Profile
Blog
Photos
Videos
Brune baller i Rio
- Blog
- South America
- Brazil
-
Location Date Lagoa 1355788800 Leme 
1350687600 Rio De Janeiro 1346886000 Leblon -
Location Date Sat, 20 October 2012
1350750186 Mon, 08 October 2012 1349734528 Fri, 28 September 2012 1348850578 Mon, 03 September 2012 1346645079
- Rio er fantastisk og her er en masse at opleve som turist. Byen er specielt kendt for attraktionerne: Sukkertoppen, Kristusstatuen, Maracaná-stadium og lækre strande som Ipanema og Copacabana. Men der findes også en anden side af Rio.
- Bevæger man sig væk fra stranden og op ad bjergene, der befinder sig i og rundt om byen, vil man højst sandsynlig komme til en "comunidade" - bedre kendt under navnet "favela". Disse beboelsesområder er i ligeså høj grad en del af Rio, som de fine kvarterer med tjekkede mennesker, højhuse og veje uden huller. Inden jeg kom herned associerede jeg "favela" med slumkvarter og forestillede mig kæmpe områder med huse bygget af blik og plasticposer, som jeg flere gange har set ved forstæder til storbyer i Europa. "Rio er en farlig by" havde Stenia gentaget et utal af gange og forberedt os på helt at undgå at opholde os i en favela. Man lærer heldigvis hele tiden mere om verden omkring sig, og nu er vi altså endt med at bo i en og kan ud fra egne erfaringer fortælle om livet i vores favela, men også lidt om situationen i Rios andre favelaer.
- Hernede bruges ordet favela ikke længere af selve dets beboere - de foretrækker "comunidade", som oversat til engelsk betyder "comunity". Vi bor i Chapéu Mangueira i Leme, som var en af de første favelaer der blev pacificeret, hvilket skete i juni 2008. Før var det den førende kriminelle gruppe, der styrede narkohandlen og havde magten, som også lavede reglerne. Efter pacificeringen er der konstant politi der patruljerer og vi ser ofte politigrupper, når vi går ind og ud af favelaen. Det siger sig selv at folk i favelaer ikke lever i luksus. Det er fattige, overvejende sorte, mennesker der bor her og ved husbyggeri har de måtte være kreative. Da vi praktisk talt bor på en bjergskråning, bygges mange huse så de hviler på bjerget og støttes halvt på peller/søjler. De karakteristiske mure består overalt af de hule mursten og cement klasket skødesløst op. I nogle favelaer har man gjort meget ud af at pudse murene op og male dem med klare farver - desværre er vores favela ret grå og kedelig på det punkt. I mange favelaer har man bygget så langt ud man kan, så med flere og flere tilflyttere har man ikke anden mulighed end at bygge op. De fleste huse har tre eller fire etager og for det meste også en tagterasse øverst. Faktisk er det i favelaerne man finder nogle af de allersmukkeste udsigtspunkter. Bebyggelsen her er meget tæt og "gaderne" er mere smalle gyder, som for det meste blot består af trapper. Det er først for nylig Chapéu Mangueira faktisk har fået vejnavne og dermed blevet en registreret del af byen. Netop adresseregistrering er endnu et skridt der er blevet taget for at pacificere favelaen og gøre beboerne til en mere legal del af Rio. Vi færdes her på alle tider af døgnet og føler os, som sagt, altid trygge. Det samme kan man ikke sige om resten af befolkningen i Rio. Faktisk er mange cariocas (mennesker født og opvokset i Rio) bange for favelaerne og kan ikke forstå vi tør bo i en. De er vokset op med forældre, der har advaret dem om det kriminelle og farlige miljø i byens favelaer og plantet en frygt, som i dag sidder dybt begravet i dem. For bare 5 år siden så situationen i Rio meget anderledes ud, og var jeg kommet herned dengang havde jeg heller ikke turde sætte min fod i en favela. Det er også klart at kriminaliteten i dag ikke er forsvundet. I større favelaer som Rozinha, Vidigal og sikkert mange andre, lever kriminelle grupper stort på "o trafico" (narkohandlen) og her er det dem der sætter reglerne. Udadtil er favelaen pacificeret og til dels turistvenlig, men politiet hernede er så bundkorrupt at narkohandlen og kriminaliteten stadig lever i bedste velgående. I dag er billedet af favelaerne i høj grad farvet af kriminaliteten, men faktisk er det her mange af byens bedste sportsudøvere og kunstnere kommer fra. Elementer fra favelaerne, som baile funk, samba, mad og meget andet, bidrager til Rios kulturliv på samme niveau, som resten af byen. Rio er en farlig by, men med en sund og fornuftig indstilling når man langt. Man går ikke ind i en fremmed favela i designertøj bærende sine yndlings guldsmykker åbenlyst - det vil være en ren invitation for enhver kriminel.
