Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle dejlige og afslappende dage på Hawaii, var det tid til at vende snuden imod det amerikanske fastland, hvor næste stop var besøg hos familien i Poughkeepsie.
Efter en 11 timer lang flyvetur fra Honolulu til New York, med en kort mellemlanding i Seattle, var det en kærkommen velkomst jeg fik i lufthavnen. Godt nok var der ikke den store velkomstkomite, men det at jeg kunne gå lige ud til Monica (Mors tante) i bilen, som kørte direkte til hoveddøren var luksus.
Efter ca. to timers kørsel var vi fremme ved familiens farm i Poughkeepsie. Ved ankomst var det allerede ved at være spisetid, og hvilken fornøjelse det var bare at sætte sig ved bordenden uden at skulle tænke på tilberedning, opvask mm.
Sammen med familien havde jeg en rigtig god aften, hvor Jennifers (mors kusine) børn bl.a. stod for en del underholdning i deres nye 'Hula-hula' kostumer. Søvnen var tiltrængt da aftenen endelig lakkede mod enden, ovenpå en lang nat i flyveren uden megen søvn.
Af samme grund blev lørdagen også først 'startet' et godt stykke oppe af formiddagen. Dog var dagen ikke afsat til ren afslapning, Johan (mors onkel) havde lovet at vise mig hans 'trailerpark' i en af nabobyerne. Efter godt en times kørsel, kørte vi ind over bygrænsen i Troy. Trailerparken hvor Johan lejer store 'ikke-mobile' campere ud til familier, lå i et rigtigt fint område ned til Hudson floden. Selvfølgelig er det ikke samfundets top der bor disse steder, og det kunne ses på nogle af vognene, som lejerne ikke havde holdt så godt som de burde.
På vejen tilbage til Poughkeepsie lå vi vejen forbi en anden trailerpark, som han og Monica er tæt på at overtage - projekter er der nok af:).
Tilbage i Poughkeepsie stod den på hygge, og live-fodbold i tv - længe siden!
Søndag var dagen hvor det blev tid til at markere påsken, med en ordentlig påskefrokost. Derfor var familie og venner inviteret. Det var også dagen hvor jeg skulle sige farvel efter et hurtigt visit i Poughkeepsie, og go' dag til South Orange. Til påskefrokost kom AnneMarie (Mors kusine) og hendes børn (Dilsher og Sumer) nemlig, og senere på aftenen skulle jeg med dem retur.
Eftermiddagen bød på stor middag og æggejagt for alle børnene, der var gemt ikke mindre end 150 slikfyldte æg rundt omkring på farmen, så børnene havde nok at se til!
Sent på aftenen ankom jeg så med AnneMarie og drengene til deres hjem i South Orange, som jeg de kommende to måneder skal have som udgangspunkt.
Den første tid her er gået med at lære området bedre at kende, South Orange er en lille by i staten New Jersey i forlængelse af New York, så det er ikke fordi byen i sig selv er det helt store. Derfor var det på en måde helt naturligt at aktvitetsniveauet i den første uge her faldt lidt, efter nogle vilde måneder i Australien og New Zealand med nye oplevelser hver dag. Mandag og tirsdag efter ankomsten til South Orange, blev brugt på at være sammen med familien når de kom hjem fra skole og arbejde, her var vi bl.a. ude og se det lokale baseball u13 hold spille, og på besøg i nabobyen Maplewood. Onsdag var det blevet 'the big apples' tur til at få besøg af undertegnede. Så tidligt morgen tog jeg det lokale tog ind til Manhatten, og ca. 30 min. senere stod jeg midt i menneskemylderet foran Madison Square Garden, hvor alle fikseret gik imod deres næste destination, eller gjorde alt for at preje en taxa imellem 100 andre forbipasserende der gjorde det samme. Med et var det goddag til den travle hverdag, og stress og jag - Eller i hvert fald for de forbipasserende buisnessfolk, jeg er jo stadig bare rejende i sko og strømper. Så derfor begav jeg mig ud af Manhattens lige gader, ikke med noget bestemt mål, men blot for at opleve atmosfæren.
