Kirkegården og da de døde havde en dag. Kirkegårdene hernede er et kapitel i sig selv.Dette skyldes flere ting. Dels måden man bliver begravet på, dels måden man opfører sig på, på kirkegårdene. Peruanerne har et noget mere naturligt forhold til døden end vi har. Derfor ser de heller ikke nogen grund til at skulle tysse på hinanden, gå stille og roligt og se meget sørgelig ud, når man indtræder kirkegården. Tværtimod. Hvorfor ikke opføre sig ...

Mad! Et stort emne og jeg kan langt fra udtømme det her. Men én ting kan jeg. - og det er give mit besyv med på maden på Taquile. For det er ikke svært, kræver ikke meget, men til gengæld en fyldig kommentar. Når jeg snakker med folk derhjemme, får jeg ofte den her: "Jamen, hvad spiiiiiiser I så dernede?"...- og ja, det er med et langt sejt "i", at det skal udtales. Åh, hvad vi spiser? - I hvert fald ikke det samme som taquilenerne...

Selve brylluppet! Vi blev vist rundt af en af de unge fyre, da brylluppet havde 3 små fester i festen. Den første fest inkluderede selve brudeparret. Her sad de sammen med deres familie, selvfølgelig opdelt mellem mænd og kvinder. Mændende sad og hyggede sig med en lummer øl fra kassen og damerne skræppede op, mens de viftede med en plastikflaske, indeholdende noget ukendt væske. Senere skulle vi finde ud af, at væsken hed 90 grados og har nøjagtig samm...

Bryllupsforberedelser! Vi var inviteret til bryllup på øen. Det blev vi faktisk den første dag, vi kom ud på Taquile. Vi sad i båden på vej derud og mødte en ældre herre, der fortalte om hans søns kommende bryllup. Manden havde været i Puno for at købe siv, men synes at sivene var alt for dyre. - Der skulle jo bruges mange til at lave den fine lille hytte, som skulle udgøre centrum for de senere festligheder. Vi ville gerne hjælpe til, fortalte vi ha...

Første møde med Taquile! - og en sludder for en sladder! Var ankommet til havnebyen, Puno, et par dage forinden. Her havde jeg lige skulle vænne mig, at luften i 4000 meters højde ikke giver muligheder for store fysiske anstrengelser. - Og måtte flere gange sige til mig selv, at det var OK at puste på vejen op ad de 8 trappetrin, der adskilte gårdhaven fra mit værelse. Nåhr ja, så skulle jeg forresten også bare smile af, at det var frostgrader om natt...