Profile
Blog
Photos
Videos
- Alright, så er det vist på tide at få skrevet lidt om hvad vi går og laver. Vi ved at vi har været dårlige til at opdatere herinde, men vil i fremtiden forsøge at lægge noget op lidt oftere.
- RIO ER FANTASTISK! Vi bor i en sød lille favela kaldet Chapéu Mangueira. Den er passificeret og der er ofte politipatruljer, så vi føler os meget trygge. Det værste vi oplever her er konstante kommentarer som "gringa bonita" eller "beautiful girl, beautiful eyes" fra de lokale mænd, når vi går op og ned af trapperne. Gringa = pige, som er udlænding. Så det er lige til at klare (;
- De sidste par uger har vi haft travlt med at arbejde og så selvfølgelig den royale reception (reportage følger). Vores faste arbejdsgivere, Lærke og Francisca, har tilkaldt os en del de sidste par uger, så vi har haft travlt med lektiehjælp, at spille matador, at spille fifa på playstation, afværge konflikter og håndgemæng mellem brødre, spille fodbold og meget andet.
- Mange aftener er blevet brugt i byen med venner og efterfølgende dage brugt på tømmermænd. Vi har efterhånden erfaret, at man ikke bare lige mødes over en øl.. festen fortsætter altid ud i Rio, hvor der altid er gang i den alle ugens dage. I øvrigt er en øl hernede ALTID kold. Ovenikøbet er glassene for det meste også "frosne", så øllen kan nydes iskold. Anyway, inspireret af flere husfæller og trætte af dage hvor vi er fuldstændig smadrede og dårlige, har vi nu besluttet os at holde en alkoholfri måned. Vi vedtog dette d. 20/9 og har ikke rørt alkohol siden. Vores hoveder har det rigtig godt :)
- Der har dog ikke været den store lyst til at gå i byen den sidste uges tid. Jeg (Laura) startede med en nat med feber torsdag sidste uge og fik efterfølgende dårlig hals, hovedpine og godt med snot.. Det fortsatte indtil tirsdag, hvor jeg ringede til Lærke, som hjalp mig på hospitalet. Det var en meget positiv oplevelse - alt var meget effektivt og professionelt og der var ingen ventetid. Her blev jeg undersøgt af en læge og ordineret 4 forskellige slags medicin. Denne skønne oplevelse kostede mig 800 R = ca 2400 DKK.. Forhåbentlig vil forsikringen hjælpe mig med at betale. Jeg har det meget bedre og er klar til Kajas fødselsdagsfest i aften :)
- Vi møder stadig en masse spændende mennesker og har efterhånden et lille netværk her i Rio. Selvom det ikke er vanvittigt mange mennesker vi kender hernede, så støder man alligevel ind i hinanden hele tiden! For nogle uger siden var vi på en klub i Ipanema sammen med nogle fra huset, så kom Amiras tyske venner fra studiet (som vi havde mødt ti len anden fest) og så kom nogle af Harrys venner, som vi har hængt en del ud med hernede. I Lapa render man også altid ind i nogle man kender!!
- Rio er jo noget af en storby med gang i og vi har faktisk en del at lave, så hvor tager man hen når man virkelig skal koble af? Vi har fundet vores eget lille tilflugtsted på toppen af Babylonia. Det er bjerget, som vores nabo-favela ligger på, hvor man kan hike gennem en skov i 20 minutter, for så at komme op til den smukkeste udsigt over Rio. Her sidder man så med sine yndlings mennesker i Rio og betragter himlen der farves af utallige lysskær fra solen, der går ned lige bag ved Christus. Når Christus blot er en sort silhuet mod den dybrøde/pink himmel, ligner det til perfektion noget fra et postkort. Efterhånden som mørket falder på, tændes lysene i byen og reflekteres i bugten. Baggrunden for vores udsigt er naturligvis mørke bjerge, som er dominerende i hele bybilledet, dækket af favelaer som Dona Marta i Botafogo, der er et smukt syn med sine tusindvis af små lysprikker. Her kunne jeg sidde flere timer og bare nyde synet og øjeblikket. Helt klart en af de bedste oplevelser i Rio.
- I den første tid vi var her, lavede vi en "to do"-liste over ting vi skulle nå at gøre eller se mens vi var hernede. En del af punkterne kan vi allerede strege, men vi mangler stadig en del. Herunder kan I se listen, som i løbet af det næste stykke tid forhåbentlig vil bestå af flere og flere punkter med tyk skrift = done :)
TO DO IN RIO:
- Lære portugisisk
- Få et job
- Sugar Loaf
- Christ
- Favela funk party
- Samba
- Fodboldkamp
- Paragliding
- Se solopgang fra Pedro de Gavea
- Surfe
- Surf padle
- Bodyboarde
- Snorkle
- Ilha Grande
- Trappe i Lapa
- Zoo
- Bytur i Lapa
- Frivilligt arbejde
- Indrette værelse
- Købe Havaihanas
- Omlægge kost/vær seje
- Lege royalister
- Brasiliansk koncert
- Se en portugisisk-sproget film
- Leve livet/blive ægte carioca
- Være kulturelle: kirker + museer
- Få en lækker tan
- Købe STOR solhat og sommerkjole
- Petropoliz
- Cykle rundt om lagunen
- Gå langs stranden fra posto 1 til posto 15
- Selv lave tapioca
- Købe (og bruge) tandtrådsbikinier
- Få 50 slag i frescoball
- Jeg beklager meget mit haltende dansk, men vores hovedsprog hernede er blevet engelsk (selvom det nok burde være portugisisk), så jeg havde overraskende svært ved at finde de rigtige ord til dette blogindlæg. Snart følger indlæg om Kajas fødselsdag og vores royale aften :)
Até logo - Kaja og Laura
- comments



Birgit Clasen Kære Kaja og Laura. Dejligt at høre fra Jer på bloggen. Så mangler vi lige billederne med jeres nye venner - Frederik og Mary. For ikke at forglemme stiletterne. Kærlig hilsen mor/Birgit.
Tine Skjerbek Kære Laura og Kaja. Tilslutter mig helt Birgits indlæg, det er simpelthen pragtfuldt alt det I oplever. Vi ser meget frem til flere billeder og upcommings fra jer. Knus mor/Tine
Ida Schmidt Hej dejlige piger! Det lyder til at i har det super godt, det er jeg glad for :-) Jeg ved at vi ikke lige præcis oplever det samme, men vi er nu alle tre hjemmefra. Det er super dejligt at læse om jeres oplevelser! Søs, jeg er glad for at blev rask igen :-) Glæder mig til at læse mere fremover, masser af kram fra det store land! :-) - Ida