Som tiden gik, blev det tid til at kigge nærmere på det medbragte kort over Manhatten, så min placering kunne fastsættes. Herefter blev gåturen mere målrettet, jeg fortsatte op af Broadway, hvor teaterene lå som perler på en snor. Broadway blev forladt, og næsen vendt imod Ground Zero. Det er nu over 10 år siden at terrorangrebet på World Trade Center fandt sted, og lagde de finansielle områder i New York øde, men selvom 10 år er lang tid, så er der først indenfor de seneste år virkeligt sket noget på den åbne plads. Det er tredie gang at jeg besøger stedet efter terrorangrebet, og nu kan man virkelig se en forandring, der er nu mere end nogensinde tale om en byggeplads, i stedet for et tomt gab midt i byens midte. Det nye World Trade Center er godt igang med at blive opført, og jeg synes at bygningen passer flot ind i omgivelserne. Når bygningen står færdig vil den være den største i Manhattens skyline. Siden sidst jeg besøgte Ground Zero, er der også sket en del på turistsiden, det er nu mulgt at købe sig adgang til 'byggepladsen' hvor der er lavet en slags memorial, og endvidere er et stort galleri opstillet med de forfærdelige billeder fra 9/11.
På vej væk fra Ground Zero passerede jeg områdets brandstation. Her var der lavet et utroligt fint mindesmærke for de faldende reddere og politifolk der mistede livet, i deres forsøg på at redde folk ud af de ramte bygninger. Det fik lige en til at stoppe op, og sætte verden i perspektiv. Jeg måstte gribe mig selv i at tænke på den angst de må have følt, da de gik op i de skræntene tårne.
Næste mål var Battery Park hvor udsigten ud til frihedsgudinden, skulle nydes. Dog var statuen noget længere ude end jeg huskede det. Så næste 'New Yorkerdag', må indeholde en sejltur derud omkring. Halvdelen af dagen var ved at være gået, og det var på tide at bevæge mig op igennem det lige gadesystem igen, for at komme tilbage til den rigtige togstation. På vejen tilbage, gik jeg forbi Brooklyn Brigde som er noget af en mastrodont. Under og ved siden af denne starter Chinatown, og pludselig skrumper New Yorks store brede gader ind, og bliver til små handelsgader med kinesere overalt, som alle vil sælge deres importerede produkter. Chinatown var ikke sådan lige at passere, et virkeligt stort område, som eftersigende bare vokser og vokser. I udkanten af Chinatown, lå området 'Little Italy', som var noget mere beskedent end Chinatown. Her var det sværere end forventet at finde et pizzeria, men det lykkedes og en efterhånden sen frokost blev nydt her. Inden det helt var på tide at vende snuden tilbage til stationen, slog jeg et smut forbi Empire State Building, som i 23 år var verdens højeste bygning, og som efter opførelsen af det nye World Trade Center kun er den næsthøjeste bygning på Manhatten. De fleste har nok set Empire State Building i filmen 'King Kong', hvor kæmpeaben svinger sig rundt i tårnets spir med Naomi Watts under armen. Sidste stop inden tilbageturen blev Times Square, hvor alt er store neonlys i alle regnbuens farver. Et stort vivar udspillede sig her af turister, arbejdende mm. Af en eller anden grund, lykkedes det mig her at afslå gratis David Letterman Show billetter til samme aften. Hele dagen bliver man som turist tilbudt alt mellem himmel og jord i New York, og ens svar bliver meget hurtigt bare 'No, thanks', og den replik var jeg så lidt for hurtig med denne gang!
Det gav lidt malurt i bærgeret efter en ellers rigtig god dag. Kort efter gik toget tilbage til South Orange, hvor aftenen blev brugt sammen med familien.
Torsdag aften havde AnneMarie skaffet billetter til en koncert med en 'upcomming' New York-musikker ved navn Becca Stevens. Med åbent sind ankom jeg til koncerten, som foregik i et lille butikslokale, som var lavet om til en lille scene, med nogle spartanske stolerækker foran. Musikken slog igang, og straks blev der helt stille, og skabt en speciel intim stemning. Becca Stevens var utrolig nærværende overfor vores lille publikum, og leverede nogle sange som passede lige ind i omgivelserne. Aftenen sluttede med at publikum 20-30 stk. fik sig en lille snak med Becca Stevens. Herfra var det 'hjem' i køjen efter en rigtig god aften.