- Leme er helt sikkert det område i byen hvor jeg føler mig mest tryg. Når først man er kommet gennem den lille passage og er på vej op ad trapperne (200 trin!!!), føler jeg virkelig, jeg er det mest sikre sted i Rio. Beboerne i favelaen er alle meget venlige! Vi lærte hurtigt at sige godmorgen (bom dia), goddag (boa tarde) og godaften (boa noite), for alle hilser på en med et smil. De mandlige cariocas har dog en lidt anden måde at hilse på. De hænger ofte ud i små grupper og et par eksotiske europæiske piger som os, får elevatorblikket der oftest bliver efterfulgt af "beautiful girl", "lindas lindas", "beautiful eyes", "meninas bonitas", "oi gringas!" mm. De vil tydeligvis meget gerne i kontakt med os, men vi er blevet ret gode til at se ligeglade ud og målrettet marchere forbi dem. En carioca vil aldrig forspilde sin chance for at lægge an på en gringa! Det er også en af grundene til, at vi ikke rigtig orker at deltage i de lokale churrascos, selvom de foregår lige ud for vores vindue. Dette fænomen finder sted i hvert fald en gang om ugen, men synes ikke at falde på én bestemt ugedag. Det hele starter med et par meget store højttalere af meget ringe kvalitet, der spiller MPB (musica popular brasiliera) så højt anlægget tillader det. Musikken fungerer som en åben invitation, og snart har mange mennesker samlet sig nede foran den lokale bar og nyder en kold øl og en fed. Efter lidt tid spredes duften af stegt hvidløg og kød sig - barbecuen er en elementær del af en churrasco og man kan være sikker på at der vil være kød på grillen indtil den sidste går hjem. Vi har selv haft mange vellykkede churrascos på tagterrassen (dog i mindre format) og glæder os til endnu flere!
- Vi har efterhånden vænnet os til at sove fra larmen fra churrascoen, som oftest varer til kl. 4 om natten, men kan godt nogle gange blive træt i hovedet af al den larm der normalt foregår rundt omkring os. Vi har begge to været syge med hovedpine hernede og så kan man godt savne Glamsbjerg og at man oftest kunne befinde sig et sted med total stilhed. Noget andet jeg savner ved "hjemme", og som jeg har taget for givet, er en god solid internetforbindelse, velfungerende elektricitet og ALTID varmt rent vand. Det har også taget lang tid at vænne sig til de mere eller mindre uhumske forhold i favelaen. Vores eget værelse, køkkenet og badeværelset kan vi godt selv holde rent, men det samme gælder ikke for omgivelserne udenfor huset. Skrald langs de små gyder, er ikke et sjældent syn og det samme gælder hundelorte og kakkelakker. Ja, vi holder en del husdyr her! En aften vi kom hjem, spærrede en stor fed rotte vejen for os og vi har flere gange haft besøg af kakkelakker inde i huset. Vi havde for nogle uger siden et face-to-face møde med den største og fedeste kakkelak jeg nogensinde har set. Den kravlede op ad køkkenvæggen mens vi stod og var i gang med aftensmaden. Min umiddelbare reaktion var at springe tilbage, skrige højt, stampe i gulvet, finde noget at kravle op på og så råbe på mændene i huset. Det viste sig dog at de befandt sig oppe på sofaer og stole ligesom os og var mindst ligeså bange for dette yderst klamme insekt. Vi fik dog overtalt dem til at mande sig op og lege dagens modige helte. Vi lagde en slagplan sammen og fik Garrett til at udføre den: han gemte sig bag et hjørne og lavede et overraskelsesangreb, som inkluderede en meget stor og tung bog ovenpå kakkelakken. Uff. Man risikerer også at træde på dem på gaderne i Copa og faktisk overalt i Rio - jeg synes det er lige klamt hver gang! Derudover finder man også et stort antal af larmende og kælne hunde, katte der daser den af på tagtoppe og nyder eftermiddagens solstråler, små aber der kravler rundt på de elektriske ledninger og enkelte virkelig irriterende haner.
- Alt i alt er det en ret spændende oplevelse at leve i et miljø, der er så langt fra noget man vil kunne finde i lille Danmark. Som jeg sidder her på vores tagterrasse og kigger udover byen, favelaen og strandene er jeg ret tilfreds med at vi er endt op i Rio og specielt i Leme og Chapéu Mangueira.
- Livet i Rio er godt og vi vil nyde vores to sidste måneder til fulde!
Beijos - Kaja og Laura
- comments
Bente Nielsen Hej Kaja og Laura. Det er spændende, at læse om jeres færden i Rio. Nyd de sidste måneder. Her er alt vel. Kærlig hilsen Morfar og Bente, Stenstrup
torsten schmidt En meget fin og velskrevet rejsebeskrivelse med meget få stavefejl.(I skulle lige ha` den) Kh.far