Profile
Blog
Photos
Videos
Efter den sidste uges tid er blevet tilbragt i familiens skød med en masse EM-bold, er der efterhånden gået 5 måneder og 11 dage af min rejse, og mit eventyr lakker for alvor mod enden, efter nogle helt fantastiske dele af verden er blevet udforsket.
Jeg må nok indrømme at jeg tog afsted lidt uvidene om hvad der ventede mig, derfor er jeg ofte blevet blæst helt væk af de mange utrolige oplevelser der er kommet til mig! Undervejs har jeg slænget mig og badet på verdens smukkeste strande, hiket op af stejle bjergsider, kravlet rundt i underjordiske grotter 60 meter under jordoverfladen, sprunget ud fra fantastiske højder, riverraftet, udforsket en kæmpegletsjer, besøgt flere tusind år gamle folkestammer, snorklet på verdens største og smukkeste koralrev, generelt set naturen vise sig frem fra sin mest fascinerende side - og jeg kunne blive ved med at nævne oplevelserne i en lind strøm, det har været intet mindre en fantastisk.
Ikke bare områderne/landende har været en del af oplevelsen, det at møde nye spændende og fantastiske mennesker hver eneste dag har både været inspirerende og udfordrende. Det har helt sikkert også været med til at udvikle mig selv som person. Undervejs på denne rejse har jeg fået venskaber rundt omkring i hele verden, og planen er helt sikkert at holde mange af dem ved lige, og holde kontakten så godt som muligt. Undervejs har jeg mødt de sødeste mennesker fra bl.a. Sverige, England, Tyskland, Irland, Indien, Sydkorea, Australien, USA, Holland, ja hele verden og igen kunne jeg jo blive ved med at nævne lande, men ikke kun venskaber med udlændinge er blevet skabt. Midt ude på en øde ø i Australien stødte jeg f.eks. på tre nordjyske gutter fra Sæby, som jeg bare klingede med, og dem er jeg helt sikker på at jeg kommer til at se meget mere til derhjemme. Venskaberne blev mest knyttet til andre rejsende, men også de lokale som jeg har mødt undervejs har været utroligt imødekommende og hjælpsomme, og har i nogle pressede situationer gjort min rejse lettere. Det har været fedt at møde mennesker, som har lagt egne projekter til side for at hjælpe andre uden betingelser. Det oplevede Sarah og jeg bl.a. i Newcastle, da vi ankom meget sen aften som 'Palle alene i verden', her gav et australsk ægtepar os, uden betænkeligheder, et lift i deres taxa, det sparede os for en times gåtur med fuld oppakning. Det er et godt eksempel på hvordan australierne modtager udefrakommende, og levere et enestående førstegangsindtryk. Snakkes der lokale så må jeg jo også nævne min dejlige familie i USA, som har givet mig husly på sidste halvdel af min rejse. At bo ved familien har været en anderledes måde at opleve et lands kultur på, men bestemt ikke ringere. Det lyder lidt højtideligt, men et tak har jeg lyst til at skrive til alle de personer. For mødet med dem har været mindst halvdelen af oplevelsen og 'lektionen' undervejs.
Personligt har rejsen været med til at sætte mange ting i perspektiv for mig selv, og den har helt sikkert rykket mange ting mentalt. Jeg har som sagt haft fantastiske dage, men også haft dage undervejs, som jeg ikke ville ønske at min værste fjende skulle opleve. Jeg har undervejs truffet beslutninger som har været ufatteligt hårde, men uundgåelige og nødvendige, og i sidste ende står jeg tilbage med en rejse og en periode af mit liv som har givet mig meget, og som jeg faktisk er en smule stolt af, hvor underligt det end kan lyde at være stolt af en rejse.
Alt dette har været med til at bekræfte at det er vigtigt at være 100% procent tro mod sig selv, jeg har i hvert fald ikke lyst til at ændre noget som helst.
Som overskriften siger, så havde ham med hatten så evigt ret; 'At rejse er at leve'. Det kunne ikke være mere sandt, det at opleve nye kulturer, og stå op til en ny by og møde nye mennesker hver dag har været fantastisk lærerigt. For mig har det betydet at jeg undervejs bare er blevet endnu mere inspireret, og er klar på ar tage udfordringen op igen, og se mere af verden omkring os. En ting er sikkert, det er i hvert fald ikke sidste gang jeg rejser afsted med 'backpacken' på ryggen, for at sætte flere nåle på det i forvejen godt fyldte verdenskort.
Nu ser jeg ufatteligt meget frem til at se alle hjemme i Danmark. Nu hvor det hele er så tæt på kan det nemt mærkes som en anspændthed i kroppen, der bare venter på at blive forløst. Er du gal jeg glæder mig til at se jer!
Som afslutningen på hele den her eskapade af blogs, der er væltet ud fra min side det sidste halve års tid, vil jeg gerne sige tak til jer der har læst med. Jeg håber at det har været spændende læsning, og at I ikke er endt med hovedet i tastaturet for mange gange. For mig har det været en god måde at bearbejde de mange oplevelser på. Selvom det for læseren måske godt kan blive lidt for detaljeret, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at det for mig bliver guld værd, når jeg engang i fremtiden vil se tilbage på oplevelserne og dissikere disse.
Frankieboy får de sidste ord, som afslutter denne blog, og et helt uforglemmelig eventyr. Vi ses derhjemme allesammen!
And now, the end is near;
And so I face the final curtain.
My friend, I'll say it clear,
I'll state my case, of which I'm certain.
I've lived a life that's full.
I've traveled each and ev'ry highway;
But more, much more than this,
I did it my way.
Regrets, I've had a few;
But then again, too few to mention.
I did what I had to do
And saw it through without exemption.
I planned each charted course;
Each careful step along the byway,
But more, much more than this,
I DID IT MY WAY!
P.S. til jer der ikke har været afsted endnu, spring!
- comments
Inger Hej Søde Tak for en fantastisk måde, vi har været med på din rejse på. Glæder mig helt vildt til at se og snakke med dig igen. vi ses om 25 timer. elsker dig Knus og kram Mor