Beleza tudos mundos!

De sidste par uger i Rio har været pænt hektiske, for at sige det mildt.. Vi havde en masse børnepasning at se til og derudover blev vi praktisk talt smidt ud af vores husejer.. Pludselig var vi ikke længere velkomne i vores "hjem", vores skema var rimelig pakket og vi skulle bare ud af huset ASAP!! Den lyse side i sådan en situation er, at det går op for én hvor mange venner vi har egentlig har fået hernede og hvor søde og hjælpsomme de allesammen er!

Dramaet startede da alle vi unge udlændinge, som boede hos Sergio, indkaldt til et husmøde. I tilfælde af at nogen skulle være i tvivl: Sergio ejer huset vi boede i og er 58 år, noget af særling og fuld af lort! Vi var bekymrede fordi elektronik forsvandt i huset (specielt høretelefoner) og at han tog dele af folks depositum når de flyttede ud. Han havde en laaaaaang liste med latterlige regler og tog så penge fra folks depositum hvis de havde brudt en eller flere af disse. Normalt er depositummet for ødelagte ting/møbler eller forsvundne nøgler... Derudover havde han "double charged" (kan man sige dobbelt-udlejet??) et værelse og tjent fedt på det - dette ville han dog ikke indrømme og opfandt til gengæld en imaginær gæld til en af beboerne. Vi prøvede at have en fair og rolig samtale om disse ting, men han gik helt i defensiven og var slet ikke til at tale med. Dagen efter lavede han en ny regel: vi måtte ikke længere have gæster på besøg. Det var her vi, meget konfliktsky, tolerante og tålmodige danskere, fik nok! Vi sagde op 15 dage inden vores leje udløb (som reglen foreskrev det) og begyndte at lede efter et nyt sted i favelaen.

Vi havde ikke så travlt, for vi hvde jo trods al 15 dage til at finde os et nyt sted at bo... og dog. Efter en uge modtog vi en mail fra Sergio, som bad os om at flytte ud ASAP (-as soon as possible). Han var fair omkring betalingen og ville give os en uges husleje tilbage sammen med vores fulde depositum. Vi pakkede vores ting, satte dem af hos to danske bekendte (Mette og Nicolai, som også havde boet hos Sergio) og tog et par overnatninger hos Mitzi (en tredje tidligere husfælle) som boede i nabofavelaen Babelonia. Nu blev intensiteten af vores boligsøgning skruet helt i vejret samtidig med at vi pendlede fra den ene ende af Rio Zul til den anden for at passe alle vores aftaler.. Det var nogle travle dage!!

Hvad vi egentlig bare gjorde, var at gå rundt i Chapeu Mangueira og spørge folk om de kendte nogle der lejede et værelse ud. Her skal lyde et KÆMPE tak til Mette, en enormt sød dansk chick, der kækt jonglerede rundt med sit portugisiske sprog og hjalp us med at finde et sted vi kunne bo. Endnu engang blev vi testet i vores portugisiske og dumpede fælt :D Hvad vi generelt oplevede, og som blot bekræftede hvad vi allerede vidste, var at ALLE beboere i favelaen vi snakkede, mødte os med et smil og en imponerende imøkommenhed, venlighed og hjælpsomhed.

Vi fandt et værelse i CM hos en midaldrende mandlig turistguide. Fælles stue, køkken og bad, eget værelse, 400reais (svarende til 1200 DKK) i månedlig husleje og færre trappetrin end tidligere - vi takkede pænt ja og flyttede vores ting. Han lovede at skaffe os en seng og vi ventede spændt... en dag kom han hjem med to rul-ud-madrasser (tyndere end en dansk topmadras og ikke af tilsvarende kvalitet!!!) og mente at det var alt hvad han havde lovet os.. Vi havde dog en lidt anden definition af begrebet "seng", men ja. Vi vil prøve at skaffe en RIGTIG madras i løbet af den næste uges tid :) Indtil nu er vores tid i huset gået med at gøre MEGET grundigt rent! Vi har ikke set nogle kakkelakker endnu, hvilket er et godt tegn!

