Efter 11 dage i Guaratiba, byen hvor tiden staar stille, blev vi inviteret paa weekendophold i Rio hos Marcos - verdens rareste mand. Marcos er vores kontaktperson, der skal hjaelpe os med at finde bolig, arbejde og faa os integreret i Rio. Han ejer den meget succesfulde restaurant Cais de Oriente, hvor vi har spist et par indtil videre; selvfoelgelig paa hans regning. Han bor i et hus, hvad der foeles som et palae, indeholdende 6 badevaerelser, 4 stuer, kaempe koekken, pool, motionsrum, 1,50 meter lang fladskaerm og malerier paa alle vaeggene. Desuden har han to soede, soede hunde, Bocs og Bacs, og en fantastisk kone, der agerer bonusmor i disse dage. Han har fire boern. Tre doetre og en soen, som alle er voksne. Den ene datter bor i England, og de to andre bor her i Rio. Soennen er model. Rigtig model. Verdenskendt model. Og ret flot! André hedder han. Og André tog os med paa stranden loerdag formiddag = model i stramme badebukser, OG han surfer... Marcos kender alt og alle, og har den sjoveste latter og varmeste smil der findes. Og saa kan han ellers godt lide at snakke - om ALT. Men han har ogsaa rejst verden rundt, fordi han er en meget anerkendt jazzpianist. Foerste dag, da vi moedte ham, tog ham og hans kone os med ud for at finde bikinier efter maden. Den brasilienske idé om en bikini er noget anderledes end den danske. Jo mer balle, desto bedre. Man foeler sig meget blottet, og der gik lang tid, foer vi fandt en nogenlunde stoerrelse bikini, der ikke saa ud som om, den var krympet i vask. Udover bikinijagten, var der ogsaa en fest i Marcos' restaurant om aftenen. GLS-party. Gay-Lesbian-whatever party - og vaerterne var ikke sene til at invitere os med. Dog var Laura syg, saa homoseksuelle fester gemmer vi til en anden dag.. Naar man som skandinavier med lyst haar og lys hud gaar rundt paa gaden i Rio, er det ikke sjaeldent at blive piftet efter og vinket til. We feel like rockstars. ;-) Ude i Guaratiba var vandroerene gaaet i stykker, saa flere af os havde ikke vaeret i bad i naesten 4 dage. I Marcos' palae har vi varmt vand og hver sit vaerelse med dobbeltseng... We really do feel like rockstars! Da Laura jo desvaerre var syg de foerste par dage, blev jeg noedt til at overtage smalltalken med Marcos loerdag aften under maden. Laura var nemlig gaaet i seng kl. 20:30.. Foerst lagde vi ud med en kaempe oel... Derefter roeg vi over paa vin, og som aftenen skred frem, overtog Marcos og jeg rollen som verdensmaend, og loeste samtlige (ok, maaske ikke samtlige, men taet paa!) problemer i verden. Det gjorde vi indtil 1:30 om natten - vaeldig hyggeligt!! Laura havde heldigvis faaet det bedre soendag morgen, saa Marcos havde lagt store planer for os. Vi mistaenker ham stadig for at have haft skumle bagtanker, hvorvidt han kunne faa vikingerne til at blive fulde, for hele dagen tilboed han oel og caipirinha (en drik med masser af vodka, lime/passionsfrugt, sukker og isterninger). Dem noed vi undervejs paa vores lange gaatur op og ned af Ipanema. Vi gik fra taarn 11-7 og tilbage igen. I alt en gaatur paa 8 km, saa der var brug for de alkoholiske forfriskninger. Foerst havde Marcos dog taget os med paa et marked, hvor der var alle mulige slags frugter, groent, fisk og andet spaendende. Her proevede vi sugarcane - en drik lavet af sukkerroer. Det var virkelig soedt og blev hurtigt for meget. Men alt hernede smager anderledes, saa det er med at vaere aaben overfor nye smagsoplevelser. Og meget af det smager faktisk rigtig godt, naar foerst man vaenner sig til det. Efter turen langs stranden og markedet, tog Marcos os med paa en lille bar, man hernede kalder Butch King. Det minder lidt om en dansk pub om sommeren, hvor folk sidder og faar sig en kold oel og ser sport. Men dagen var endnu ikke forbi, selv for en mand omkring de 60. Om aftenen tog Marcos os nemlig ned til omraadet Gavea, hvor folk stimlede sammen foran barerne. Her stod vi en times tid, og fik os lidt flere oel. Det var ogsaa her Marcos fortalte en lille historie, om dengang han fik besoeg af Morgan Freeman i sit palae (!!!!) Vi har derfor besluttet at sidde i samtlige stole i hans palae, bare for at kunne sikre os, at vi har siddet i samme stol som selveste hr. Morgan Freeman. I dag har vi vaeret paa vandretur til et naerliggende vandfald. Turen tog ca. en time, og stigningen var uden for kategori.. Men det var til gengaeld et rigtig flot vandfald. Nu vil vi tage tilbage til Guaratiba, men kommer forhaabentlig snart tilbage til Marcos' familie og palae. Jeg har nemlig endnu ikke siddet i samtlige stole! Kaerlige (og lidt varmere) hilsner fra Rio Laura og Kaja P.S. Billeder fra weekenden er lige kommet op - tjek dem ud!