Profile
Blog
Photos
Videos
Bryllup på argentinsk manér.
Endelig oprandt dagen for Sebastiáns bryllup, hvilket var den egentlige grund til, at vi tog til Argentina på dette tidspunkt.
Formiddagen blev brugt på at sove, lægge billeder ind på bloggen, skrive mails osv. Selvom alt foregik i et meget behageligt tempo, lykkedes det os alligevel, at gå for sent i gang med at pakke gaver ind og gøre os klar. Der ud over havde vi heller ikke rigtig heldet med os, for en lille time før vi skulle gå, begyndte det at stå ned i stænger efterfulgt af lyn og torden. Vi var desuden blevet lovet et lift til festsalen, men da Argentina spillede en vigtig kvalifikationskamp, blev tilbuddet taget tilbage, og det var desuden ikke muligt at få fat på en taxa, da alle var indenfor og se kampen – typisk Argentina. Heldigvis var værtsmor Alicia så sød at træde til og køre os, selvom hun absolut ikke brød sig om at køre i stormvejr.
Vi ankom til festsalen i sidste øjeblik – lidt våde – men fik alligevel lov til at vente en halv times tid inden bruden og den dommer der skulle vie dem, kom frem pga. vejret.
Sebastián og Patsy havde valgt ikke at blive viet i kirken, men blev altså viet af en dommer i festlokalet. Selvom det ikke var et traditionelt kirkebryllup, var der stadigvæk mange argentinske bryllupstraditioner. Patsy var hvid brud, Sebastián var i sort jakkesæt og slips, de udvekslede ringe og efterfølgende kylede vi ris i hovedet på dem. Derefter er traditionen, at alle hilser på bruden og gommen – hver for sig – og ønsker dem tillykke. Efter lidt pindemadder fik vi lov til at sætte os ved de smukt pyntede borde. Middagen bestod af champignontærte til forret, en slags svinebøf med sovs og flødekartofler til hovedret, og til dessert fik vi chokolademuffin med vanilleis. Egentlig ikke specielt traditionelt argentinsk, men måske var det pga. deres rejselyst og viden om verden, samt indflydelsen af Sebastiáns udvekslingsophold i Danmark.
Danske og argentinske bryllupstraditioner er naturligvis forskellige. I Danmark ville man normalt forvente taler og sange, men det var der intet af. Til gengæld råbte man en gang i mellem ”Viva los novios” (Leve brudeparret) og derefter klappede hele selskabet.
En anden tradition er, at man ikke inviterer alle til middagen – kun familie og næreste venner (DET VAR OS!), og så kommer resten af de inviterede til den efterfølgende fest ved midnatstid. Da festen var fuldtallig ved midnatstid, var der omkring 200 gæster.
Brudeparret åbnede ballet med en vals, hvor alle kvinderne stillede sig i kø for at danse med gommen, og vice versa med bruden. Arendse nåede lige at få de sidste tre sekunder af denne med Sebastián. Musikken skiftede derefter til ældre engelsksproget musik, hvor Ida og Arendse gik amok på dansegulvet. Sidenhen skiftede musikken til ”cumbia”, som vi ikke nød helt så meget, men vi forsøgte dog. De næste fem timer blev brugt på hovedsageligt dans, og snak med andre AFS’ere.
Kl. lidt over 5 blev lyset tændt, og vi blev bedt om at forsvinde. Det gjorde vi så, og efter en fantastisk aften, kunne vi lukke vores små øjne ved 6-tiden.
- comments