De få dage jeg har haft i Sogamoso sammen med Clara efter vores hjemkomst fra Cuba er gået utrolig hurtig. Vi ankom til Sogamoso lørdag d. 2 meget tidligt om morgen efter en lang transportdag. Det betød også at jeg kun havde 2-3 dage i Sogamoso før turen gik tilbage til Bogotá for at hente Andreas i lufthavnen. Dagene i Sogamoso blev brugt på at kontakte dem der hjemme, da det ikke havde været en mulighed på Cuba, da der ingen dækning var på vores mobiler eller internet var at finde. Selvfølelig skulle der også siges hej til familien Vasquez, som også havde været bekymret over at de ikke havde hørt fra os. Dagene fløj af sted med b.la. et besøg til Lago de Tota med Tatin, hvor vi også fik set hans sommerhus og en af de huse han har tegnet.

Mandag d. 4 var rejsedag for mit vedkommende, da jeg skulle hente Andreas i Bogotá om aftenen. Efter en bustur på 3-4 timer og en ventetid på ca. 2-3 timer i lufthavnen var det med stor glæde at se Andreas igen efter 2 måneder. Vi tog en taxa til vores hostel i La Cantaladia, hvor vi skulle bo de næste par dagene. I Bogotá fik vi set Botero museum, til dem der skulle tænke at navnet lyder bekendt er Botero kunstneren, som tegner tykke mennesker. Vi var på cykeltur rundt i Bogotá, på Monzarette, i det store shoppingscenter Uni centro, hvor det eneste der overraskende nok blev købt, til trods for mit store shoppinggen, en is som Andreas havde lovet sin bonusbedste Tove at købe til mig - mange tak for is tove, håber du er i bedring! Jeg fik også vist Andreas Chapinero, som havde været den bydel jeg havde boet i den første måned. Vi besøgte Vicky, som havde opbevaret nogle af mine ting under min rejse i Cuba. Endnu et glædeligt gensyn, hvor jeg blev taget imod med åbne arme og kys. Her havde jeg også en positiv oplevelse med mit spanske, da Vicky og jeg for første gang havde en "rigtig" samtale sammen - en bekræftelse i, at det går fremad med det spanske.

Torsdag d. 7 tog Andreas og jeg tilbage til Sogamoso, da Tatin havde inviteret Andreas til Sogamoso. Her tilbragte vi de næste 4 dage, da vi om søndagen skulle med flyet fra Bogotá til San Andres. Vi blev indlogeret hos Tereasa og Rudolfo på deres 2. sal. Andreas blev hurtig meget populær i Teresas øjne, da vi fortalte at Andreas kunne lave mad - Clara og jeg er ikke de største talenter i et køkken. Vi tilbød derfor at lave middagsmad en af dagene bestående af et traditionelt dansk måltid. Der blev takkede ja til vores tilbud, og vi skulle lave middagsmad om søndagen. Vi skulle dog ikke kun lave mad til husstanden, men samtlige 4 husstande som er en del af Vasquez familien, hvilket betød 15 mennesker.

Dagene op til vores (Clara, Andreas og min egen) store madlavningsdag viste Clara og jeg Andreas rundt i Sogamoso by. Tatin ville vise Andreas Lago de Tota, og tog os derop om fredagen. Vi besøgte et hotel, hvor vi fik en øl med udsigt til søen, mens Tatin fortalte os om sin rundrejse i Europa. Herefter tog vi op til sommerhuset, hvor vi blev budt på en lille en. Den "lille en" bestod af en af verdens fineste tequila, Don Julio, i et vinglas. Ordet "lille" fik pludselig en ny betydning, da glasset med tequila var langt fra det man ville kalde lille. Vi tog videre ned til et ældre par, som ser efter Tatin og familiens sommerhus. Parret boede i et lille gammelt hus med kun det højst nødvendige - de havde først fået et toilet for 3 år siden, ellers havde toilettet bestået af et hul i jorden. Med husets udseende og etablering troede vi, at vi var kommet til en meget fattig familie, som ingen penge havde at gøre med. Det skulle dog vise sig, at vi alle 3 tog fejl. Tatin fortalte os efter vores besøg, at parret ejede mere end Tatin selv, da de ejede meget jord, men havde valgt at leve et liv uden alle de materielle ting. Tatin havde medbragt en flaske likør lignende væske med til parret, som vi selvfølgelig også skulle smage. Vi skulle både have en til at sige goddag og farvel på. Mistanken om at Tatin ville prøve at drikke os fulde begyndte lige så stille at komme snigende. Vi kørte videre til hans sommerhus, hvor vi blev budt på whisky og øl, dansk øl! Clara og jeg havde givet Tatin 4 Carlsberg øl, som tak for hans hjælp inden vores afrejse til Cuba. Vi fik snakket, hørt Anne Linnet, som Tatin er vild med, hvorefter vi sultende tog på pizzeria for at få os noget aftensmad. Trætte efter en lang dag gik vi hjem i seng.

Lørdagen var vi igen nede i byen, hvor jeg fik mig en rigtig lækker telefon; Nokia 100 - den kan det hele, der mangler ikke det mindste. Sammen med Hegme fik vi handlet ind til maden, som skulle bestå sin prøve næste dag. Vi spiste middagsmad hos Tatin og konen Rosanna, hvorefter vi var blevet inviteret på tur med dem og deres 3 børn. Vi var rundt og se de nærliggende landsbyer, hvor en af byerne er kendt for at lave bolde. Efter en dag med familien var det ikke tid at slappe af for mit vedkommende, da jeg skulle skrive videre på min levnedsbeskrivelse til jordemoderstudiet, som jeg har søgt ind på i København, Ålborg og Esbjerg. Kommer jeg ikke ind på én af de 3 steder har jeg søgt sygeplejerske i København og Århus, så under alle omstændigheder går studiet i gang igen til august-september.

Søndag var dagen, hvor vores, eller nærmere sagt Andreas køkkenkunst skulle bestå sin prøve. Det var dog ikke nogen let prøve, da Teresa kun havde 2-3 blus at gøre godt med, hvor 2 af dem var små blus hun havde til at stå udenfor. Efter at have stået i køkkenet i godt 3 timer var maden langt om længe klar. Menuen stod på: Frikadeller m. kartofler, rødkål og brunsovs og bøf med løg, brun sovs og stuvet hvidkål m. kanel og sukker. Et vellykket måltid, som faldt i god jord hos familien. Om de realt kunne lide fandt vi aldrig ud af, da familien er for høflig anlagt til, at de ville sige, hvis de ikke brød sig om maden. Da vi havde spist fik Andreas og jeg ellers også travlt, da vi skulle nå en bus til Bogotá. Med en stresset Tatin i hælene blev der sagt farvel til familien i et jag, og så var det ellers af sted mod busstationen. Vi nåede dog det hele, og af sted gik det mod San Andres, som er næste stop på Andreas og min rejse rundt i Colombia.