Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 28/4 er snart ved at være længe siden, men det er alligevel her blækket slap op sidst der blev skrevet blok, så lad mig begynde der.
Denne lørdag eftermiddag stod den på familieudflugt til Red Bull Arena, hvor New York Red Bull hjemme tog imod New England Revolution i MLS. Så sammen med AnneMarie (mors kusine), børnene og Johan (mors onkel) drog vi midt på eftermiddagen afsted mod stadion.
Sammen havde vi en rigtig god eftermiddag, hvor det endda blev til en hjemmesejr, på et mål af Thierry Henry. Selve fodboldoplevelsen var meget sammenlignelig med sidste gang på samme på Red Bull Arena, hvor publikum mere kommer for at lade sig underholde og fortærre kæmpe mængder af fastfood, i stedet for at tage part i oplevelsen og stemningen. Dette til sammen gør at stadion til disse kampe er en halvtam affære på et mere end halvtomt stadion. Dog var der til denne kamp tilskuere med fra udeholdet, hvilket gjorde at der til tider var noget der mindede om det vi i Europa vil kalde fodboldstemning. Men fodbold er jo fodbold, så nok ikke sidste gang jeg er at finde på stadion.
Søndag skete der ikke det store for mig, men dagen gik hen og blev lidt af en mærkedag for familien, da de blev et familiemedlem rigere, da drengene og Harpel pludselig kom hjem med en lille ny hundehvalp. Dagen blev afsluttet med grillaften hos et af familiens vennepar fam. Lupton.
Mandag var det igen tid til skole og arbejde for familien, alt imens jeg satte mig i toget ind imod Manhatten, dagen skulle bruges lidt længere oppe på Manhatten end tidligere, langt væk fra finanskvarteret længere nede ved Wall Street mv..
Første mål for dagen var Rockefeller Center, som er en del af den store skyline, herfra skulle udsigten nydes udover hele Manhatten. 259m over jordens overflade var udsigten intet mindre end fantasisk, en 360 graders udsigt gjorde at man herfra kunne se både Brooklyn (Øst), New Jersey (Vest), det sydlige Manhatten med den majestætiske skyline og sidst men ikke mindt den nordlige del af Manhatten med Central Park i front og bydelen Harlem i horisonten. En rigtig god oplevelse.
Selvom Rockefeller langt fra er den højeste bygning på Manhatten er placeringen perfekt langt oppe på Manhatten og danner derfor en fantastisk udsigt ud over de førnævnte områder. På vej ned igen, til Manhattens trafikfyldte gader, kom fjolset her dog til at tage en 'forkert' trappe ned, trappen var en nødudgang. Dette opdagede jeg dog hurtigt og fik i al hast lukket døren hertil igen. Alarmen var dog allerede gået igang, i og med at døren var blevet åbnet, og pludselig stod der en meget aggressiv sikkerhedsvagt foran mig. Hurtigt forsøgte jeg at forklare at det var mig der var gået forkert, men inden jeg nåede at tale ud blev jeg sendt mod toppen af bygningen igen, inden han løb videre for at sikre at alt var okay. Jeg parerede ordre, og tog elevatoen til toppen. Med ekspresfart fik jeg dog fundet en anden elevator ned. Nede igen var jeg hurtigt væk fra bygningen, og blev enig med mig selv om at det vist var spænding nok for den dag.
Resten af dagen blev brugt i samme områdes utallige butikker, i storcenteret Bloomdale, i Central Park samt på en irsk pub hvor Man. Utd. vs. Man. City blev set. Efter en lang dag på Manhatten var det på tide at komme tilbage til New Jersey og South Orange, hvor der stod pakning på programmet. Tirsdag morgen var det nemlig tid til et visit i Boston.
Efter en 4 timers bustur, tirsdag, nåede jeg frem til Boston, og fik tjekket ind på mit hostel. Jeg var dog hurtigt videre derfra, da jeg havde som plan at nå en rundtur på bryggeriet Samuel Adams. Efter en kort tur med metroen lykkedes det mig at finde stedet i første hug. Rundturen bestod af en gennemgang af de forskellige ingredienser bryggereit brugte i deres ølbrygning, samt en tur igennem en hal med adskillige store lagertanke. Slutteligt blev turen rundet af med flere smagsprøver af Samual Adams varianterne, selvom mængden var begrænset og det nok samlet set kun var en 'pint' der var røget ned, så følte jeg mig alligevel lidt 'døsig' da jeg gik tilbage imod metroen. Og om det var derfor jeg missede mit metrostop, og derfor måtte skifte metrotog et par gange herefter, skal jeg lade være usagt:) - Jeg må være ude af træning.
