Profile
Blog
Photos
Videos
D. 7 september er Brasiliens uafhængighedsdag, og da det i år falder på en fredag, har alle forlænget weekend. Butikkerne er lukket, skolerne er lukket og vi har derfor også fri.
Det siges at Rio forvandles til én stor fest, udover det sædvanlige. Og da der altid er fest i Rio, er denne påstand ikke svær at tro på.
Selv har vi dog alligevel ikke helt fri. Vi skal passe to små norske børn, imens deres forældre er ude om aftenen.
Heldigvis fejres der hele weekenden, så vi kan nok nå at få lidt af oplevelsen også.
De to britiske fyre i huset, Harry og Dominic, samt deres (og vores) gode ven Danny havde overvejet en weekendtur til Ilha Grande, som vi ville deltage i. Men alt er booket op, så vores alternativ bliver i stedet små dagture til strande uden for Rio og flotte udkigsposter fra bjerge, vi skal hike.
Derudover overvejer vi at tage til det hemmelige vandfald i Jardim Botanicó, hvor man også kan bade.
Alt i alt bliver det en meget spændende weekend, der kommer til at byde på mange forskellige aktiviteter.
I dag kom vi hjem omkring kl. 18.30, da vi først var henne ved Ipanema for at se solnedgangen på arpoador, klippen der deler Ipanema og Copacabana. Det var fantastisk smukt, men det var vi heller ikke de eneste, der havde fundet ud af.
Vi vil lægge nogle billeder op, så I kan se den smukke udsigt.
Mange kram fra Rio!
- comments


