Saa er ogsaa den foerste fridag gaaet. Den blev benyttet til at kigge lidt naermere paa Kathmandu og besoege det saakaldte "monkey temple". Mange kilometer er tilbagelagt, saa de fleste af os sidder nu med oemme foedder. Men det har bestemt vaeret anstrengelserne vaerd. Det er en hel oplevelse i sig selv blot at gaa rundt i gaderne og iagttage virvaret. En mand kommer gaaende med et skab paa ryggen baaret i et baand, han har omkring panden; lugten af bilos blander sig med duften fra de mange boder, hvor man kan koebe de velsmagende momos (ravioli-lignende pakker med grøntsagsfyld o.a.); en mor raekker forventningsfuldt haanden ud i haab om at nogen laegger et par rupies i den, mens lyden fra de mange bilhorn overdoever graaden fra det spaedbarn, hun har i favnen. Ovenfor det hele sidder en hvidhaaret, aeldre dame og kigger ud gennem sit vindue paa alt hvad der foregaar under hende. Det furede ansigt skjuler et saet oejne, der ser det hele: volontoererne, der spoerger en lokal - ivrig efter at hjaelpe - om vej og faar et svar paa svaertforstaeligt engelsk; den lille dreng, der sidder i en balje med snavset vand midt paa gaden og bliver skrubbet af sin farverigt klaedte mor; de to koeer, der gaar ud paa vejen og oejeblikkeligt skaber en trafikprop uden lige. Foerst da de har passeret, saetter kaosset atter i gang. Koerer man en ko ned med dennes doed til foelge, kan man risikere at faa op til 20 aars faengsel. Disse to koeer naar dog helskindet over til den affaldsbunke, de aabenbart stilede mod. En bunke magen til de utallige andre, der er fordelt langs vejene i hele Kathmandu. Plastik, frugtskraeller og ledninger blandet med den altigennemtraengende snavs, der goer papiret sort om aftenen, naar man pudser naese og faar oejnene til at svie paa vesterlandske volontoerer.

Og det er blot et lille udsnit af Nepals hovedstad, Kathmandu. Byen hvor det en dansker ville kalde bjerge blot er bakker, fordi de ikke engang er hoeje nok til helt at skjule Himalaya-bjergene, der lader tinderne i alt deres skoenhed titte op bagved. Den by, hvor regeringen oven i de uforudsigelige stroemsvigt har indfoert kontrollerede stroemsvigt - for tiden paa 72 timer om ugen - fordi elektriciteten fremstilles ved vandkraft, og vandet foerst for alvor fosser igen til foraaret. Det er derfor byen, hvor man kan opleve at en tjener paa en restaurant kommer og beder en skynde sig med ordren, saa han kan naa at tilberede den inden naeste stroemsvigt, som er om ti minutter.

Byen, hvor man laegger sig til at sove med et smil paa laeben i forventningsfuld glaede over hvad morgendagen mon bringer.