Onsdag aften ved 19-tiden ankom vi til Rosario, som er Arendses udvekslingshjemby. Det er Argentinas tredjestørste by med omtrent halvanden million indbyggere.
Vi blev samlet op af Arendses værtsfar Sergio og familiens to små hunde. Derefter blev vi kørt til hjemmet, hvor gensynsglæden var stor. For lige at gense byen, fik vi en kort rundvisning i bil, og Arendse fik mulighed for at overraske sin veninde Josefina, med at hun var i byen igen. –At overraske folk med besøg, kan godt anbefales!
Til aftensmad (ved 22.30-tiden, naturligvis) fik vi den argentinske nationalret ”asado”, hvilket er grillstegt oksekød, pølser o. lign. Ida var så udmattet at hun gik i seng umiddelbart efter maden, men Arendse blev oppe, og ventede på, at hendes værtsbror Federico kom hjem. Også her var gensynsglæden stor – Federico blev ved med at kramme mig (Arendse).

De næste dage blev brugt på, at købe flade sko og varmt tøj (nej, det var endnu ikke lykkedes os at finde noget) og bare se os lidt omkring i byens centrum. Vi tog naturligvis også forbi byens stolthed flagmonumentet, som man kan se billeder fra.
Torsdag aften mødtes vi med Arendses tidligere kontaktperson og værtsperson Sebastián og hans kommende kone Patsy. Det var en meget hyggelig aften, hvor vi fik snakket både dansk og spansk, spist en anden traditionel ret kaldet empanadas og drukket nogle øl. Siden Arendse var her, er Sebastián flyttet ind i Patsy lejlighed, og den var edermandme flot, pardon our french. Det var en gammel lejlighed, så der var træpaneler for vinduerne, smukt trægulv og højt til loftet. Alt i alt en super dejlig aften.
Fredag aften mødtes vi med nogle af Arendses veninder, som vi spiste pizza med og bare fik catchet lidt up, og ved 2-tiden da de tog videre i byen, tog vi bare hjem, da vi skulle være udhvilede til lørdagens store begivenhed.