Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har været en dag på farten. Vi lejede en scooter og så tog vi på find-et-godt-sted-at-snorkle-jagt. Et lille stykke fra hvor vi bor ligger et japansk skibsvrag fra 2. verdenskrig, som skulle være omgivet af koraller og farverige fisk. Det skulle vi da se, så afsted det gik med Michael bag gashåndtaget og mig i sidste led bagpå. Det var helt en oplevelse at køre i venstre side af vejen. Flotte så vi da også ud, med hver sin æggeformede styrthjelm, hehe.
Anyway, vi kom ret hurtigt frem til stedet og blev mødt af en strand fuld af sten, skuffelse. Nå nå, vi måtte ned over stenene og fandt en plads til vores ting, hvorefter vi satte afsted mod vandet i et rimelig langsomt tempo for stenene var både varme og mange, av av av!!
Til min meget store skuffelse, så fortsatte stenen så langt ud i vandet, som jeg overhovedet kunne se og nej, det var egentlig ikke langt jeg kunne se for sigtbarheden under vand var 5-10 cm. på grund af de store bølger. Så frustrationerne blev enorme, da stenene synes at fortsætte i en evighed og efter at være blevet tæsket rundt i sten og bølger i 5-7 minutter gad jeg ikke det fis mere og gik i land. Det skal da lige tilføjes, at mit humør ikke blev bedre af, at Michael i sit forsøg på at hjælpe mig med at få svømmefødder på slog mig i hovedet med dem gentagne gange, hmmm..
Sur og tvær gik jeg på stranden mens Michael tog til søs og så på det døde skib. Ret hurtigt kom han dog op igen, men nu har vi da prøvet kræfter med det. Resten af formiddagen gik med at finde en ny strand med sand den her gang og det gik forholdsvis hurtigt, troede vi... Stranden var fin med sort sand godt, men det var sand og dejligt at gå på trods det brændte enormt meget.. Da vi så skulle i vandet blev vi igen mødt af sten og jeg forsøgte at komme i vandet og ud over stenene til de fine koraller, men det var simpelthen for smertefuldt. Konklusion = Strandende her i Amed-området er noget skrammel! Så vi droppede strandene og tog i stedet i poolen hvor vi bor og det var tiltrængt både pga. varmen men bestemt også for ballerne, som skulle rettes ud, efter vi egentlig havde kørt en del timer på scooter..
Det blev dagens hit at være i poolen for vi havde det så sjovt!! Måske vi skulle anskaffe os en pool hjemme i fællesarealet.. Endnu et plus er den gode motion, det giver med alt det svømmen og leg i vand. Det er nok fint nok at vi får rørt os lidt oven på al den klamme MacD mad vi fik på Borneo og Filippinerne. Maden her på Bali kan vi dog ikke klage over. Vi har prøvet nogle af deres national-retter og det er virkelig lækkert og de bruger krydderier, jaah. Det kunne Malaysia og Filippinerne godt lære noget af.
Vi skal også snart bestige vulkanen, Rinjani på Lombok som vist er Asiens tredje højeste bjerg og ret krævende - hvad har vi dog meldt os til?! - så hvis vi skal overleve den bjergbestigning, er det vist fornuftigt at få pulsen lidt op inden så vi er bare en smule forberedte..
- comments