Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et udsøgt morgenmåltid i form af røræg m. skinke, friskpresset juice og kakao (fra egn have), stod dagen på udforskning af Bucarmanga by og familien Velasco's have. Efter morgenmaden kørte Luz Clemencia (moren), Valentina, Clara og jeg ned til byen, da hun alligevel skulle på arbejde. Cami skulle desværre på arbejde kl. 8, og kunne derfor ikke komme med. Valentina viste os hendes ynglings butikker, og hjalp mig med at få et colombiansk nr. Til middag gav Luz Clemencia frokost, hvorefter hun tog os med til gamle by i Bucarmanga. Her fik vi lov til at smage det man kalder en, Raspadados. Det minder om en slushice, dog i en meget sødere udgave og med frugt i.
Da vi kom tilbage fra den gamle by, viste Valentina os rundt i familiens have, hvor vi fik set de forskellige frugtplanter, de 1000 forskellige orkider, familie restauranten. Efter at have været rundt på familiens grund stod det sidste af dagen på afslapning, da aftenen stod på fejring af det nye år med Cami's familien. Aftenen blev brugt på at spise, hygge og danse salsa, hvilket jeg ualmindelig dårlig til. Min salsa stil var meget mekanisk i forhold til måden man danser salsa på, hvilket familien fik sig et godt grin af. Det resulterede i, at Clara og jeg måtte vise, hvordan man danser i Danmark - kønt var det ikke. Da klokken slog 00:00 krammede alle, og ønskede godt nytår (feliz anos). Traditionen tro i Colombia betød det også, at der skulle spises 12 vindruer og tændes 3 lys. De 12 vindruer symboliser de 12 måneder, det hvide lys renhed, det blå balance og det gule godt helbred.
Dagen efter fik vi lov til at sove længe, hvorefter endnu et fantastisk morgenbord stod klar. Da vi havde spist morgenmad gik jeg i gang med at pakke, da jeg skulle starte på sprogskole i Bogotá dagen efter. Da jeg skulle flyve kl. 16:15, skulle jeg være i lufthavnen kl. 14, hvilket Cami mente var alt for tidligt, da hun kun bor 5 minutter derfra. Da klokken blev 14:15, og vi endnu ikke skulle køre, begyndte den typisk danske tankegang, "man skal være der til tiden", at gå i gang. Kl. 15 blev stressniveauet større, hvorimod Cami var sikker på at vi nok skulle nå det - mañana, mañana. Kort tid efter kom Segundo (faren), som skulle køre mig til lufthavnen, men inden da skulle vi først have middagsmad, som bestod af kylling og kartofler. Efter jeg havde kastet maden ned kørte vi, men først skulle der siges farvel og tak til familien. I en h******* fart kørt vi mod lufthaven, hvilket er meget almindeligt i Colombia. Af sted det gik, og så skulle der ellers løbes, da vi skulle ind i lufthavnen. Til min forudsigelse kom jeg ikke tidsnok, hvilket betød at jeg ikke kunne få min bagage med i flyet, så den måtte komme med et senere fly. I al hast løb jeg ud til flyet, hvor jeg blev mødt af negative blikke fra de andre passager, som kun ventede på mig. Efter 1 times flyvning ankom jeg til Bogotá's lufthavn, hvor min chauffør ventede på mig. Jeg gav ham min telefon, så Cami kunne forklare ham situationen med min taske. Til mit held havde jeg en utrolig sød chauffør, som nok skulle sørge for, at jeg fik min bagage.
Pga. manglende bagage betød det, at jeg intet rent eller varmt tøj havde til dagen i dag. Min værtinde, Vicotoria, lånte mig derfor et par busker, da det er koldere i Bogotá end i Bucarmanga. Jeg måtte derfor tage i skole, uden børstet tænder, rent tøj osv. - jeg må have givet min lærer Germán et godt førstehåndsindtryk. Heldigvis får jeg min taske senere i dag, så jeg kan se mere præsentabel ud i morgen, end hvad jeg har gjort i dag. Tilbage er der kun af få lavet de lektier jeg har fået for - de kan ikke undgås når man er den eneste elev i klassen.
Håber I har det godt, knus.
- comments
Hanne M. Hansen Hej Camilla, Det lyder godt nok spændende. Glæder os til at høre mere fra dit eventyr. Godt nytår og store knus fra Hanne og Bo I Kolding
Martin H Det lyder da ellers som nogle gode dage ;) Nu tror jeg at jeg ved hvor mit "rolig nu" kommer fra :D hehe Forsat god tur søs / Martin
farmor hej Camilla.håber du har det godt,vi glæder os til at læse mere om din spændende rejse.