Profile
Blog
Photos
Videos
"Lålå fri fra skole", sådan var tankegangen i fredags, da jeg efter en måneds sprogskole havde haft min sidste undervisning. Det var dog med blandede følelser endelig at afslutte opholdet på skolen, i og med jeg havde fået et godt forhold til de lærer og elver, som jeg har mødt under mit ophold. Der blev sagt pænt farvel til alle, og specielt til "mamma" Angela, som der har været som en mor for mig under mit ophold.
Weekenden stod på afskedshygge med et par stykker fra klassen, samt min lære Germán, hans nevø og min ven Fred fra Australien. Vi var på en restaurant/bar kaldet, Treffen, som var pyntet med diverse sjove ting. Dagen efter besøgte jeg Thyra, som var kommet tilbage til Bogotá for at arbejde på et hostel, efter at have været lidt rundt i Colombia. Vi tog ud og spiste, og fik snakket om hvad der var sket i mellemtiden. Søndagen er som jeg tidligere har nævnt, "motionsdag" her i Bogotá, da nogle af de største veje bliver lukket af for trafik, så man kan løbe, cykle, rulle eller hvad man nu har lyst til at lave. Jeg valgte at tage en travetur på godt 10 kilometer rundt i Bogotá - dejligt at få sig rørt sig lidt, da det mere eller mindre er en umulig opgave at løbe i Bogotá pga. højden og luftfugtigheden. Da jeg kom hjem skulle der pakkes, da jeg næste morgen skulle med en bus til Sogamoso.
Klokken 7 ringede vækkeuret, og de sidste ting skulle pakkes før jeg skulle med en taxa til busterminalen. Jeg fik sagt farvel til Viktoria, som jeg havde boet ved den sidste måned, hvorefter turen gik til busterminalen. Da jeg skulle købe min billet vidste jeg, at det cirka ville tage 3 timer i bus fra Bogotá til Sogamoso, hvis man kørte med "directo" eller "superdirecto". Jeg gik hen for at købe min billet, og bedte selvfølgelig om en superdirecto, da jeg ikke ville sidde i en bus mere end højst nødvendigt. Jeg kom hen til en kæmpe bus, med massere af benplads og kæmpe sæder, som mere eller mindre kunne ligges ned til vandret stilling. Min første tanke var, at det nok skulle blive en god tur, da jeg vidste at turen kunne ville vare sølle 3 timer. Tankegange ændrede sig dog undervejs, da jeg efter 3 timers kørsel endnu ikke var ankommet til Sogamoso. Jeg havde selvfølgelig ikke medbragt mad eller drikke, så efter 3, hvor jeg skulle have været fremme begyndt sulten og tørsten at melde sig, samtidig med, at jeg blev mere urolig for, hvor jeg i Colombia jeg befandt mig. Efter at siddet i bussen i 5 timer ankom jeg ENDELIG til Sogamoso, hvor Clara og onkel Tatin hentede mig - Tatin var den første, som jeg mødte i Colombia, da han og familien var på besøg i Bucaramanga, da jeg ankom. Vi kørte hen til et smukt indhegnet kvarter, som man nok ville betegne som overklassen, hvor en stor del af familien Vasquez bor. Endnu en gang blev jeg taget imod med åbne arme og kindkys - folkefærdet her i Colombia er og bliver åbne og imødekommende. Derudover blev jeg også rost for mit spanske, da jeg ved vores første møde i Bucaramanga intet spansk kunne. Den varme velkomst, og skuldreklappet til mit spansk fik heldigvis den 5 timers lange bustur til at forsvinde.
Dagen blev brugt på at lege med Tomas, som efter vores første møde havde vundet mit hjerte med sine store brune øjne og mørke krøller. En lille charmetrold, som også havde set sig et godt øje til mig, da han senere på dagen fortalte Clara og jeg, at han ville giftes med mig. Efter en hel dags leg med Tomas, stod aftenen på afslapning med en film hygge og sjov.
Dagen i dag er startet aktivt ud, da Clara og jeg har løbet interval rundt i kvarteret. Om formiddagen vidste Clara mig rundt i Sogamoso by, hvilket var overstået forholdsvis hurtigt, da Sogamoso ikke er specielt stor. Vi fik taget sol i parken og spist is, hvorefter der ventede os et lækkert middagsmåltid, da vi kom hjem. Om eftermiddagen havde Roldofo og Teresa, som vi bor ved, inviteret os på tur til Monguí, som ligger i bjergene. En hyggelig og flot tur, hvor vi fik set et kuldværksted. Derudover fik vi også lidt praktisk på plads omkring vores Cuba tur, med hjælp fra Tatin, som er søn til Teresa og Rudolfo. I morgen har vi en lang dag foran os, som byder på skønhedssalon, tennis, frisør, indkøb til Cuba, pakning og en masse andre ting. Der bliver i hvert fald nok at se til. To dage, og så er vi i Cuba. Vi er spændt og ser frem til at se og opleve den cubanske kultur.
- comments
Kent Balck Hej Camilla Nu har vi fulgt dig den første måned, og hold da op hvor du får en på opleveren, det må være utroligt spændende, også selvom at det må være hårdt at være så langt hjemme fra. Vi vil se frem til at følge dig de næste måneder. Kan du nu passe godt på dig selv. De kærligste hilsner fra Ina og Kent
vivian laursen Hej Camilla det er dejligt at høre at det stadig går godt og glæder os til at høre om Cuba. kærlig hilsen Vivian og Kim
Hanne Lysgaard Bøgh Hej Camilla! Så er det vist på tide du får en hilsen fra os på "Godset" i Svejbæk. Tak fordi vi må følge dig. Det er rigtig spændende at læse om alt det du oplever, se dine billeder og vide du har det godt :-) . Pt. er vi i Østrig og stå på ski og se VM i diverse skidicipliner, det er rigtig spændende at se det live. De kærligste hilsener fra "svigerfamilien" Ib og Hanne
Katja Hammel Hej Camilla. Hvor lyder det dejligt, alle de oplevelser og indtryk du får. Det er sjovt at følge med her fra sidelinjen. Man bliver helt misundelig. Glæder os til at læse om Cuba. Hilsen Per og Katja