Profile
Blog
Photos
Videos
Vi var nær aldrig kommet med flyet ud af Denpasar i Bali, Indonesien...
"Michael Fogh (folk udtaler det 'f**k', fedt!!) and Janne Emilie Broholt, please go to gate 4" lød det over højtalerne 1,5 time før vi skulle gå til gaten. Jeg tog det stille og roligt for den melding havde jeg ikke hørt ude på pigetoilettet, men da jeg kom ud til Michael var han helt i panik og han havde slet ikke tid til, at jeg skulle finde en medarbejder, som jeg kunne aflevere en glemt pung, pas og boardingpasses til.
I vores forvirring og hast til gaten, lang tid før vi egentlig skulle være der, blev vi stoppet af en Qatar Airways medarbejder, som kunne huske os fra da vi var ved baggage drop-skranken. Det var hende, der havde efterlyst os og hun havde meldingen: "There is nothing wrong, it is just a problem with your tickets". Altså, i min verden er der et problem, når der er noget i vejen med billetterne, spændende..
Hun ledte os hele vejen tilbage til udgangspunktet, check-in, men havde i mellemtiden bedt om vores pas, som skulle opbevares hos immigrations-politiet.
Så der stod vi; ingen baggage for den var allerede afleveret og klar til at komme på flyet, ingen pas, for de var "beslaglagt" og åbenbart heller ingen billetter til at komme ud af Indonesien og et skridt tættere på hjem, Danmark. Ergo, stuck in Indonesia.
Vi blev "overgivet" til to meget flinke Qatar Airways medarbejdere, som forklarede os, at der var en flyafgang i Malaysia, som vi ikke havde benyttet og derfor spærrede det for resten af vores flyrejser, da billetterne var købt som en "pakke-rejse". Altså, vores billetter var ikke gyldige, sh*t!! De flinke mænd ville meget gerne, at vi kunne fremvise bevis for, at vi havde været med flyet i Malaysia, men det kunne vi ikke for den afgang, der stod i deres papirer, at vi skulle havde været med, var en anden en den, som vi egentlig var med i sin tid for over en måned siden. Den afgang, der stod i deres papir, var vi totalt uvidende om og den stod ikke anført nogen som helst steder i vores papirer eller rejseplan fra Jysk Rejsebureau, flot. Vi måtte vente til de fik ringet til Malaysia Airlines, som vi angiveligt skulle have fløjet med, og rådført sig med diverse managere.
Stres stres stres, og dog, Michael tog det så pænt og holdte sin irritation og anspændthed på et lavere niveau end jeg nogensinde har set fra ham i en så alvorlig situation. Det gjalt jo faktisk vores videre rejse og mulighed for at komme hjem uden at skulle købe nye billetter til et fyldt fly, hvorfor nye billetter ville være nødt til at være first class. Jeg gjorde alt for at holde humøret oppe, være så rolig som mulig og tænke klart for at Michael ikke skulle gå i panik. Jeg vælger da også at tage hans ord: "Hvordan kan du være så positiv og rolig?" som en fin, lille kompliment. Men i bund og grund var der jo ikke noget at være sur over eller nervøse for, for vi havde ikke gjort noget forkert og i værste fald ville Jysk eller Gauda skulle betale for nogle nye billetter på first class - Det kunne ende i held i uheld, hvis du spørger mig.
Ventetiden og uvisheden om vores videre færd var lang, men det hjalp, at vi var i godt humør og tog et slag kallaha på Ipad'en. Måske var det dét, der gjorde udslaget: "We have decided that...laaang pause... we will close our eyes on this one 'cause it is really complicated". Juhuu!! Lettelse og meget store smil og tak tak tak. Efter den lille hjertebankende melding blev vi straks eskorteret tilbage til gaten og fik vores pas igen. Det var da heller ikke ret meget for tidligt for hurtigt efter kunne vi gå ombord på flyet, læne os tilbage og se frem til en 10 timers flyvetur (2,5 timer er nu overstået, da vi har mellemlandet i Singapore), der skal tage os til Qatar og 50 graders varme...
Det var da også lige før vores flyrejse stoppede i Singapore, sådan føltes det i hvert fald da vi landede...
Den søde søvn havde sneget sig ind på mig, men alligevel var jeg lidt ved bevidsthed og vidste godt, at vi skulle til at lande. Flyet larmede og rystede, som de altid gør når de skal lande, men kontakten med jorden var hård og unaturlig. Vi vippede fra side til side og, hvad der i halvsovende tilstand virkede som skrig, indikerede da også, at noget ikke var, som det skulle være. Ret hurtigt var jeg lysvågen, men så en masse forfærdelige billeder og forestillinger for mine øjne og de var ikke pæne.
Det føltes som om flyet var kommet meget skævt ned på kun det ene hjul og nu forsøgte at styre kontra, hvilket fik det til at vippe og det eneste jeg kunne tænke på var: "nu snurrede vi snart rundt og ender i en kugle af ild og røg". Meget dramatiske tanker, men det var rigtig ubehageligt. Heldigvis gik det ikke sådan. Piloten fik styr på det hele og sikkert også på meget kort tid, men det føltes som lange minutter. Flyet blev bragt til stop og jeg kunne ånde lettet op, gå ud af flyet og se frem til den videre 7,5 times flyvetur om 1 time og 20 minutter. Doha, hope you are worth the trouble ;)
- comments