Link Becca Stevens: http://www.youtube.com/watch?v=vsCSZEKEvt0
Fredagen var ikke nævneværdig, hvorimod lørdagen var imødeset med stor glæde. Lørdag skulle nemlig foregå med fodbold på Red Bull Arena i selskab med New York Red Bull og San Jose Earthquakes. Så igen hoppede jeg på toget, og satte nu næsen imod Newark (NJ), og Red Bull Arena. For at opleve stemningen omkring stadion og kampen, tog jeg afsted i god tid, dog blot for at komme ud til et næsten øde stadionområde. Det skal dog siges at jeg var der ca. to og en halv time før kampen gik igang. Derfor besluttede jeg mig for at gå en tur rundt om arenaen, og se det helt nye stadion fra alle 360 grader. På min vej rundt, lykkedes det mig at finde stedet hvor spillerne ankom, her stod jeg et kort øjeblik, og hurtigt ankom de store biler med korte mellemrum anført af træner/sportsdirektør Hans Backe, Thierry Henry, Rafael Marquez, Kenny Cooper samt mange flere. Efter at spillerne var ankommet, var det ved at være tid til at finde min plads inde på stadion. Her kom jeg ind på et næsten tomt stadion, på trods af at der kun var 45 min. til kampstart. Spillerne kom ud til opvarmning, og nåede at gå i omklædningsrummene igen, før størstedelen af tilskuerne indfandt sig på deres pladser, op til flere kom først 30-35 min. inde i kampen, det skulle de fortryde. Kampen startede nemlig med 4 mål i de første 32 min., to til hver. Det var også stillingen ved halvleg, og der var lagt op til en spændende anden halvleg, men det 'fes' ud og blev en kedelig affære, hvor begge hold til sidst var tilfredse med det uafgjorte resultat. Efter kampen var det tilbage til South Orange, og på hovedet i seng.
Søndagen blev startet med en lang gåtur omkring South Orange og Orange, ikke videre oprivende, men der kom da nogle km. i benene, eftermiddagen blev brugt i nabobyen Paterson, her så vi en af Dilshers kammerater spille på det lokale unionshold i fodbold.
Mandag var der igen lagt op til endnu en sportsevent, aftenen skulle nemlig endnu engang tilbringes i Newark, denne gang i Prudential Center hvor New Jersey Nets tog imod LeBron James, Dwayne Wade og resten af Miami Heat-holdet i NBA. Og ja, rækkefølgen er korrekt, over halvdelen af tilskuerne hverken heppede på Nets eller Heat, men derimod LeBron James og Dwayne Wade, som nok er at betegne som basketballens svar på verdensstjerner. Desværre var Dwayne Wade ikke med i opstillingen til dagens kamp. Da holdene blev præsenteret på banen fra hver sit hjørne af banen, kunne popularitetsforholdet tydeligt mærkes. Da udeholdet Miami Heat kom på banen var der fest i hallen, folk klappede og hujede for holdet, men da hjemmeholdet fra New Jersey Nets kom på banen, var der nærmere en buen og halvtam stemning, hjemmebanefordel var der ikke meget af.
Ligesom til fodboldkampen kom halvdelen af tilskuerne for sent til at se kampen blive sat igang. Så 5-10 min. inde i kampen kom folk stadig dryssende ind på deres sæder, med armene fulde af junkfood fra de mange boder rundt om i hallen. Her taler jeg ikke bare om en simpel 'hot dog-bod' som derhjemme, men om hele pizzaer, burgere, nuggets, wraps - ja man skulle tro man gik ned af Havnegade (Skagen), med alle de muligheder.
Undervejs gik det op for mig at mange af tilskuerne egentligt ikke heppede på nogle af holdene, men nærmere hyldede dem som var i front. Dette kunne bl.a. ses da New Jersey Nets, som var underdogs i denne kamp, til sidst så ud til at vinde - her begyndte folk som tidligere havde tiljublet Miami Heat nu at juble og skrige når New Jersey Nets scorede, og rent faktisk buhe af LeBron James på hans straffekast. Indtil videre i denne kamp, var LeBon James ellers blevet hyldet som det sportsidol han er. Rent sportsligt set var han længe anonym på banen og viste kun i glimt sin fremragende teknik frem, men med ti minutter igen og nede med 9 pt. tog han skeen i egen hånd. Og som den stjerne han er vendte han kampen, mere eller mindre på egen hånd, så Miami Heat halvandet minut før tid kunne tage føringen for første gang i kampen. Den holdt de, og vandt en smal sejr på 101-98. Hele aftenen var helt sikkert en stor oplevelse, og en del af den amerikanske hverdagskultur. Kampen her, var ikke bare en kamp, men nærmere et show. Hver gang der var timeout kom der gymnaster eller cheerleaders på banen, eller hurtige konkurrencer blev afholdt nede på gulvet, alt imens musikken pumpede løs fra hallens egen DJ. Musikken stoppede enddog ikke ved spilstart igen, den fortsatte. Det dræbte noget af stemningen, i hvert fald det som vi derhjemme er vant til at kalde stemning. Anderledes, men spændende aften til profesionel sport.
Sportskavalkaden er slet ikke ovre endnu, i aften står den på NHL playoff, hvor New Jersey Devils møder Florida Panthers i selv samme Prudential Center som igår agerede basketballarena. Det ser jeg meget frem til, det bliver lidt noget andet end at stå ved banden og se Frederikshavn White Hawks, sammen med højst et par tusind andre tilskuere.
- comments