Tilbage på hostellet blev det lige til en halv time på øjet, inden dagens næste punkt på programmet. Boston er nemlig stedet hvor man finder Amerikas ældste baseballstadion hvor der stadig spilles professionel baseball, nemlig Fenway Park. Denne er netop fyldt 100 år. Her spiller Boston Red Sox hjemme til dagligt, og denne aften tog de imod Oakland Athletics. Så derfor gik jeg imod Fenway Park for at få fingrene i en billet. På forhånd var jeg dog selv lidt skeptisk, da Fenway Park har været udsolgt de sidste 700 kampe i træk, hvilket er rekord i MLB. Så da jeg ankom til billetskranken var jeg overrasket over hvor nemt det gik. Da jeg købte min billet, forstod jeg dog ikke helt hvorfor at en gammel mand skulle følge mig på plads, men jeg regnede med at det var en del af det at gå til baseball, og jeg havde jo rigtigt nok sagt at det var min første gang til baseball. Jeg fandt dog hurtigt ud af at han var sæsonkortholder sammen med hans kone, hun kunne åbenbart ikke lide det kolde vejr og derfor solgte han hendes billet videre denne aften til mig. Så hele aftenen havde jeg en personlig guide, som kunne fortælle om reglerne når de blev lidt for mærkelige, og kunne fortælle om forskellige meritter fra klubbens og stadionets lange historie . Hele aftenen sørgede han for at jeg havde den bedst mulige oplevelse, sidste halvdelen af kampen fik han endda flyttet os begge til bedre sæder så vi sad på forreste række på vores afsnit, i stedet for langt oppe under taget. Hele aftenen følte jeg mig meget velkommen og som hans 'gæst' på stadion. Hele oplevelsen var dog meget ambivalent, da sporten overhovedet ikke tiltalte mig, der var overhovedet ingen action i 3-4 timer, men alligevel var det en rigtig god og anderledes oplevelse, hvilket min 'guide' nok havde en stor del af æren for. Hele oplevelsen var meget 'amerikansk', atleterne her er halvfede mænd der i løbet af en kamp højst løber 200m, og tilskuerne sidder på deres flade i samtlige 3-4 timer kampen tager, og spiser non-stop fastfood, som er købt fra sælgerne der løber op og ned af trapperne på tribunerne, meget bekvemt. Som sagt en god oplevelse, men ingen tvivl om at det både var min første og sidste baseballkamp.
Efter kampen var det tilbage på hostellet i en fart, efter en hel kamp i bidende kulde skulle der noget varme til igen.
Onsdag var den eneste 'hele' dag jeg havde i Boston, derfor skulle den bruges til at se det meste af midtbyen, i løbet af dagen fik jeg set den gamle del af byen på 'The Freedom Trail', som smyger sig igennem store dele af byens gader forbi forskellige historiske områder. Boston er historisk set en rigtig vigtig by for USAs uafhængighed fra England. Det var her de største protester og aktioner imod den engelske overmagt fandt sted, det var blandt andet her 'The Tea Party' fandt sted. Sidst på eftermiddagen gik turen igennem den moderne del af byen i downtown, og slutteligt gik turen forbi den berømte bar 'Cheers', hvor serien Sams Bar er filmet. Aftenen blev blev brugt på hostellet.
Pga. af Bostons placering ud til Atlanterhavet er det muligt at komme helt tæt på livet under vandet her, så ligesom i Kaikoura, New Zealand var der mulighed for at komme ud at se hvaler i deres egne omgivelser. Selvom jeg havde set hvaler i føromtalte Kaikoura besluttede jeg mig for at gøre dette igen, da det havde været en super oplevelse første gang, og her i Boston kostede det under en trediedel af hvad det gjorde sidste gang. Så torsdag morgen lagde jeg sammen med en del andre turister fra ved kajen i Boston, for at tage ud på det åbne hav. Hele turen blev dog en skuffelse da der ikke var nogle hvaler at se, og selve sejlturen var utrolig hård. Alle mand havde derfor problemer med søsyge, nogle mere end andre. Toiletterne blev i hvert fald brugt hyppigt da bølgerne var højest.
Skuffet efter en oplevelse som denne, hoppede jeg på bussen tilbage til New York, og efter busturen og den korte togtur fra New York til South Orange var jeg 'hjemme' igen. Alt i alt var turen til Boston rigtig vellykket, hvor en fantastisk by med en masse historie blev udforsket. Boston har på en helt fantastisk måde formået at blande de gamle historiske bygninger og små gader, med nye moderne bygninger - Dette giver en dejligt afslapet stemning selvom man fornemmer at der er et pulserende finansmiljø i den indre by. I alt en rigtig dejlig by, der bestemt er et besøg værd hvis man er på disse kanter.
Tilbage i South Orange skulle der dog ompakkes med det samme, da jeg dagen efter skulle op til familien i Poughkeepsie. Her ankom jeg fredag omkring middagstid, og siden er der 'bare' blevet slappet af for en tid. Dog kan det nævnes at det er blevet til en udendørs fodboldtræning for første gang i 6 mdr., i guder det var dejligt! Ellers har jeg lånt Johans (mors onkel) jeep og kørt lidt rundt i området og set hvad det har at byde på, her har jeg bl.a. været i Evander Park, som grænser ned til Hudson floden, det var bl.a. her den tidligere præsident Franklin D. Roosevelt boede i tiden hvor han ikke regerede i Det Hvide Hus. De næste par uger har jeg dog planer om at aktivitetsnieauet skal sættes op igen hvor Lake George, Lake Placid og Niagara Falls (Canada) gerne skulle have et besøg!
- comments
Inger Hej Casper Dejligt at høre du også syntes godt om Boston, det der med at køre et stop for meget må ligge til familien, for det gjorde jeg også i 87:) knus Mor