<!-- @page { size: 8.5in 11in; margin: 0.79in } P { margin-bottom: 0.08in } -->

Argentinsk bryllup vol. 2 og sidste dage i Rosario

Vi ved godt, at dette er en del forsinket, men skrivelysten har ikke været så stor, da Arendse har været halvsyg de sidste par dage.

Da Arendse boede i Rosario, var en stor del af at være sammen med de andre udvekslingstudenter, meget naturligt at være sammen med deres værtsfamilier. På den måde lærte hun Virginia Nuño at kende, der var værtssøster til først den amerikanske pige Kayte, og sidenhen den hollandske pige Alwine. Og da Virginia tilfældigvis skulle giftes mens vi var i Rosario, blev vi inviteret med - troede vi. Virginia havde nemlig ikke forstået, at vi var 2 der rejste sammen, så kun Arendse blev inviteret med til middagen.

Løsningen på vores problem blev, at Ida tog med til globryllup i kirken, og derefter tog en taxa hjem, imens Arendse tog helt alene til selve festen, som desuden blev afholdt langt pokker i vold uden for Rosario. Pga. den lange afstand tog Ida ikke ud og var med til "Brindis" (komme og ønske tillykke efter middagen), selvom hun var blevet inviteret med til dette, som et lille plaster på såret.

Virginia og Eliseos bryllup var for os begge to vores første katolske bryllup. Og det var nok mere anderledes, end vi havde forestillet os. Alle stod uden for kirken, da vi ankom i sidste øjeblik. På invitationen stod der, at ceremonien startede kl. 21:15, men det var det tidspunkt bruden ankom på, og så gik der yderligere 10-15 min. inden hun rent faktisk trådte ind i kirken. Det underlige var, set med danske øjne, at folk først gik ind i kirken, efter at Virginia var begyndt at gå op ad gulvet. Faktisk blev folk ved med at strømme ind under ceremonien. Desuden stod alle gæster op under hele vielsen - ikke kun da bruden kom ind, og gik frem og tilbage for at kunne se bedre, gerne mens de småsnakkede med andre. Alt sammen noget som ikke ville være specielt velanset i Danmark. Ceremonien blev yderligere forsinket, da man hele tiden skulle vente på, at det til-lejligheden-hyrede kamerahold stod i en ordentlig position til at kunne filme og forevige alle detaljer.

Derefter blev Ida sendt hjem med en taxa, og Arendse fik lov til at køre med noget familie ud til middagen. Det var dog ikke den mest positive oplevelse, da hun følte sig lidt ensom uden Ida - den eneste hun rigtigt kendte var bruden, og hun var logisk nok travlt optaget. Desuden var hun så uheldig at blive ramt af mavepine, så hun tog hjem tidligt (dvs. halv tre) inden hun havde nået at få dessert. Inden da nåede hun dog at opleve, at hendes bordherre bestak en af tjenerne til at give ham en flaske Fernet Branca, som han så kunne sidde og blande i sin cola under bordet. -Heller ikke noget man oplever så ofte i Danmark.

Den sidste uge i Rosario lavede vi ikke så meget. Vi flyttede ind hos Arendses veninde Josefinas onkel, der havde et ledigt værelse inde i centrum, og gik egentlig bare mest rundt i derinde.

Da Josefina ud over at laese internationale relationer, ogsaa uddanner sig til spansk-engelsk tolk, tog vi med til hendes timer. Spansk grammatik fik vi ikke saa meget ud af, men saa haabede vi at Engelsk Litteratur, ville vaere lidt mere interessant. Der tog vi grueligt fejl. Hvad vi fik var et rigtig godt eksempel paa hvad man IKKE skal goere, naar man holder oplaeg. Oplaegget handlede om en novelle af Ernest Hemingway, hvilket saa indbefattede direkte oplaesning af et par taetskrevede A4 sider om hans liv og goeremaal, samt en opremsning af SAMTLIGE hans vaerker. Og nej, ingen powerpoint, plancher eller noget som helst. Naesten halvanden times monoton oplaesning. GAAAB!

Vi fik også besøgt det naturvidenskabelige museum (direkte oversat), med udstoppede dyr og fugle fra Sydamerika. Kvaliteten af udstopningerne var ikke så høj, så det mest interessante var, at dyrene var fra Sydamerika, og altså var små-ukendte for os, og at et almindeligt pindsvin (ligesom dem man finder i danske haver) blev set som eksotisk.

Hver dag spiste vi frokost og aftensmad hos Josefina, men det var desværre den eneste tid vi kunne tilbringe med hende, da hun havde afsluttende eksamener i en del fag (pga. omvendte årstider), og derfor skulle læse en hel del. Da Josefinas onkel skulle på ferie, blev vi installeret på et nærliggende hostel torsdag og fredag nat, hvor der dog ikke skete så meget. Alle de andre logerende var spansktalende, og de sad lidt og havde deres eget spanske fællesskab, mens de delte maté og en joint. Vores vasketøj lugtede lidt sjovt bagefter…

Fredag kom Sebastián tilbage fra en fantastisk bryllupsrejse i Cuba, og som Arendse havde forudset, blev han meget forarget, da han hørte, at vi boede på hostel. Lørdag formiddag checkede vi derfor ud ad "Rosario Hostel - the best place for travellers", og flyttede ind hos det nygifte par. Det var rigtig dejligt, og såselvom det kun var for en enkelt nat. Det var afslappet, hjemligt og hyggeligt - især fordi Patsy og Seba er så søde og gæstfrie begge to. Søndag viste Sebastián os rundt i Rosario i bil, bl.a. i det rige, gammelengelske område Fisherton, som ikke er så let tilgængeligt med offentlige, inden vi spiste frokost ved floden. Det endte med at blive en rigtig hyggelig og rar måde, at få afsluttet vores ophold i Arendses gamle by.

Ved syv-tiden steg vi ombord på en langtursbus i busterminalen, og så stod den ellers på ca. 19 timers køretur, inden vi ville komme frem til Puerto Iguazu, hvor vi skulle se de fantastiske vandfald.