Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste weekend stod som sagt på fejring af Seraina og "afskedsfest" for Youngjae. Jeg fik vækket Seraina med fødselsdagssang og fødselsdagskort på seng (selvfølgelig på spansk). Efter skole havde Seraina, Youngjae og jeg aftalt med to lærer fra skolen, Angelea og Juan César, at vi skulle ud og bowle. Det var en sjov og anderledes oplevelse, da man i stedet for at kaste kuglen, skulle trille kuglen hen af gulvet. Derudover skulle man også selv holde regnskab med ens point, da der ikke var nogen computer til at gøre det for en. På trods af anderledes forhold, viste jeg selvfølgelig hvordan man skulle bowle, hvilket bragte mig en sikker sejr i hus - det skulle gerne fremgår tydeligt på billedet, med det smil jeg har. Præmien var en kegle, som jeg pænt måtte sige nej tak til, da det ville være en kende upraktisk at slæbe rundt på under rejsen.
Da vi var færdige med at bowle tog vi hjem og slappede af, inden vi skulle ud og spise om aftenen med et par stykker fra skolen og nogle af Serainas venner. Vi var på en restaurant kaldet, Wok, hvor vi fik noget fantastisk lækkert og billigt mad. For mine to retter og drikkevarer kom jeg af med ca. 90 kroner. Generelt får man meget for pengene her i Colombia, da det meste koster det halve af det, det koster i Danmark. Efter maden tog vi til en salsa bar, hvor der blev danset salsa natten lang.
Lørdag havde jeg aftalt med to af pigerne fra klassen, Abeah og Flurina, at vi skulle til Zipaquirá for at se saltminen, Catedral de Sal. Vi blev kørt frem og tilbage af Flurinas lokale ven, Sebastien, en meget nærgående og snaksalig person, som blev meget trættende at høre på i længden. Det var en utrolig flot saltmine, som bar sine tydelige præg af, at have været en romersk-katolsk kirke førhen. Efter at have set saltminen og lidt af Zipaquirá by, tog Sebastien os med til en anden saltmine en halvtimes kørsel derfra. Efter at have brugt hele dagen på at se saltminer besluttede vi os for at køre hjem igen. Turen hjem var meget lang, da vejen vi kørte hjem var fyldt med store huller i vejen, hvilket betød at vi havde en hastighed på maks. 30 km/t den først halve time. Derudover var der utrolig meget trafik, da de fleste fra Bogotá tager ud til de mindre byer i weekenden. Det tog godt 2½ time at komme hjem, hvorefter jeg træt smuttede i seng.
Denne uge har budt på en masse forskellige ting, som skøjtning i den gamle tyrefægtningsarena, shopping med Flurina, salsaundervisning og en mindre behandling mad oplevelse. Abeah, Flurina og jeg var taget på café/restaurant for at få noget at spise. Abeah og jeg havde bestilt en form for gryderet med ris, bønner og grisekød. Efter at have spist lidt, vil jeg selvfølgelig have lidt af det kød som var i gryderetten, og idet jeg tager det jeg tror er et "almindeligt" stykke kød op, får jeg i stedet en hel grisefod - puha, det havde jeg ikke regnet med. Appetitten for kød røg den dag, og min middagsmad bestod kun af ris og bønner.
Desværre har ugen også budt på dårlige nyheder. I tirsdags fortalte Viktoria mig, at hun var nød til at sælge sit højt elskede galleri, fordi hun ikke havde nok kunder og dermed ikke kunne få det til at løbe rundt, når hun også skulle betale husleje. Jeg må dog være ærlig og sige, at det ikke kommer som den store overraskelse, at det ikke kunne løbe rundt, da jeg ikke selv ville kalde det et galleri. Størstedelen af det hun sælger i sit såkaldte "galleri" er forskellige slags rammer til billeder. Galleri eller ej, så har jeg nu ondt af den kære Viktoria, da det altid har været hendes drøm at have sit eget lille galleri - ja bare hendes eget. Ikke nok med at hun er nødsaget til at sælge sit kæreste eje, så fortalte hun mig også at hendes mor i Bucaramanga er blevet syg. Så når jeg er rejst tager hun til Bucaramanga i to uger, for at være sammen med sin mor. Livet er ikke altid en dans på roser, desværre. Jeg håber dog på, at jeg kan få Viktoria i bedre humør inden jeg rejser til Sogamoso.
I morgen har jeg min sidste skoledag på sprogskolen, efter en måneds undervisning. Jeg ser frem til at blive færdig, da jeg synes det er ved at være på tide, at jeg ser noget nyt. Min weekend er som altid fyldt med planer. Fredag skal jeg ud og spise sammen med Flurina, Abeah og min australske ven, Fred. Lørdag skal jeg ses med min svenske veninde, Thyra, som jeg mødte da jeg var på cykeltur i Bogotá's gader. Søndag skal jeg på markedet med min lære og have pakket til turen til Sogamoso og ikke mindst CUBA! Om en uge går turen langt om længe til Cuba, hvor vejrudsigten lige pt. siger 27 grader. Indtil da vil jeg nyde de22 grader i Bogotá - håber I kan holde varmen hjemme i Danmark.
- comments
jytte hansen hej min skat,nej vi nyder det ikke her ,for her meget koldt,så i marts tager farfar og jeg til gran canaria,så vi kan få noget sol,dejligt at læse dine breve,så vi kan læse du har det godt,pas nu godt på dig selv.kærlig hilsen og knus .farfar og farmor
vivian laursen det er spændende at læse om hvad du oplever, nu glæder vi os til at "se" Cuba. Hilsen Vivian og Kim.