Oven på så dramatisk en uge, var vi virkelig glade for at weekenden skulle bruges på Ilha Grande. Vi var i fornemt britisk selskab med vores to yndlings englændere: Harry Dowdney og Danny Middleton - some fiiine lads. Vi startede ud i virkleig brasiliansk stil: planen var at mødes i Ipanema kl 10. Dette blev senere flyttet til 10:30. Vi kørte fra mødestedet kl. 11:30. Derefter skulle bussen samle folk op alle mulige steder i byen, så der gik godt en time før vi overhovedet var på vej ud af Rio. Efter ca. en times kørsel holdt vi ind for en lille tissepause.. eller det vil sige, det troede vi det var. Vi gør hvad vi nu skal hver især, får lidt at spise og sætter os så i bussen for at vise vi er klar til at køre videre - det var vores chauffør åbenbart ikke. Efter ca. 45 minutters venten dukker han op og kører videre uden så meget som en undskyldning eller forklaring. Træls fyr. Vi endte dog op hvor vi skulle og tog en båd ud til Ilha Grande. Omgivelserne var smukke og havet havde en meget lovende blågrøn farve. Om aftenen deltog vi i en stor churrasco, som vores nabohostel stod for. Bartenderen laver nogle lækre caipirinhas og i løbet af aftenen fik vi føjet mange nye drikkelege til samlingen! Vi fortsatte festen på øens eneste klub, hvor hele øens ungdom dansede røven i laser til fræk funk. Tømmermændene næste morgen blev kureret med et hovedspring fra molen. Kaja og jeg kom dog i problemer, da vi ikke havde armkræfter til at hive os op på trappen. Drengene, overlegne og stærke, måtte stå oppe på molen og guide os fordi en masse store klippe (lige under havoverfladen) og hen til en strand hvor vi sikkert kunne GÅ i land :p Vejrudsigten lovede ikke alt for godt for weekenden og det var også overskyet da vi tog derud fredag. Vi bevarede håbet om sol hele weekenden, medbragte i protest IKKE en paraply, men til ingen verdens nytte. Solen tittede ikke frem mellem skyerne én eneste gang. Vi besluttede alligevel at besøge en af øens berygtede strande, Lopes Mendes, og tog en 30min-tur i en taxibåd for at komme derud. Derfter ventede ca. 15 min. gåtur gennem skov/jungle hvor vi mødte en stor gruppe af aber. Elsker elsker ELSKER aber! Vi håndfodrede dem med æble (ved godt det ikke var det smarteste, men kunne simpelthen ikke modstå) og var pludselig fuldstændig omgivet af små opmærksomhedskrævende aber. Vi løsrev os modvilligt fra abegruppen og fortsatte til stranden. PHANTASTISK! Sandet under ens fødder føltes som kartoffelmel og var helt hvidt. Vi havde en hyggelig eftermiddag med fresco ball, fælleslæsning af Kajas nye yndlingsbog: 50 Shades of Grey, svømmeture og ellers bare afslapning. Vi mødtes med vores "kaptajn" og sejlede tilbage til vores hostel.

Tanke efter sådan en dag: Kaptajnen der sejlede os til Ilha Grade tjente 150reais (ca 450 DKK) på at sejler os frem og tilbage til Ilha Grande - en halv time hver vej. Han havde en dame med derud, brugte dagen på stranden og sejlede så tilbage. Han kunne have sejlet flere gange i løbet af dagen og tjent fint på det, men valgte ikke at gøre det. Sejler han i gennemsnit to gange om dagen vil hans månedløn være 27.000 DKK!! Hvor ville det være simpelt at leve på den måde. Købe en båd og et hus, sejle et par ture hver dag og så være i stand til at bo i paradis AKA Ilha Grande resten af livet. Tænk at det kan være så let og ukompliceret. Jeg ville ikke kunne gøre det for resten af livet, men tænk engang at rive et år eller to ud af kalenderen engang og nyde tilværelsen på en ø med et utal af bounty-strande - jeg ku' godt!

Muligvis vender vi tilbage til smukke Ilha Grande allerede i næste uge! Forhåbentlig vil vejrguderne denne gang være os nådige og velsigne os med godt vejr og MASSER solskin!

Puha. Jeg har skrivekrampe. Det bliver ikke mere for denne gang. Vores nye hjem har ikke internet, så vær tålmodige hvis I prøver at komme i kontakt med os :)

Beijos - Kaja og Laura