Profile
Blog
Photos
Videos
17. august, Sanur
I går eftermiddag landede vi i Denpasar, Bali og efter en nat i Sanur besluttede vi os for at tage til øen, Lembongan ud for Balis sydlige østkyst. Vi havde tænkt, at vi skulle være i Sanur nogle dage, men vi bestemte os for at prøve Lembongan nogle dage først. Sanur by virker meget lille og der er kun en hovedgade, hvor restauranter, små butikker og hoteller ligger i massevis som perler på en snor.
Der er enormt mange turister og jeg tror, at det er i Sanur alle danskerne har gemt sig, for der var en del flere end vi har mødt hidtil. Det hele var måske liiidt for turistet, men i det mindste ved de lokale, hvad turisterne vil have og ikke have. Dermed ikke sagt, at det skal være vestligt, men mere ment som, at de ved, at folk ikke gider "hives" i for at se butikkerne, gå ind i restauranterne, tage en taxi osv. - De lokale spørger når man går på gaden om man er på udkig efter eksempelvis frokost, et lift eller en ny kjole og det er meget irriterende i længden, men her behøver man kun sige nej en, måske to gange modsat andre mere ikke-turistede steder på Bali og især Lombok. Så jeg må vel sande at masse-turismen har gode og dårlige sider. Jeg ved i hvert fald, at hvis jeg igen skal besøge et land eller et område, som er ny inden for turisme, så skal turen være arrangeret så jeg/vi ikke skal fjumre rundt på egen hånd.
Anyway, I Sanur var der ikke den hvide sandstrand, vi havde håbet på og læst, at der skulle være. Så vi har købt en billet til Scoot Fast Boat, som skal tage os til Lembongan Island i formiddag. Men jeg vil nu gerne tilføje, at stranden er lækker selvom den ikke er hvid :) Mens vi sad og ventede på at vi skulle afsted med båden, foretog en balinesisk kvinde en af dagens mange ofringer og ceremonier til ære or guderne/ånderne. Det er en sjov lille ting, hvor de placerer en lille flettet kurv lavet af siv eller sådan noget, hvori der ligger blomster, pynt og ting, som de giver til ånderne. Det være og eksempelvis lidt is, mønter, cigaretter ler kiks. Ofte bliver ofringerne fortæret af fugle, men det er ok for, for balineserne handler det om gavmildhed og glæden ved at give og dele. En meget fin tradition, men det kan godt virke lidt skørt til tider når man skal undgå at træde på kurvene, som findes på strande, fortorv, dørtrin og endda også på bilernes instrumentbræt mm.
- comments