Profile
Blog
Photos
Videos
Det har været en dag fuld af oplevelser!
Efter at være lysvågen kl 06.30 og have set en fantastisk solopgang tog vi ned og fik morgenmad, hvor vi formåede at tilsnuske os hele TO pandekager hver til morgenmad. Det var nærmest himmelsk, eftersom morgenmadsportionerne er små og appetitten stor.
Kl. 09.20 blev vi hentet af en taxa-mand, som skulle tage os med til nogle vandtempler for 200.000 rupiah (ca. 130 kr.). Vi kørte gennem en masse landsbyer og så noget skønt natur fuld af risterasser, palmer og bjerge mm. og selvfølgelig en hel r..fuld scootere, som der er usandsynligt mange af her på Bali, wow! Anyway, vi kom til vandpaladset, Tirtagangga og det var rigtig flot. Der var fyldt at skøre statuer, store bassiner, springvand, kanaler og et bassin med ferskvand. Det Michael var mest betaget af var nu de kæmpe karper, som reagerede vandbassinerne, hold op de var store og tykke!! Han kunne næste ikke sige andet end: "se den karpe, og den karpe". Så nu har jeg fået nok af karper.. Ret hurtigt efter vi var kommet begyndte det at vælte ind med turister og det var virkelig ærgerligt, for den idyliske og balinesiske stemning forsvandt lige så stille og atmosfæren gik fra gammel æstetisk til moderne og fuld af telelinser på kæmpe kameraer.
Men men, turen gik videre og endnu mere imponerende var det andet vandpalads vi besøgte, Taman Soekasada Water Palace. Engang var det her, hvor den royale del af Bali holdt til og kom for at slappe af. Der er nu heller ikke noget at sige til, at de kunne finde ro der for det var godt nok flot, fredeligt og med masser af plads til at man kunne føle sig alene. Vi var nu uogså ret alene for antallet af turister kunne tælles på en hånd og vi delte kun det flotte palads med et filmhold og nogle par, som fik taget bryllupsbilleder. Vi fik dog også lidt motion for der var en del trapper der skulle besejres før vi kunne komme op på toppen og nyde den skønne udsigt ud over hele paladset. - helt sikkert et palads der kan anbefales at besøge trods vi endnu ikke har fundet noget om det i rejsebøgerne, hmm..
Da vi kom hjem tog vi lige en halv time ved poolen inden vi smuttede ned i byen for at stille nysgerrigheden omkring hanekampe. Jeg selv var ret splittet og kunne ikke finde balance mellem nysgerrighed og frastødelse. Min nysgerrighed blev dog hurtigt stillet og det blev til ren frastødelse!! Let me paint you a picture:
Det er varmt, støvet og luften sitrer af spænding. Der holder masser af scootere og motorcykler og vi passerer kvinder, der sidder ved madboder, til vi kommer til "arenaen", hvor 40-50 mænd og drenge står og hujer, råber og hepper. Rundt omkring står der små flettede kurve på størrelse med en lille indkøbskurv, hvor der er haner inden i. Der udveksles penge, som skifter hænder igen og igen og i midten af det hele ses to haner, som holdes højt over hovedet af hver sin ejer. Flotte ser de ud, med der er noget unormalt ved dem... - Deres hanekam er kappet af og på deres højre fod er fastgjort en yderst skarp genstand med et 5-6 cm. langt knivblad. Hanerne ser meget fredelige ud, men det bliver hurtigt ændret. Før kampen begynder skal hanerne ophidset, hvilket sker ved at alle tilskuerer hæver stemmerne og hujer og råder endnu højere end hidtil. Desuden gør ejerne alt hvad de kan for at ophidse dyrene ved at sætte dem over for hinanden, jappe dem i nakke og hive i fjerene, hvilket får hanerne til at rejse deres fjer omkring hovedet som en anden påfugl. De puster sig op og virker pludselig rigtig frygtindgydende. De sidste væddemål indgås og kampen går i gang...
Mere kan jeg ikke fortælle for jeg blev nødt til at gå min vej. Det er simpelthen så usmageligt og synd og så kan det måske forsvarres med, at det er deres kultur og bla bla bla, men der er så mange fine ting i den balinesiske kultur, så de kunne nok godt lige klare at udrydde den her ene ting.
Michael så kampen og jeg blev da glad da han fortalte, at de ikke kæmpede til døden men "bare" til den ene havde fået et stiksår. De to haner var ikke tilstrækkeligt aggressive overfor hinanden efter balinesernes smag så de blev simpelthen sat i samme lille bur, hvor de så skulle kæmpe. Føj for en tradition! Det er heller ikke super rart at gå gennem landsbyerne og se alle de haner, som står i solen (stadig i et lille bur på størrelse med en lille indkøbskurv - og det er altså KÆMPE haner), men at passe hanerne er det, som mange af de balinesiske mænd laver hver dag. Der skulle efter sine også være rigtig mange penge at hente i hanekampe, da meget store summer ind i mellem er på højkant. Nogle haner er da også nærmest pakket ind i vat og silke lagen, så det er jo nok nogle af "de dyre drenge"..
Hanekamp er en begivenhed, som finder sted dagligt her i landsbyen mellem kl. 15 og 17 selv om det er ulovligt. Det er dog så indgroet i deres kultur, at politiet kigger den anden vej og gamblingen fortsætter.
Nej, så kan jeg bedre lide den tradition vi faldt over på vej ud og spise her til aften... Vi gik en tur ved stranden, hvor vi mødte en masse fintklædte folk, og tænkte ikke mere over det, indtil vi på tilbagevejen så en forsamling af flotte mennesker siddende på strandende og synge, bede og spille musik. Vi vidste ikke, hvad det var der foregik, men nysgerrigheden drev og hen til menneskemængden i hastige skridt og pludselig stod vi midt i en religiøs ceromoni, hvor der skulle ofres til guderne.
Det var vildt at se og vi var de eneste turister, hvilket var endnu mere vildt og gjorde det hele enormt autentisk. Efter at have bedt og spillet musik blev gaver som levende kyllinger, en and, ris, penge og mange andre gode ting smidt i havet. Efter begivenheden forlod de alle stranden og lige som festen var begyndt var den ovre igen. Fantastisk oplevelse at finde sig selv midt i noget ukendt, glædeligt og langt fra egen kultur. Oven på den skønne og højt-humør-givende ceremoni fandt vi os til rette på en "restaurant" ikke langt derfra, hvor vi fik rigtig balinesisk mad, siddende i omgivelser af rigtig bambus, i smørhullet af en rigtig balinesisk familie. Hvor var det skønt og en dejlig afslutning på en virkelig kulturel og autentisk balinesisk dag.
I morgen skal vi på stranden og snorkle, for det har vi ikke været endnu. Vi regner med at leje nogle scootere, så vi kan blive en del af scooter-slænget på Bali og så tager vi ud og ser "the Japanese Wreck", som kan ses ved snorkling få meter nede. Jeg skal dog lige overvinde det kulsorte og lidt skræmmende sand, som den nærliggende vulkan forsyner området med..
- comments