I dag, søndag, boed paa ekskursion med den nepaleser (Anjana) der arbejder paa platformen og bl.a. skal undervise os i nepali. Turen gik ud til yderkanten af Kathmandu, hvor luften er en smule renere, og udsigten er helt fantastisk. Et bakket landskab i et sindrigt system af terrasser, hvor afgroederne dyrkes, straekker sig saa langt oejet raekker. Et sted gaar to kvinder i straalende toej i forskellige orange nuancer og knokler. Lidt laengere henne er to maend i gang med at ploeje ved haandkraft. Bagved ses flere groenne bakker, hvor lignende scenarier sandsynligvis finder sted, og ovenover det hele kroner Himalaya med sine snedaekkede tinder, der ses stadigt mere tydeligt i takt med at disen letter og vejret bliver klarere. Selv solen foelger her den rolige mentalitet, der hersker i landet - hver ting til sin tid og naar vi det ikke i dag, goer vi sikkert i morgen, tid er der nok af - og braender sig stille og roligt ind paa os, saa de lange bukser, der ved afgang kun akkurat holdt kulden paa afstand nu foeles som et fejlagtigt valg af paaklaedning.

Anjana havde arrangeret en sejltur paa den hellige Slange Sø med 8 volontoerer af gangen i en kano og en nepaleser til at padle os rundt, adskillige templebesoeg i templer, hvor hvide mennesker ellers er et saersyn, hvilket betoed stor interesse fra de lokale og ikke mindst omvendt. Saa mange samtaler blev det til - foert paa halvt engelsk, halvt tegnsprog. Endnu et kulturmoede fandt ogsaa sted inde i skoven. En stor flok unge mennesker og boern moedes blandt traerne efter skole medbringende en ghettoblaster og to store hoejtaler samt en masse god nepalesisk musik. Og saa er der fest og glade dage! Et danse"gulv" bliver dannet i skovbunden, og de modigste vover sig derud og bevaeger sig paa improviserede maader i takt til musikken, mens de resterende begejstrede staar og ser til fra en forhoejning og kommer med opmuntrende tilraab og klapsalver. En lille flok unge drenge er i gang, da vi kommer derhen og kaster hele tiden diskrete blikke i pigernes retning, mens de lader ben og arme flyve rundt i stadig mere vilde bevaegelser. Stort postyr vaekker det, da 20 hvide volontoerer pludselig kommer vandrende ind paa pladsen. Hurtigt er vi omringet af boernene og flere faar pludselig mod til at vise deres evner paa dansegulvet. Et par piger drister sig generte til at sporge om ikke vi vil deltage. Mange toever, men tre hopper vi som de foerste ind i flokken af nepalesere i alle stoerrelser til larmende jubel fra de tilskuende. Der er gang i festen. Flere volontoerer springer ind, og nepaleserne bliver ligeledes flere og flere. Boernene er over det hele og tager gladelig en fremstrakt haand og danser lidt genert men stolt med de hvide mennesker. Modet bliver stoerre og bevaegelserne friere. Opfordringer til piruetter adlydes med stor glaede. Der drejes og snurres og kastes haandtegn. Glaeden bruser i blodet paa saavel volontoer som nepaleser. Som afslutningsdans laegger volontoererne boernes haender paa skuldrene af sig selv og hinanden og danner en lang kaede af boern og unge, hvide og ikke-hvide og danser i samlet flok rundt i ring paa dansepladsen i skovbunden. Det summer af energi og ingen bemaerker den skrattende lyd fra de billige hoejtalere, der blot bliver en del af musikken og stemningen.