lede længe efter.
Jeg tilbragte mine første fire dage i Madison hos begge par med to dage hos hver. Begge par bor lidt uden for Madison og er venner gennem mange år. Derudover har de haft internationale studerende boende gennem de sidste 15 år, så de har "børn" spredt over det meste af verdenen. Og jeg er så blevet det seneste skud på stammen.
Og denne weekend (17-18. marts) bød i den grad på kvalitetstid med alle mine amerikanske forældre.
Fredag tog Paul og Julie mig med til Devil's Lake State Park- et naturområde 1,5 times kørsel fra Madison, der er en populær destination for sejlere, fiskere, klatrere og hikere. Paul er fugleentusiast ligesom mit biologiske fædrene ophav, så det gav mindelser om at være på tur med Hans Goth, når Paul tegnede og fortalte om områdets flora og fauna.

Om lørdagen var det den irske helligdag St. Patricks day, som af uforklarlige årsager er a big thing i USA og specielt i Madison. Hele Madison down town var fyldt af mennesker i grønt, der nød grønne øl og lyttede til irsk folkemusik i forårssolen, selvom størstedelen af denne grønne, festklædte masse formentlig ikke havde en dråbe irsk blod i årene. Men en lejlighed til at trække øl er jo altid kærkommen, så hvorfor ikke hylde irerne lidt.
Udover at iklæde sig grønt og indtage grønne øl på de lokale irske barer hylder man i Madison det irske broderfolk med en stor parade rundt omkring The Capitol nede midt i byen. Og den parade endte jeg sandelig også i, hvilket egentlig var imod alle odds, da jeg ikke ejer rytme og heller ikke kan spille noget instrument - ingen gang blokfløjte! Men min amerikanske far nummer to, Tom, er trommeslager i et rock'n roll band og deltager hvert år i paraden med sine trommer. Og da han mente, at den umusikalske skandinaver skulle opleve St. Patricks dag for fuld udblæsning, blev jeg udstyret med en koklokke og fik farvet håret grønt, og så var det ellers bare om at finde takten og holde den i virvaret af trommer, fløjter og horn rundt om Capitol Square. Jeg havde ingen fornemmelse af, hvordan det lød, men tilskuerne på det tætpakkede torv var et taknemmeligt publikum og lette at imponere, så jublen ville ingen ende tage!
Efter paraden fortsatte fejringen af Irland hjemme i Pauls og Julies have med ægte amerikansk barbecue og enorme whiskymarinerede spareribs. Intet mindre end himmelsk, og alt i alt en temmelig vidunderlig weekend!