Nu må det være! I ugevis har vi udskudt blogskrivningen med "vi ta'r den i morgen i stedet" - men ikke mere. Vi oplever noget i Rio hele tiden, og det eneste der i sidste ende holder os tilbage fra at opdatere bloggen, er dovenskaben.. Derfor vil der nok også komme en række indlæg lige oven i hinanden.

• Den 8. august flyttede Laura og jeg ind i på et værelse i Lemé, for enden af Copacabana. Værelset er et ud af i alt 7 soveværelser + extension, der huser folk fra både nær og fjern. Der bor bl.a. en SUPER flink engelsk gentleman ved navn Harry, en hysterisk morsom amerikaner kaldet Garrett og en rigtig sød tysk/portugisisk pige der hedder Amira. Desuden er der lige flyttet en anden englænder, Dominic, ind i extensionværelset ved siden af. De er alle sammen i start/midt-tyverne, og de er fantastiske. Vi er som én stor familie, og alle kommer simpelthen så godt ud af det med hinanden!! Vi joker, pjatter, fortæller sjofle historier og oplever i det hele taget rigtig mange ting og seværdigheder sammen.
  Indtil i går havde vi hele vores rum (hvori to af værelserne er) for os selv. Vi havde også, indtil i går, det danske sprog for os selv.
  Men i går var det altså forbi, da et dansk kærestepar fra København flyttede ind i huset. De virker vældig søde, men væggene er papirtynde imellem vores værelser. Det har dog endnu ikke vist sig at være et problem...

• Amira fik i sidste uge besøg af en ven af hendes kæreste fra Tyskland. Han hed Markos, og han skulle være her en uge og opleve Rio. Han klikkede ind i vores lille familiegruppe med det samme, og han havde heldigvis også den lidt sjofle, interne humor gemt i sig. Vi ville alle have elsket at optage ham som et nyt familiemedlem, men han skulle desværre videre på sin jordomrejse.

• På jobfronten ser det hele også meget lysere ud. Vi kom for et par uger siden i kontakt med Lærke, en dansk kvinde her i Rio. Hun har to børn, Birk og Tern, på 10 og 8, som går på en international skole i Gavea. De har brug for lektiehjælp til deres danske lektier, og skal desuden lære lidt om den danske kultur, da de både er født og opvokset i Rio. Her kommer vi ind i billedet som dansklærere/børnepassere, og vi havde "første arbejdsdag" i lørdags. Vores primære arbejde består derfor i at lege og svømme i poolen i den private countryclub, Lærke er medlem af. Drengene er simpelthen de sødeste energibomber, og det er en fryd at lege med dem :-) Derudover er vi begyndt at arbejde for en anden kvinde, Fransisca, der har to drenge, Simon og Benjamin, på samme alder - de er også rigtig dejlige at passe, selvom de dog har meget krudt bagi. Det kan vi gamle damer jo næsten ikke holde til mere. ;-)

• Så snart vi har tiden til det, prøver vi at komme ned på stranden og øve os i frescoball - lidt ala strandtennis/badminton. Harry er sindssyg god til det, så vi har som mål at banke ham i et spil, når vi engang selv kan ramme bolden bare nogenlunde præcist. Vi har desuden investeret i et canga (strandtæppe) hver, så vi ikke skal ligge på vores håndklæder på stranden.

• I dag har vi taget hul på vores 3. uge af et portugisisk sprogkursus, for at kunne lære sproget hernede.. eller i hvert fald bare en smule af det. Det er ikke nemt, skal vi lige hilse at sige. De smider om sig med præpositioner - så man ved aldrig hvornår, der skal bruges sådan noget som: no, na, do, da, em, la, ali, aquela, para, pelo.. jeg kunne blive ved! Vi føler dog heldigvis efterhånden, at vi forstår flere og flere ord, selvom det stadig er svært at sætte dem sammen i en helhed.

• Nu nærmer det sig min fødselsdag, og jeg har smidt et lille hint om det hist og her i huset, og de glæder sig alle til dagen (årets begivenhed). Vi planlægger derfor en kæmpe churrasco og dansk lagkage, for at fejre min fødselsdag, og i det hele taget for at samle huset om en af vores fælles interesser - kød. Det bliver sjovt at fejre sin fødselsdag i Brasilien, og jeg glæder mig meget til alle gaverne hjemmefra (som kommer til at bestå af penge - MANGE TAK på forhånd! De er kærkomne)

• Men vi vil også til at gå i seng, da dagen i morgen byder på endnu tre timers intensiv sprogkursus! Vi lover at være bedre til at opdatere bloggen. Man burde tro, med al den fritid vi råder over, at der burde være rigeligt med tid til at opdatere... Nej. Vores fritid bruges på solbadning (vi skal jo kunne leve op til vores blognavn på et eller andet tidspunkt), eller i vores fantastiske hængekøjer, der altid kalder på os.

Até logo!

Laura og Kaja