Tiden går her i Rio, og snart har vi kun to måneder tilbage af vores fantastiske rejse til Sydamerika. Vi har mange gange set os fristet til at forlænge opholdet, med megen overtalelse fra andre danskere, men da Lauras rejser fortsætter til en ny verdensdel efter nytår, og vores pengepunge snart bløder, må vi nok erkende, at Rio for denne omgang, slutter d. 19 december.

• Men nu til en helt masse andre 19-taller. I september måned skete der nemlig lidt af hvert. Den 19. september var vi blevet inviteret til royal reception på toppen af hotellet Marriotts, der er beliggende på Copacabana. Min morfar havde desuden fødselsdag den dag. (tillykke med det - igen!)

• Udover det, fyldte jeg selv 19 d. 23. september, så der var rigeligt at fejre i den måned. Min mormor skal også have et tillykke med, da hun havde fødselsdag d. 30. september.

• Meget skete den måned i forbindelse med det royale besøg. Vi oplevede for første gang, hvad det egentlig vil sige at have tøjkrise. Vi fandt ud af, at der inderst inde i alle danskere, nok gemmer sig en royalist et eller andet sted. Og vi fik os en sludder for en sladder med både Frederik og Mary.

• Hele arrangementet forløb strålende, og vi hyggede os begge rigtig meget. Det var en anderledes, men spændende oplevelse at få lov at møde de kongelige, og vi fik også benyttet lejligheden til at snakke med andre danskere bosat i Rio.

• Et par dage før receptionen havde vi valgt at tage til en nærliggende by, Petropoliz, for at shoppe efter tøj til den følgende onsdag. Tøjet her i Rio er nemlig hundedyrt, men på en bestemt gade, Rua Tereza, i Petropoliz, skulle det være muligt at få tøj til halv pris. Byen ligger ca. 1 1/2 time fra Rio, og vi tog først med en bus fra Princesa Isabel i Leme til Rodoviaria, hvorfra det var muligt at tage en bus videre til Petropoliz. Det er også herfra, man skal tage en bus til Sao Paolo. Da vi ankom lidt over en time senere, blev vi vist ud til et stoppested, hvor der gik busser ind til selve byen. Og derefter gik vi ellers op og ned ad gaden hele dagen for at shoppe. Meget af tøjet var billigt skrammel, som ikke sad eller så godt ud, men engang imellem faldt vi alligevel over noget der var værd at prøve. Og til sidst havde dankortet kørt gennem maskinen nogle gange alligevel. Vi tog afsted tidligt morgen, og var først hjemme ved 22-tiden om aftenen, så det var noget af en udflugt.

• Selve Petropoliz ligger op ad en bjergside, og det er en rigtig smuk by med en fantastisk udsigt. Vi mødte en fyr ved navn Morten til receptionen, og han bor i Petropoliz. Næste gang vi vil besøge byen, har han tilbudt os et sted at bo. Det er godt med lidt netværk hernede.

• Efter den vellykkede reception blev det min 19-års fødselsdag, som jeg selvfølgelig havde glædet mig rigtig meget til. Desværre lå Laura syg, så jeg dedikerede i stedet dagen til en masse skypeopkald hjem, så jeg ikke længere havde det "hængeparti". Det var dog en dejlig dag trods sygdom, da vi havde købt ind til en lækker brunch om morgenen med alt hvad det indebærer.

• Vi havde valgt at udskyde fejringen af min fødselsdag til den følgende fredag, hvor alle i huset var inviteret til dansk fødselsdag med danske fødselsdagsboller, lagkage, varm kakao, flødeskum, pålæg, brigadeiros og efterfølgende churrasco. Der var et par dage forinden handlet ind i Mundial (kæmpe indkøbskæde) for næsten 300 R$. Det var en dyr omgang.

• Vi lavede alt helt fra bunden, da lagkagebunde osv. ikke er til at få i Rio. Det var derfor også nødvendigt at starte dagen før, så vi stod i køkkenet i to dage, men hvor blev det hele også lækkert til sidst. Grillspyd med grøntsager, kød og bacon, boller med marmelade, lagkage med tre lag og creme og en varm kakao lavet fra bunden... mmmmh. Vi hyggede rigtig den aften, og det bedste af det hele var, at huset havde lagt sammen til en fælles gave til mig. Vi skal alle ud at paraglide her på søndag! Det kunne bare ikke blive bedre. :-)

• Hernede bliver resten af vores fritid ellers dedikeret til arbejde. Det er skønt at tjene en masse penge, og det er skønt at hænge ud med børnene, som alle er så dejlige at være sammen med. Men da vores tid så småt er ved at rinde ud, kan vi også godt mærke, at det er ved at være på tide at lege turister igen. Der er stadig en del ting, vi ikke har fået set og gjort, som vi bliver nødt til inden hjemrejsen i december.

Nu vil jeg ud og lave noget mad, så vi kan få slappet af inden arbejde i morgen. På onsdag skal vi enormt tidligt op og til lufthavnen for at få fornyet visa, så vi kan nyde de sidste måneder i Rio.
Até Logo!
Laura & Kaja