Profile
Blog
Photos
Videos
Bunutan, 8. august 2012 kl. 07.04
Godmorgen!! Det er en fantastisk morgen :D Klokken er lidt over syv, solen står allerede højt på himlen og fuglene pipper om kap. Michael sover stadig og måske er det havets bølger, der stille slår mod kysten, som luller ham i fortsat søvn. Jeg sidder ude på balkonen i sommerkjole og nyder de varme vindstrøg, som nok allerede har nået en temperatur på 26 grader, mens jeg ser solen langsomt klatre endnu længere op. En af døtrene til her hvor vi bor, har lavet dagens første offergave, som fint stilles ud og røgelsespindene giver en afslappende aroma. Dagen er langsomt skudt i gang i en tempo, som måske kun findes på Bali...
I går ankom vi til Bunutan, som ligger på Balis nordøstkyst, hvor vi skal være til den 12. august. Det er ikke rigtig en by, men en kyststrækning på 15 km., som omfatter syv landsbyer.
Vi har fået en bungalow, som ligger på klippesiden ned mod stranden og iiih hvor er det dejligt. Vi har ca. den sejeste udsigt so far og nyder det fuldt ud. I går var vi i poolen og det var rart oven på nogle dagen i Ubud-by og en tre timer lang køretur derfra og hertil.
I dag skal vi på stranden og se, hvad den byder på. Det er sort sand her, fordi vi er forholdsvis tæt på vulkanen, Agung, så er lidt spændt på, hvordan det føles mellem tærerne, hehe. Ellers er planen, at vi skal slappe af de næste par dage og leje nogle scootere, så vi kan komme til et vandtempel, der ligger 40 km. væk, se lidt af kyststrækningen og måske nå ned til et urbalinesisk samfund, som findes i Tenganan.
- comments