Mad! Et stort emne og jeg kan langt fra udtømme det her. Men én ting kan jeg. - og det er give mit besyv med på maden på Taquile. For det er ikke svært, kræver ikke meget, men til gengæld en fyldig kommentar.

Når jeg snakker med folk derhjemme, får jeg ofte den her: "Jamen, hvad spiiiiiiser I så dernede?"...- og ja, det er med et langt sejt "i", at det skal udtales. Åh, hvad vi spiser? - I hvert fald ikke det samme som taquilenerne! Eller, til dels, men kan vi blive frie, er vi helst dét.

Det store måltid er frokosten. Det er det generelt i hele Peru. Der er sågar ting, man KUN kan spise til frokost. Har prøvet nogle gange at bestille nogle af de store fyldige retter til aftensmaden, hvor tjenerne bare har rystet på hovedet. Nix, nej, det kan du ikke. - det er kun til frokost. Jamen "hvad så med den her ret?". "Heller ikke, den er alt for stor til aftensmad!". Det må man lære. Når klokken slår 12 sidder hele Peru bænket, for så er der frokost.

På Taquile består frokosten af 2 retter, en suppe og en hovedret. Øen har 25 restauranter og belejligt nok serverer de allesammen det samme. Der skal helst ikke gå for meget konkurrence i det. Derfor blev det for 30 år siden besluttet, at øens frokostret består af en quinoasuppe med tilhørende brød og derefter en platte med ris, pommes og....hav gerne tungen lige i munden nu...enten friteret ørred eller omelet. Man skal vælge, om man skal gå æggevejen eller fiskevejen. Alle restauranter har samme opskrift på suppen, så man ved altid, hvad man får. Forskellen ligger derimod i, om der er frisk brød, hvor meget brød OG om der er rocoto (en chili-salsa) til. Nåhr jo...- nogle gange er suppen tyk, andre gang meget slatten, måske man er heldig at finde et stykke gulerod nede i den, måske opdager man til sin skræk, at de har nedsunket chuños i væsken.

Hovedretten. Tør som et stykke spansk asfaldt i sensommeren. Tørre ris, tørre fritter og tør fisk/omelet. man kan selvfølgelig altid håbe på, at fisken/omeletten sejler i olie, så man kan spæde risene op med lidt væske. Alternativt gemmer man noget af suppen, som så kan agere sauce. Den helt frække er dog at medtage sin egen heinz ketchup og så plastre hele tallerknen til med den røde creme fra staterne.

Efter maden skal man igen vælge. Denne gang mellem 3 ting. Det er nu blevt tid til te. Skal man have te med muña, skal den være med cocablade ELLER skal man have en såkaldt "mixto". Tjenerne vil altid meget gerne have, at man vælger midt i hovedretten, for så kan han servere den inden man har spist færdig. - selvfølgelig til det resultat, at teen er kold og bladene slatne, når man endelig er klar til kogt vand med smag. Vi har dog luret den og kan aldrig bestemme os før vi er færdige med at spise!

På Taquile dyrker de selv det meste af det, de bruger i traditionel madlavning. Det være sig kartofler, majs, hestebønner, quinoa og oka (en jorskok-lignende grøntsag med smag som en sød kartoffel). Hvad de derimod ikke selv har, er æg, løg, hvede, tomater, ris, gulerødder og sukker. - Alle de ting, der indgår i den kost, vi privat får serveret hos taquilenerne. På øen spiser man aftensmad sammen med familien, da restauranterne kun har åbent til frokost og derfor havde vi da selvfølgelig også en forventning om, at vi her skulle smage traditionelle andinske retter. Men vi skulle blive klogere.

Hvor har vi dog mange gange sagt "lad os nu spise det samme som jer" og hvor er vi mange gange blevet præsenteret for en hvedesuppe, efterfulgt af omelet med ris. - Og en tilhørende kommentar om, at det her var en meget meget traditionel ret. En meget meget traditionel ret, hvor man skal ind til Puno for at købe samtlige ingredienser. Vi prøvede dog ufortrødent ved og en dag lykkedes det. - menuen stod på majssuppe! Vi var spændte, lykkelige over, at det var lykkedes og sad med tungen ud af halsen. Og så skete det, der ikke måtte ske. Vi blev præsenteret for en bowle af en suppeskål, knap en liter pr mand. Bowlen var ikke rigtigt rengjort og i den lå en utrolig tyk konsistens af noget, der havde samme farve som dårlig mave. Værsgod, buen provecho! Hujs, det var slemt. Skeen kunne stå oprejst midt i konsistensen, der hverken var smagt til med salt eller andet godt fra havet.

Vi tog derfor vores ord i os igen og sagde til familien, at de ikke behøvede at lave traditionel morgenmad til os den følgende dag. - og tak skæbne for dét. Selvom klæbrige pandekager eller friturestegte brød ikke er den største kulinariske morgenmadsoplevelse, var det dog bedre end dét, familien sad og søbede i. Fiskesuppe! Fiskesuppe kan være rigtig rigtig godt, men sjældent om morgenen. Dertil må det nævnes, at der findes mange forskellige opskrifter på havets dyr i kogende vand. - Og jeg er dælme ikke glad for den variation, hvor man tager den mindste fisk, tørrer den, ligger den i en plastikpose i meget lang tid og SÅ beslutter sig for at koge suppe på den. Men en dag skal det selvfølgelig prøves..- en dag!

Nok for nu, et lille indblik i madkulturen på Taquile. Den generelle i Peru er meget anderledes. - den kommer en anden dag. Jeg skal til Chile og Bolivia, hurra!